Romantikeren.dk bliver til Lovekind. Læs mere

De 10 bedste all inclusive hoteller i verden

Opdateret af Lovekind den
De bedste all inclusive hoteller i verden

All inclusive hoteller er for mange det foretrukne sted at bo, når rejsen går til fremmede og varmere himmelstrøg. Der er nemlig mange fordele ved at holde ferie på et hotel med all inclusive.

Vælger I et af de bedste all inclusive hoteller i verden, er i samtidig sikret den største luksus på jeres ferie, det er muligt at opnå. Lyder det sidste tillokkende? Så bliver I her præsenteret for de 10 bedste all inclusive hoteller i verden.

Hana på Hawaii

Hana Resort på Hawaii

På øen Maui, der er en af staten Hawaiis største, ligger all inclusive resortet Hana. Det er kåret som det bedste af de hawaiianske hoteller af øgruppens eget magasin og har imponerende ratings på Tripadvisor. Her finder I et af verdens bedste all inclusive hoteller med den unikke beliggenhed på Mauis sydspids lige ud til Stillehavet.

Her er både spa, undervisning i dans og surfing, fitness og forskellige udflugter I kan fordrive tiden på resortet med. Når sulten eller tørsten melder sig, kan I desuden nyde et væld af lækre måltider, snacks og drinks som Hanas restaurant og bar dagen igennem byder på.

Se flere flotte billeder

Grand Velas i Mexico

Grand Velas i Mexico

Den udsøgte luksus og den perfekte placering på grænsen mellem det caribiske hav og Yucatanjunglen, gør Grand Velas til et af de bedste all inclusive hoteller i verden.

Her er et gourmetkøkken, som kvalitetsmæssigt ligger milevidt fra de traditionelle all inclusive hotellers menuer og som overflødiggør behovet for yderligere kulinariske oplevelser på jeres ferie. Hotellets eget køkken mestrer nemlig velkomponerede måltider til perfektion. Udover at tilfredsstille smagsløgene, kan I også vække de indre sanser og tanke op med fornyet energi i spaen eller ved de lækre pool-områder og det turkisblå hav.

Trænger I til at se noget andet, er der også masser af muligheder for udflugter i de lokale omgivelser.

Se flere flotte billeder

The Caves på Jamaica

The Caves på Jamaica

Udover at være et af de bedste all inclusive hoteller i verden, er The Caves også et af de mest romantiske. Her er der rig mulighed for at forme jeres ferie, præcis som I vil. Også selvom I rejser med all inclusive.

Hotellet byder på masser af aktivitetstilbud i form af snorkling, ture i kajak og svømning i havet til jer, der elsker en aktiv ferie i kombination med all inclusive. Er I mere til afslapning, eller vil I bare gerne holde en pause, kan I også slappe af i spa’en eller ved det imponerende poolområde.

Maden er desuden uovertruffen og med 5 forskellige barer og restauranter, er der mulighed for at prøve lidt af hvert.

Se flere flotte billeder

Little Palm Island i Florida

Little Palm Island i Florida

På en ø i The Keys ved Florida ligger et af de bedste all inclusive hoteller i USA. Her er det ikke kun den geografiske placering, der sikrer en god ferie med sit gavmilde vejr. Det er også hotellets udsøgte indretning og muligheder for aktiviteter og tilbud i løbet af ferien, der imponerer.

Little Palm Island byder nemlig både på spa og pool, masser af sightseeing, et væld af aktiviteter som snorkling, dykning med delfiner og ture med vandfly. Derudover huser all inclusive hotellet en restaurant i særklasse, som både tilbyder opdækning i restauranten, i jeres suite eller på selve stranden.

Se flere flotte billeder

Southern Ocean Lodge i Australien

Southern Ocean Lodge i Australien

Naturoplevelserne står i kø på Southern Ocean Lodge på øen Kangaroo Island et lille stykke ud for Australiens sydkyst. Det gør destinationen til en af de mest populære all inclusive hoteller, når det gælder en ferie med naturen i fokus.

Her bor I midt i et vildtreservat, kun adskilt fra kysten med en høj klint – men med alle de bekvemmeligheder som et all inclusive hotel har at byde på. Udover luksuriøse værelser og private lodges får I både gourmetoplevelser til alle døgnets måltider og fornøjelsen af en velassorteret vinkælder.

Dagene kan I bruge på guidede ture i området, sælsafari eller hikes i den særlige natur på Kangaroo Island.

NB: Southern Ocean Lodge brændte ned i forbindelse med de omfattende brande i Australien i januar 2020, og derfor er hotellet nu ved at blive genopbygget.

Se flere flotte billeder

Maya Resort & Spa på Seychellerne

Maya Resort & Spa på Seychellerne

Her finder I det mest luksuriøse blandt de bedste all inclusive hoteller i verden. Udover at være placeret på Seychellerne, som er indbegrebet af et tropeparadis med kridhvide sandstrande og turkisblåt hav, tilbyder Maya Resort & Spa nemlig alt, hvad hjertet kan begære.

