”Min kæreste har mistet lysten”. Sådan lyder den indledende sætning i mange henvendelser til landets parterapeuter. Og det er ikke så mærkeligt. En af de ting, der binder par sammen, er nemlig intimiteten. Det er den, der adskiller forholdet til vores partner fra de forhold, vi har til vores venner og familie. Læs mere om parterapi.
Når den ene part ikke har lyst, over en længere periode, vil den anden ofte føle sig afvist. Derfor kan manglende sexlyst på sigt blive et problem for selve parforholdet, og det kan skabe en afstand, som er svær at tale om.
Indhold
Manglende lyst er et fælles problem og et fælles ansvar
Når sexlysten er forsvundet i et parforhold, er det et fælles problem. Også selvom det kun måtte være den ene partner, der kæmper med nedsat sexlyst.
Når der ingen lyst er, påvirker det nemlig helt naturligt også modparten, som kan føle sig frustreret og sidde med følelsen af at ”min kæreste har ikke lyst til mig”.
Passer en (eller flere) af de her sætningen på dig?
- Oplever du, at sexlysten er meget lav eller helt væk?
- Har du til din skræk opdaget, at du ikke længere tænder på din partner?
- Får du ikke særlig meget ud af sex, måske ikke engang orgasme?
- VIL du gerne have sex, men når det kommer til stykket, er du for træt?
- Orker du ikke at afvise din partner igen og igen?
- Og er du RIGTIG træt af at blive ked af det, frustreret og gå rundt i dage med dårlig samvittighed (og måske en gnaven partner)
Når sexlysten mangler er det vigtigt, at man forsøger at lade være med at tage det personligt. At kæresten ikke vil have sex, er ikke det samme som, at vedkommende ikke har lyst til sin partner. Med stor sandsynlighed er det derimod sexlysten generelt, der er forsvundet.
Langt oftere skal årsagen derfor findes hos den partner, der er ramt af manglede sexlyst eller i parforholdet som ét hele – og ikke hos én selv.
Måske er vedkommende stresset på jobbet eller mentalt, fordi familielivet og arbejdslivet i forening kan opbruge alt overskuddet i en presset hverdag. Det kan også være, vedkommende føler sig låst i hverdagen og har brug for at komme mere væk fra hjemmet og dermed få ny energi.
Uanset årsagen kræver det dog en fælles indsats at få løst – og at bebrejde sin partner den manglende sexlyst hjælper ingenting. Netop fordi I begge har et ansvar for at hjælpe og støtte hinanden.
Start derfor med at snakke om problemet og få pejlet jer ind på, hvor I kan begynde at gøre en indsats for at få lysten tilbage. Og hav så tålmodighed. Nedsat lyst tager tid at genopbygge – og stress over en langsom udvikling og dårlig samvittighed over den fortsat manglende sexlyst vil blot modarbejde processen.
Læs også: Et forhold uden intimitet bringer jer væk fra hinanden
Årsager til manglende sexlyst
Parforholdets samhørighed, nærhed og sex er noget unikt, som der skal værnes om. Når der opstår manglende sexlyst og lyst til intimitet, kan det nemlig gøre både forholdet og de implicerede parter sårbare. Særligt hvis den manglende sexlyst ikke er gensidig.
Når man har nedsat sexlyst eller mistet sexlyst, er første stop på vejen mod at få lysten tilbage at finde årsagen til problemet. Ved at få konkretiseret årsagerne, er det nemlig nemmere at finde en løsning.
Her er det vigtigt at skelne mellem to problemtyper: Dem I kan ændre på og dem I ikke kan ændre på. Hvis den manglende lyst skal findes i, at jeres nuværende sexliv keder jer, kan I for eksempel arbejde konkret på at få bragt mere spænding ind i sexlivet. For eksempel med sexspil eller sexlegetøj.
Skyldes den manglende sex lyst, at I har små børn og mangler overskud og søvn, er det omvendt et problem, der ikke umiddelbart kan ryddes af vejen. I dette tilfælde skal I derfor i stedet arbejde med en strategi for, hvordan I som par får jeres sexlyst tilbage på trods af søvnmangel og manglende tid. For eksempel ved at arrangere børnefri aftener eller skære ned i den tid, I bruger på for eksempel smartphone og tv og i stedet prioritere hinanden.
