Romantikeren.dk bliver til Lovekind. Læs mere

Stor guide til weekendophold i London

Opdateret af Lovekind den
Weekendophold i London

Tusindvis af danskere valfarter hvert år til den charmerende engelske hovedstad. Måske også dig og din kæreste? Her er alle muligheder for et romantisk weekendophold eller en miniferie. Swinging London har det hele: Billige hoteller og anden overnatning. Fantastiske musicals og cabareter. Shopping for enhver smag og pengepung. Sjov sightseeing. Et enormt udbud af restauranter, cafeer og pubs i alle prisklasser og smagsvarianter.

Og flybilletter til ingen penge…

Vi har fundet 12 hoteller, der hver især er suveræne i 4 forskellige kategorier:

Book flyet i god tid

Du kan komme til London for få hundred kroner – hvilket er betydeligt billigere end at rejse med tog eller fly på tværs af Danmark. Og ofte også hurtigere; der er jo kun et par timers flyvetid mellem Danmark og England. Men, men, men – det betaler sig at være ude i god tid: De billige flybilletter ryger naturligvis først!

Lavprisselskaberne har rejser til hele 5 forskellige lufthavne i og omkring London: Heathrow, Gatwick Stansted, Luton og London City Airport (sjældent brugt). I alle lufthavne er det muligt at finde billig transport ind til centrum, enten i form af togforbindelse eller shuttle-busser, så det er ikke nødvendigt at ofre en taxi, hvis du bare undersøger sagen lidt på forhånd.

Der er altid mange afgange at vælge imellem, når du skal til London. Spørgsmålet er bare, om du altid skal vælge den billigste? Det er for eksempel langt hurtigere og lettere at komme fra Heathrow til centrum end fra Luton. Undersøg også, om flyselskabet skal have ekstra betaling for kuffert, forplejning eller andre services. Læs vores guide igennem og få det perfekte weekendophold til London.

12 suveræne hoteller til jeres weekendophold i London

Hvor skal man bo i London? Der er billige hoteller. Der er gode hoteller. Der er luksushoteller. Der er 1000’vis af muligheder for overnatning i alle prisklasser. Skal I på weekendtur, på miniferie, på rigtig ferie i den engelske millionby – uanset hvad, så er det værd at kigge sig for.

3 hoteller tæt på centrum

citizenM London Bankside, London citizenM London Bankside

citizenM London Bankside er et elegant designhotel i centrum af London. Her er 2 minutters gang til Tate Modern- museet, 500 m til London Bridge, 600 m til Millennium Bridge , 1 km til tog- og metrostationen Waterloo samt 20 minutters gåtur til St. Pauls Cathedral. Værelserne er smarte og moderne med eget bad og rainshower-bruser. Lys, LED-tv, musikanlæg, persienner og temperatur reguleres med en tablet. Receptionen er døgnåben, og hotellets gæster kan gratis benytte iMacs og printer. I døgnåbne CanteenM serveres et udvalg af sandwich og varme retter, mens I i baren kan få fadøl, champagne og cocktails. En morgenmadsbar tilbyder kaffe, te, bagværk og varm engelsk morgenmad.

Den laveste pris er i skrivende stund 900 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris.

The Clerk and Wall, London The Clerk & Well

The Clerk & Well Pub and Rooms er fint beliggende i det centrale Clerkenwell-område i London, kun 8 minutters gang fra Farringdon Station. Hotellet har restaurant, der serverer pan-asiatisk mad til frokost og aften, en bar og en suite-værelser med gratis wifi. Alle værelser har et siddeområde med Smart TV, hvor I kan se gratis Netflix-film og snuppe en kop kaffe eller te fra udvalget. På badeværelset er der badekåber og slippers. Nær hotellet findes gode butikker, og både St. Pauls Cathedral og British Museum ligger mindre end 20 minutters gang væk. Lufthavnen Heathrow kan nås med offentlig transport på 1 time.

Den laveste pris er i skrivende stund 1.000 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris.