Her er gourmetoplevelser på stribe, private hytter med egen pool og personlig butler døgnet rundt. Omgivelserne er perfekte til en luksusferie og spaoplevelserne er af højeste standard. Vil I holde ferie på et all inclusive hotel i absolut særklasse, er dette et perfekt valg.

Se flere flotte billeder

Campo di Fiori i Rom

Campo di Fiori i Rom

Midt i Rom ligger dette unikke all inclusive hotel som med sin charmerende og enestående indretning tilbyder en helt anden hoteloplevelse, end I måske er vant til, når I rejser all inclusive.

Her bor I på et byhotel med alle de bekvemmeligheder det giver, kombineret med all inclusive hotellernes komfort. En overdådig morgenmadsbuffet ruster jer til dagens aktiviteter, uanset om I skal tilbringe den med afslapning på selve hotellet eller på sightseeing i den italienske hovedstad.

Hotellet arrangerer også guidede ture, så I nemt kan supplere jeres besøg i Rom med udflugter til for eksempel Pompeii og Amalfikysten.

Se flere flotte billeder

Opio en Provence i Cannes

Opio en Provence i Cannes

Midt i en olivenlund – og med cikadernes stemningsfulde sang som baggrundsmusik – ligger all inclusive hotellet Opio en Provence. Placeret i bjergene over Cannes i Sydfrankrig er hotellet et godt udgangspunkt for sightseeing og shopping i området, men også som regulært all inclusive hotel for jer, der elsker at slappe af på hotellet. Og dét er der rig mulighed for ved poolen.

Er I mere til en aktiv ferie, er der tilknyttet en golfbane, ligesom I også kan spille petanque. Rejser I med børn, er der masser af aktiviteter for dem på hotellets legepladser og i børneklubben.

Sulten kan I stille både morgen, middag og aften på en af de 3 spændende restauranter, der byder på hver deres kulinariske oplevelser.

Se flere flotte billeder

Riad Anika i Marrakech

Riad Anika i Marrakech

I smukke Marrakech finder I et af de bedste all inclusive hoteller på det afrikanske kontinent. Det 5-stjernede hotel giver jer et godt udgangspunkt for at opleve den særlige stemning i den marokkanske storby.

Her er den smukkeste indre gårdhave med swimmingpool og en imponerende terrasse med udsigt over den gamle bydel. All inclusive hotellet ligger tæt op ad Medinaen i Marrakech, som er oplagt at besøge, hvis I er interesserede i gademarkeder og basarer og trænger til en pause fra poolen.

Hotellet byder desuden på en restaurant i særklasse, som serverer fantastisk morgenmad og traditionel marokkansk mad til døgnets øvrige måltider.

Se flere flotte billeder

H10 Madison i Barcelona

H10 Madison i Barcelona

All inclusive ferier kan sagtens kombineres med et besøg i en af de europæiske storbyer og Barcelona er ingen undtagelse. Faktisk finder I netop i den charmende spanske metropol et af de bedste all inclusive hoteller i verden.

Indretningen er elegant og servicen i særklasse. H10 Madison byder derudover på blandt andet pool på tagterrassen med udsigt over hele byen samt flere snackbarer og en restaurant, der serverer spansk mad af udsøgt kvalitet. Dermed kan I både bruge hotellet til afslapning og som udgangspunkt for spændende oplevelser i altid smukke Barcelona.

Se flere flotte billeder

Par på eksotisk ferie

Vælg all inclusive – så I kan slappe helt af

Hvis I vælger et all inclusive hotel får I først og fremmest kontrol over udgifterne til ferien, fordi det er begrænset, hvor mange ekstraudgifter ferien byder på, når det hele er betalt på forhånd. Samtidig får I rig mulighed for total afslapning og at komme helt ned i gear, fordi I kan nøjes med at opholde jer på netop hotellet eller resortet fra morgen til aften. Dermed slipper I for hektiske ture ud i byen, hvis I ikke har lyst til dét.

Har I fundet ud af, hvilket af de 10 bedste all inclusive hoteller i verden, der skal danne ramme om jeres næste ferie? Så ønsker vi jer en god rejse, der giver jer masser af gode ferieminder med hjem, som I kan lune jer på, når det danske vejr er koldt og gråt.

Få mere ud af livet sammenMasser af gode ideer, direkte i din inbox!

Følg os også på Facebook og Instagram

Andre læser også:

Populære bryllupsrejse destinationer
De 10 mest populære bryllupsrejse destinationer
Mand spiller guitar, mens kvinde griner, liggende på et tæppe, mens de er på forlænget weekend i Europa
Forlænget weekend i Europa med kæresten
Romantisk weekendtur med kæresten
10 skønne byer til en romantisk weekendtur i Europa
Weekendophold i Rom
Guide til et skønt weekendophold i Rom
Slotsophold i Tyskland - Nordtyskland
Slotsophold i Nordtyskland – Find et dejligt slotshotel
Weekendophold i hyggelige Hamburg
Få det perfekte weekendophold i Hamburg
Weekendophold i London
Stor guide til weekendophold i London
Weekendophold i Paris
Stor guide til et weekendophold i Paris