Det er imidlertid lettere sagt end gjort. Med en smule viden omkring årsagerne til manglende sexlyst, er I dog langt bedre rustet til at håndtere, når I mangler sex – og dermed også på sigt nærmere en løsning.
Læs også: Sådan får I mere kvalitetstid sammen
Manglende sexlyst hos mænd
Når en mand ingen sexlyst har, kan det i nogle tilfælde føles en smule skamfuldt. Mænd er kulturelt set anset som værende kønnet med det største sexdrive. Derfor kan mange føle sig mindre maskuline, når sexlysten mangler.
Skammen og frustrationen over ikke at slå til – hverken over for sig selv eller sin partner – kan blive en ond cirkel, der er svær at komme ud af. Skam og skuffelse er nemlig ikke noget, der ligefrem fodrer lysten til sex og dermed bliver problemet ofte værre.
Derfor er det vigtigt at vide, at manglende sexlyst hos mænd er helt normalt. Samtidig skal man også huske, at nedsat lyst oftest er forbigående. Lysten skal derfor nok komme tilbage, hvis blot I har tålmodighed. Særligt hvis I arbejder med problemet sammen.
Typiske årsager til manglende sexlyst hos mænd er:
- Stress. Er der travlt på arbejdet, i hjemmet eller i fritiden kan behovet for sex vige for de mere basale behov som hvile og ro i både hoved og krop. Mænd er dog naturligvis forskellige – og hvor nogen finder afslapning og adspredelse i netop sex, er der således også en stor del, som ikke gør. Disse mister ofte lysten til sex i stressede perioder.
- Kedsomhed. Når parforholdet ikke længere er nyt og spændende – og familielivet gør muligheden for spontanitet i sexlivet begrænset – daler sexlysten som regel helt naturligt. Når spændingen er væk og sexlivet kører på rutinen, har lysten nemlig af og til ringe vilkår.
- Manglende selvtillid. Måske har I tidligere haft oplevelser med nedsat erektion eller hurtig udløsning, som ubevidst påvirker manden. Det kan få sexlysten til at falde, fordi risikoen for at føle sig mindreværdig mindskes, når man ikke udsætter sig for dét, der frembragte følelsen af seksuel utilstrækkelighed i første omgang: sex. Den manglende selvtillid kan også skyldes fysiske ting som vægtøgning eller hårtab, som kan få manden til at føle sig mindre attraktiv.
- Gentagende afvisninger. Har manden tidligere oplevet at blive afvist af partneren, kan dette også påvirke lysten. Det er nemlig ikke rart at føle sig afvist og er det sket mange gange, vil den menneskelige psyke som regel undvige de situationer, hvor risikoen for afvisning opstår.
Manglende sexlyst hos kvinder
Følelsen af at ”min kæreste har ikke lyst til mig mere” – og alene frygten for det – kan få sexlysten hos mange kvinder til at forsvinde. Derfor bliver kvinder generelt også nemt påvirkede af partnerens nedsatte lyst, fordi de tror, det er deres egen skyld.
En af de ting der hjælper kvinder meget, når den manglende sexlyst skal genskabes, er derfor at tale om tingene. Dermed kan en masse bekymringer ryddes af vejen og kommes i forkøbet.
Samtidig kan nedsat sexlyst hos kvinder forstærkes af den dårlige samvittighed, der ofte følger i kølvandet, når partneren har lyst til sex og man ikke kan imødekomme dette behov: Man føler sig utilstrækkelig, føler sig som en dårlig kæreste og frygter måske at blive forladt. Ingen af delene noget, der ligefrem får sexlysten til at stige.
En kvinde med manglende sexlyst har derfor som regel først og fremmest brug for omsorg og forsikring om, at hun er elsket – samt accept af den nedsatte lyst.
På den måde kan både den dårlige samvittighed og usikkerheden ryddes en smule af vejen, hvormed oparbejdelsen af fornyet sexlyst får bedre betingelser.
Når kvinden ikke har lyst, skyldes det ofte:
- Tanker og bekymringer. Kvinder har ofte en masse tanker i hovedet omkring praktiske opgaver, der skal ordnes samt småbekymringer eller irritationer der fylder. Alt sammen noget der kan gøre psyken træt. Kroppens naturlige reaktion på træthed – mentalt som fysisk – er at opsøge hvile. Dermed nedsættes sexlysten, så kroppen i stedet får slappet af.