Club Qauters Hotel, London Club Quarters Hotel, Lincoln’s Inn Fields

Club Quarters Hotel er et dejligt 4-stjernet hotel, genialt beliggende ved siden af Leadenhall Market i en af Londons ældste bydele, City, der også er Londons historiske finansielle centrum. Metrostationerne Monument og Bank London ligger blot 400 m væk, og der er 500 m til Themsen og London Bridge. Også Citys banker, virksomheder og butikker er i kort gåafstand. Hotellet har stilfulde værelser i 4 størrelser med aircondition, gratis wifi, opladere ved sengen og arbejdspladser med arbejdslys. Hotellets gæster har gratis adgang til en lounge med computere, trådløs printer, gratis kaffe/te og aviser – samt til hotellets fitnesscenter – og til gratis koldt, renset flaskevand. Det argentinske bøfhus Gaucho serverer morgenmad, frokost og middag hele ugen.

Den laveste pris er i skrivende stund 1.000 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris.

3 hoteller ”bedst til prisen”

Z Hotel City, London The Z Hotel City

The Z Hotel City ligger i det centrale London over for Royal Courts of Justice og blot 9 minutters gang fra Chancery Lane Tube Station og 11 minutter fra St. Pauls Cathedral. Her er en god bar og gratis wifi i alle områder. The Z Hotel City er indrettet i en ombygget kontorbygning, og alle værelser har bad/toilet og 48” fladskærms-tv mv. Der er 24 timers service i ejendommen.

Den laveste pris er i skrivende stund 500 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

  Tommyfield Hotel, London The Tommyfield

Tommyfield Hotel ligger i Kennington, og både Houses of Parliament, Westminster Cathedral og Big Ben ligger i en 2,5 km radius fra hotellet, mens centrum af London er 10 minutter derfra med metroen. Southbank og Themsen ligger 15 minutter væk til fods. Alle værelser har gratis wifi, HD-tv, Nespresso-maskine, minikøleskab, mørklægningsgardiner og sengelinned i egyptisk bomuld. Hotellets restaurant servere varm morgenmad, frokost og aftensmad, og i baren er der mange forskellige øl og cocktails, standupshows og pub-quiz hver tirsdag.

Den laveste pris er i skrivende stund 1.200 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

Ten Manchester Street, London Ten Manchester Street Hotel

4-stjernede Ten Manchester Street Hotel ligger i det elegante Marylebone-kvarter 5 minutters gang fra metrostationen Baker Street. De livlige gader Oxford Street og Bond Street ligger 10 minutters gang og Piccadilly Circus 20 minutters gang væk. De luksuriøse værelser har lækre badeværelser med rainshower-bruser og bløde badekåber samt stort fladskærms-tv med dvd-afspiller, aircondition og minibar. Alle gæster får en smartphone med gratis lokalopkald og internetforbindelse under hele opholdet. Restauranten Dieci tilbyder en let barmenu, overdådig eftermiddagste og klassiske cocktails, mens der kan nydes håndrullede cigarer på terrassen.

Den laveste pris er i skrivende stund 1.100 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

3 hoteller ”luksus, der er til at betale”

Hilton Hotel Bankside, London Hilton London Bankside

Hilton London Bankside er fantastisk beliggende på Londons populære South Bank, 11 minutters gang fra London Waterloo Train Station, 7 minutters gang fra Shakespeare’s Globe og mindre end 1 km fra London Eye, Southbank Centre og SEA LIFE London Aquarium. Hotellet gar indendørs pool, fitness-center, restaurant og cocktailbar. Alle de lækre airconditionerede værelser har bad med badekåbe og gratis toiletartikler, de har 42” fladskærms-tv, et siddeområde med skrivebord og køleskab. Restauranten har åben 24/7.

