I kender det sikkert godt. I ligger i sengen, og I er lige gået i gang, og det begynder at blive rigtig sjovt, men så sker det. Han kommer for hurtigt. For tidlig sædafgang er virkelig bare træls. Den gode nyhed er dog, at det i langt størstedelen af tilfælde sagtens kan kureres, og det behøver slet ikke at gøres til en større videnskab.
Det er først og fremmest vigtigt at nævne, at langt de fleste mænd har oplevet for tidlig udløsning. Det er helt normalt og naturligt, at mænd nogle gange kommer for tidligt. I nogle tilfælde kan for tidlig udløsning dog være et reelt problem, der kan have konsekvenser for parforholdet, og derfor er det vigtigt, at I tager hånd om problemet, så I kan få et endnu bedre sexliv.
Indhold
Hvad er for tidlig udløsning?
Lad os først tage et kig på, hvad hurtig sædafgang egentlig er. Som nævnt er det helt almindeligt engang imellem at have tidlig udløsning, men hvis det er mere reglen end undtagelsen, at du kommer for hurtigt, kan det være, at du lider af for tidlig udløsning.
Det menes at op mod 20-30 procent af alle mænd er påvirket af for tidlig udløsning
Det er naturligvis individuelt fra person til person, hvad årsagen til for tidlig udløsning er, men det skyldes ofte en kombination af fysiske problemer og psykiske barrierer. Men lad os her tage et kig på, hvad I som par kan gøre, så I kan styrke jeres sexliv og dermed jeres parforhold.
8 simple tips
Tal med din partner
Kommunikation er og bliver fundamentet i et forhold, og for tidlig udløsning er ingen undtagelse. Det kan måske være et svært emne at tale om, men tag en kærlig snak med din partner, hvis dette er noget, der bekymrer dig. Ved at tale åbent om det, kan I sammen finde løsninger og prøve forskellige ting og tiltag. Der er absolut ingen grund til at gå med dine tanker og bekymringer alene. Din partner vil uden tvivl sætte pris på, at du taler med vedkommende om dine tanker, så I sammen kan tale om det.
Knibeøvelser for mænd
Vi hører ofte om knibeøvelser for kvinder, men mænd kan også sagtens lave knibeøvelser. I lighed med kvinder kan mænd også styrke deres muskler i underlivet ved at klemme sammen, som om man skulle stoppe en stråle tis. Når muskulaturen i underlivet styrkes, er det langt lettere at holde længere i sengen. Prøv eksempelvis at knibe sammen i 10 sekunder ad gangen, og gentag denne knibeøvelse flere gange om dagen.
Træn dig til bedre sex
Din generelle sundhed og udholdenhed har også en indflydelse på din præstation i sengen, og hvor længe du holder. Derfor kan du faktisk træne dig til bedre sex ved at sørge for at motionere og spise sundt. Hvis du generelt har en god udholdenhed, når det kommer til træning, og du er i god form og er veltrænet, vil du med al sandsynlighed holdere længere i sengen. Er du derimod i mindre god form og har lidt for mange kilo på sidebenene, vil det også blive sværere for dig at holde længere tid i sengen.
Skift stilling, og hold pauser
Hvis du ved, at du har en tendens til tidlig udløsning, kan I eksperimentere med at skifte stilling oftere og holde små pauser på blot 20-30 sekunder. Dette giver dig mulighed for lige at trække vejret og skabe lidt ro i kroppen. I starten vil dette måske virke lidt distraherende, men det vil hjælpe med at holde udløsningen tilbage. Faktisk kan dette trick også bruges ved onani. Og som vi alle ved, gør øvelse mester, så jo mere du træner det, jo bedre kontrol får du.
Få ideer til nye sexstillinger her
Brug kondom og lokalbedøvelse salve
Ved at bruge et kondom mindsker du følsomheden i penis. Dette kan gøre, at du kan holde længere i sengen. Derudover kan I forsøge med lokalbedøvelse salve, der nedsætter følsomheden i penis, hvilket vil udsætte udløsningen. Denne bedøvende salve skal blot smøres på kort tid før sex, og herefter skal salven tørres af igen, når du føler, at du har mistet nok følelse til at kunne udsætte udløsningen. Når først salven er tør, vil den ikke påvirke din partner. I kan også sagtens bruge en kombination af både lokalbedøvelse salve og kondom.
Hold længere i sengen med en penisring
Faktisk oplever mange mænd, at de kan holde længere i sengen, hvis de bruger en penisring. Dette er bestemt værd at prøve, idet det er en nem løsning, og I vil sikkert også have det sjovt samtidig.
Lad ham onanere først
Hvis I ikke har haft sex i et stykke tid, er der større sandsynlighed for, at han kommer hurtigt. Derfor kan det være en idé at prøve at tage trykket ved at lade ham onanere først (gerne et par timer før sengetid), så han kan holde længere. Ulempen ved denne metode er dog, at det kan føre til, at han mister lysten til sex, fordi han allerede er kommet tidligere.
Træk vejret
Vejrtrækning er og bliver bare vigtigt. Det kan måske virke meget banalt, men noget så simpelt som at trække vejret dybt kan gøre, at han faktisk kan holde længere i sengen. Dette er især effektivt, hvis årsagen til, at han kommer for hurtigt er, at han er nervøs. Er en mand anspændt, vil han nemlig helt ubevidst trække musklerne i underlivet sammen, hvilket får ham til at komme hurtigere.
Et andet lille trick er at give ham et glas vin om aftenen, da dette også vil få ham til at slappe af.
Søg professionel hjælp
Hvis I har prøvet alverdens gode råd, og intet virker, er det måske tid til at søge professionel hjælp hos en læge, psykolog eller sexolog. Det kan måske virke lidt overvældende i starten, men der er absolut ingen skam i at søge hjælp, så I kan få et endnu bedre sexliv og parforhold.
Husk til sidst, at du ikke er alene om problemet, og det er noget, der sagtens kan gøres noget ved. Der er ingen grund til at putte med problemet alene, når du sammen med din partner kan løse problemet, så I kan gøre jeres sexliv endnu bedre.