- Manglende selvtillid. De fleste kvinder vil gerne se godt ud og føle sig godt tilpas. Det er dog ikke altid, man gør det. Måske føler kvinden sig ikke attraktiv fordi hun har taget på, er oppustet eller ikke har nået at gøre noget ud af sig selv. Det medfører at selvtilliden daler – og med lav selvtillid har lysten til at være nøgen og intim med sin partner ringe vilkår.
- Mangel på overskud. Selvom sex ikke behøver tage lang tid, kan det alligevel kræve overskud mentalt at få lagt op til sex. Er overskuddet der ikke, vil det derfor også komme til udtryk i manglende sexlyst.
- Naturligt mindre behov. Biologisk har kvinder generelt et mindre seksualbehov end mænd. Særligt når der er små børn i familien. Naturens måde at sørge for at børnene får den nødvendige pleje er nemlig at forhindre, der kommer nye til. Samtidig kan den kropslige kontakt dagen igennem, når der er små børn der bæres, er på skødet og måske endda ammes, være med til at mætte kvindens biologiske behov for fysisk kontakt. Således søger hun ikke dette hos partneren.
Derudover kan årsagerne til manglende sexlyst hos kvinder også være de samme, som for mændene. Og omvendt.
Når manglende sexlyst skyldes manglende tiltrækning
Nogle kan sidde med en følelse af, at ”jeg ikke tænder på min kæreste” eller ”min mand har ikke lyst til mig”. Det er helt reelle følelser – og selvom det kan virke skamfuldt og ubehageligt, er det vigtigt følelserne bliver anerkendt.
Hvordan man har det, er aldrig ens eget ansvar og følelser kan ikke kontrolleres. Men hvordan man handler på sine følelser, har man kontrol over – og ansvar for.
Hvis man ikke længere har lyst til sin partner, er man nødt til at kigge indad og finde ud af, hvad det skyldes: Er det ens egne præferencer eller behov, der har ændret sig? Eller har partneren forandret sig så markant fysisk og personlighedsmæssigt, at man ikke længere føler sig tiltrukket?
Det er også værd at stille sig selv spørgsmålet, om det overhovedet handler om partneren. Mange forveksler nemlig manglede sexlyst generelt med netop manglende lyst til partneren. Er man i tvivl om hvor problemet ligger, kan man opsøge parterapi, som kan hjælpe med at afklare dette.
Parterapi kan også hjælpe modparten af med bekymringerne om, hvorvidt tankerne omkring ”min kæreste vil ikke have sex” eller ”min kæreste har ikke lyst til mig mere” er reelle. Terapien behøver dog ikke inkludere begge parter – og man kan således godt selv opsøge en samtale, der kan være første trin til at få løst problemet.
Uanset hvad må man, når tiltrækningen mangler, gøre op med sig selv, om man fremadrettet føler man kan arbejde på at få lysten tilbage eller om man skal afslutte forholdet. Her kan det være en god investering af tale med en neutral og saglig person om tingene, inden man tager en drastisk beslutning.
Få sexlysten tilbage
Når I gerne vil have sexlysten tilbage, kan I starte med at se på, hvad årsagen til den manglende lyst er.
Er det mangel på overskud i hverdagen? Så skal I hjælpe hinanden med at få dette tilbage. Måske er der nogle praktiske opgaver, I indbyrdes kan fordele på en anden måde, end det er tilfældet nu. Er kvinden ofte træt, når børnene er puttet, kan det være manden i stedet skal overtage denne opgave. Imens kan kvinden få slappet af og dermed sparet en smule på energien, som så i stedet kan bruges på voksentid sammen.
Er det selvtilliden der trykker, kan I måske arbejde på at få denne genskabt – og start gerne med de basale ting som et bad og en barbering. Når man føler sig attraktiv, kommer selvtilliden nemlig ofte af sig selv.
Keder I jer en smule, kan I arbejde på at få gjort sexlivet mere spændende. For eksempel ved at introducere sexlegetøj for par eller afprøve sexlege og nye sexstillinger.
Stikker jeres problemer med manglende sexlyst dybere, end en række praktiske løsninger kan fikse, er det en god idé at overveje parterapi, der kan hjælpe jer videre. På den måde kan I med professionel hjælp få bearbejdet de problemer, der ligger til grund for mistet sexlyst og forebygge, at de opstår igen.