Den laveste pris er i skrivende stund 1.200 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

Modrian Hotel, London Mondrian London

Mondrian London ligger ved Themsen i den berømte Sea Containers-bygning, 7 minutters gang fra Tate Modern og Shakespeares Globe Theatre og blot 15 minutters gang fra London Eye, Borough Market, London Dungeon og SEA LIFE London Aquarium. Værelserne er indrettet af den prisbelønnede designer Tom Dixon med specialfremstillede møbler, HD-fladskærms-tv, aircondition, lamper med lysdæmper samt minibar. Her er marmorbadeværelse med Rainshower-bruser eller badekar, mediepanel og toiletartikler fra Malin + Goetz. Ligesom panorama-restauranten har mange af værelserne udsigt over Themsen, nogle har endda balkon.

Den laveste pris er i skrivende stund 1.300 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris.

Batty Langleys, London Batty Langleys

Batty Langley’s ligger på en brostensbelagt gade i det trendy Spitalfields-kvarter, knap 2 km fra Barbican Centre og Tower Bridge, mens Brick Lane Gallery og Tower of London ligger 9 og 20 minutters gang derfra. Alle de smukke værelser har antikke møbler, tunge silkegardiner og unikke badeværelser samt aircondition og Apple-tv med multimediehub. Morgenmaden – bl.a. de berømte Brick Lane-bagels, friskbagte croissanter og lækre smoothies – serveres på værelset eller i det dejlige Tapestry Room med egen gårdhave.

Den laveste pris er i skrivende stund 1.500 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

3 billige budgethoteller

Safestay London Kensington Holland Park, London Safestay London Kensington holland park

Safestay Holland Park ligger i en stor have i en fredet bygning i West London. Undergrundsstationen Holland Park (Central Line) ligger blot 4 minutters gang derfra, og det verdensberømte Portobello Market kan nås på under 20 minutters gang. Her er fri wifi, døgnåben reception, have og terrasse samt fælles opholdsstue, et spillokale og bagageopbevaring.

Den laveste pris er i skrivende stund 100 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris.

Connaught House, London Connaught House

Connaught House Hotel London ExCel er et prisbelønnet boutique-hotel, som ligger i en fredet victoriansk bygning, 5 minutters gang fra Londons messecenter ExCel og kun 2,4 km fra Londons lufthavn. Her er stor gårdhave med græsplæne og legeplads, gratis parkering, og samtlige værelser har gratis wifi, fladskærms-tv og eget badeværelse.

Den laveste pris er i skrivende stund 600 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

YHA Oxford, London YHA Oxford

YHA London Oxford Street er et roligt og farverigt hostel beliggende i det centrale Soho, et livligt område med caféer, barer og shopping – og tæt ved tre af Londons mest populære metrostationer. Det er et billigt, rent og enkelt hostel med 2- og 4-mandsværelser og sovesal. Her er fælles bade og toiletter, og morgenmad fås til £4.99.

Den laveste pris er i skrivende stund 200 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

Top 10 seværdigheder i London

Seværdigheder på jeres weekendophold i London

Som sagt er der uendelige muligheder for at opleve en masse sjove ting i London. Du og kæresten skal helt klart på pub, også selv om I ikke drikker øl – på pubberne møder I de ægte londonere på hjemmebane. I skal også sejle på Themsen, I skal se St. Pauls Cathedral, og måske skal I på en arrangeret udflugt til en af London-fodboldklubbernes hjemmebaner: Arsenal eller Chelsea.

Men lige nu ser Top 10 over de mest populære seværdigheder i den engelske hovedstad sådan her ud ifølge Londons egne turistmyndigheder:

  1. Warner Bros. Studio Tour London – The Making of Harry Potter

    Interessen for Harry Potter er større end nogensinde, og her kan du se mange af de berømte steder og kostumer fra filmene.

  2. Coca-Cola London Eye

    Det enorme pariserhjul er lynhurtigt blevet en ultrapopulær forlystelse både blandt turister og fastboende. Her er en fantastisk udsigt over meget af den enorme by.

  3. Buckingham Palace Tour

    Hvad er mere britisk end det engelske kongehus? Buckingham Palace er monarkernes hovedsæde og er med sine 775 værelser absolut et besøg værd.

  4. Hop on Hop off Bus Tour

    Hvorfor planlægge, hvad I skal se I London, når I bare kan hoppe på denne bus og blive kørt rundt til det hele. Billetten gælder ubegrænset i 24 timer.

  5. Madame Tussauds London

    Det forrygende vokskabinet er som et møde alle berømthederne ansigt til ansigt. De kongelige, rockstjernerne, sportsikonerne. Hils på Lady Gaga!

  6. Tower of London

    Den 900 år gamle, dystre borg er en af verdens mest berømte bygninger. Her har de kongelige boet, her har adelige siddet fængslet, og her er mange blevet et hoved kortere.

  7. Westminster Abbey

    I dette imponerende 700 år gamle bygningsværk er engelske konger og dronninger altid blevet kronet. 1 million turister årligt kan ikke tage fejl…

  8. Kensington Palace

    Måske det mest intime af de kongeliges mange paladser. Historien bliver levende ved synet af Lady Di’s mange smukke kjoler.

  9. The View from The Shard

    Med sine 244 meter i højden er The Shard Vesteuropas højeste bygning. Udsigten til alle Londons andre store seværdigheder er eminent.

  10. London Dungeon

    En slags arbejdende spøgelseshus, hvor de gyseligste og blodigste episoder i Londons lange, uhyggelige historie vækkes til live.

I øvrigt findes der en tilsvarende Top 10-liste over gratis seværdigheder. Den omfatter de fleste af alle de berømte museer i London.

Hvad skal du spise i London?

Orientalsk mad i London

Englænderne er i årevis blevet drillet med deres kedelige køkken, men det er dybt uretfærdigt. Få byer i verden har en rigere og mere varieret madscene end London, og her kan du få serveret superlækre udgaver af de britiske klassiskere.

  • Du skal helt klart spise en omgang fish’n’chips, hvor fisken er langt bedre end de fleste, danske friturefisk, og pommes friterne serveres med eddike.
  • Steak and kidney pie er også en meget engelsk ret og er en klassiker på mange pubs. En tung sag, som passer perfekt til en Pint of Guiness.
  • Curries – en bred betegnelse for krydrede retter fra forskellige dele af det tidligere britiske imperium – er blevet en slags nationalret blandt englænderne.
  • Sunday Roast spises overalt om søndagen. Det kan både være en god oksesteg eller en kylling i ovnen, ofte med både sovs og kartofler.
  • Full English Breakfast er morgenmad med hele svineriet: Æg, bacon, pølser, baked beans, stegte tomater, toast, marmelade, kaffe eller te. Spring bare frokosten over.
  • Vi synes også, du og kæresten skal unde jer en kop 5 o’clock tea eller high tea, som er en skøn tradition med scones, agurkesandwich og en god kop te sent på eftermiddagen.

Ja, Swinging London har ganske enkelt alt til et fornøjeligt og også billigt weekendophold eller miniferie for et romantisk par, der vil nyde livet og hinanden – inklusive en stribe skønne hoteller i mange forskellige prisklasser.

Skynd dig at booke billige flybilletter med det samme. Vi ønsker dig og kæresten en ’safe journey’.

Få mere ud af livet sammenMasser af gode ideer, direkte i din inbox!

Følg os også på Facebook og Instagram

Andre læser også:

Weekendophold i Sverige
Et weekendophold i Sverige er sund fornuft
Brunch på sengen weekendophold på Sjælland
Guide til dit næste weekendophold på Sjælland
Bedste weekendophold i Jylland
Guide til dit næste weekendophold i Jylland
Vi har fundet de bedste og dejligste badehoteller i Danmark
De bedste weekendophold i Danmark for to
Weekendophold i Skagen
Guide til et skønt weekendophold i Skagen
Par på hotel, gavekort til weekendophold
Find et gavekort til weekendophold for 2
Romantisk middag
Find et romantisk weekendophold med kæresten
Læs om vores weekendophold i Flensborg
Weekendophold i Flensborg på Alter Meierhof