Har du planer om et romantisk weekendophold på Fyn med dit livs udkårne?
Vi har fundet frem til 6 af de skønneste steder at overnatte på øen i midten – så spørgsmålet er egentlig bare, om I er på udkig efter et ’almindeligt weekendophold, et weekendophold med wellness eller et luksus weekendophold på et slot, og om jeres weekendophold skal foregå nær Odense eller for eksempel på Sydfyn.
Hvor skal jeres ophold gå hen?
Indhold
Fyns 6 skønneste hoteller og slotte
Rundt omkring på Fyn er der mange dejlige kroer, hoteller og slotte, man kan bo på. Vi er gået på opdagelse og har fundet frem til 6 af de skønneste steder overhovedet på øen i midten. Her kommer en kort beskrivelse af hvert sted, og så er det op til dig at vælge. Hvem ved, måske har et af stederne tilbud på et romantisk weekendophold netop de dage, I har planlagt at tage af sted…
1. Sinatur Hotel Storebælt
Sinatur Hotel Storebælt er beliggende med en fantastisk udsigt til både hav og bro. Alle 115 værelser er ombygget i 2013 og fremstår lyse, venlige og behagelige. Hotellet har sin egen cykeludlejning, men måske foretrækker I at vandre eller løbe i den nærliggende skov eller bade fra stranden nedenfor? Hotellets køkken har fået det økologiske bronze spisemærke og byder på dejlige kulinariske oplevelser fremstillet af udvalgte råvarer.
Den laveste pris er i skrivende stund 800 kroner.
Læs mere og se den aktuelt laveste pris.
2. Falsled Kro Relais & Châteaux
Falsled Kro er en hyggelig, gammel kro med en afslappet atmosfære og meget dejlige værelser. Kroen er faktisk så fantastisk, at en vis Michael Laudrup og A.P. Møller Mærsks forhenværende bestyrelsesformand har valgt at sætte deres sparepenge her. Falsled Kro har et af Nordeuropas bedste køkkener, hvor topkokke styrer slagets gang. Næsten alt grønt på tallerkenerne er hentet i kroens egen 1.000 m² store køkkenhave.
Den laveste pris er i skrivende stund 3.700 kroner.
Læs mere og se den aktuelt laveste pris.
3. STELLA MARIS Hotel de Luxe
STELLA MARIS er et elegant og luksuøst boutiquehotel beliggende lige ned til dejlige Svendborg Sund. Hvert af de 36 værelser er smagfuldt og individuelt indrettet i klassisk New England-stil med et farvespil, der matcher himmelen og Sundet udenfor. I hotellets gourmetrestaurant anvender kokkene udelukkende de bedste lokale råvarer, især økologiske, og for eksempel henter man kød og grønt hjem fra ”Vejrø”, der er hotellets egen private ø.
Den laveste pris er i skrivende stund 1.300 kroner.
Læs mere og se den aktuelt laveste pris.
4. Holckenhavn Slot
Holckenhavn Slot er et imponerende, gammelt renæssanceslot, som ligger lige midt i landet, hvor Fyns blide kyster spejler sig i det blå hav. Her er så smukt og fredfyldt, at gæsterne har svært ved at forlade stedet igen. I slottets køkken gør kokkene meget ud af at tilberede både velsmagende og flot udseende retter tilberedt af sæsonens dagsfriske lokale råvarer. Bemærk, at det kun er muligt at booke ind på weekendhold på Holckenhavn Slot på udvalgte weekender i løbet af året.
Den laveste pris er i skrivende stund 2.300 kroner.
Læs mere og se den aktuelt laveste pris.
5. Hindsgavl Slot
Hindsgavl Slot har en historie, der daterer sig helt tilbage til 1100-tallet. Hindgavl er blandt Fyns mest populære slotshoteller, og gæster fra ind- og udland strømmer til for at indlogere sig i et af de 120 gæsteværelser, nyde den gode mad serveret i slottets a la carte restaurant og gå på opdagelse i den 40.000 m2 store park, der har en vidunderlig udsigt over Fænøsund. I Hindsgavl Dyrehave er der yderligere muligheder for at vandre, løbe eller cykle en tur i den skønne natur.
Den laveste pris er i skrivende stund 900 kroner.
Læs mere og se den aktuelt laveste pris.
6. Hotel Hesselet
Hotel Hesselet har en helt vidunderlig beliggenhed tæt ved en bøgeskov og med udsigt direkte ud over Storebælt. Hotellet blev opført i 1967 som et af tidens mest prestigefylde designhoteller. Her har gæsterne mulighed for at nyde livet i det veludstyrede wellness-område – I kan eksempelvis booke 1,5 times ”wellness for parholdet”. I Tranquebar, Hotel Hesselets restaurant, gør de dygtige kokke meget ud af at tilberede den gode mad primært af lokale råvarer.
Den laveste pris er i skrivende stund 1.100 kroner.
Læs mere og se den aktuelt laveste pris.
11 oplagte aktiviteter på Fyn
Hvis du og din søde kæreste har planer om at lave andet end at flette fingre under jeres romantiske weekendophold, er der masser af sjove ting at fordrive tiden med på Fyn. Men er I mest til fysisk aktivitet, udendørs liv, minigolf, kunst og kultur eller en tur på Segway tilbage til riddertiden…? Prøv at se 11 af de spændende aktiviteter på Fyn (et par af dem er ganske gratis).
- Bridgewalking over Lillebælt for de vovede! Sammen med en guide kan I gå over den gamle Lillebæltsbro og se havet lidt fra oven – i 60 meters højde over vandet. Det glemmer I aldrig.
- Oplev dyreliv og natur i Hindsgavl Dyrehave. Her er afmærkede stier, I kan vandre ad, mulighed for orienteringsløb samt masser af dådyr og kronhjorte at kigge på.
- Nyd naturen på Fyns Hoved, der er øens nordligste punkt. Her er vanvittigt smukt at trave rundt, kigge på fugle, fiske eller bade fra en af de dejlige strande.
- Tag over på den ubeboede Æbelø, som lokker med gudesmuk natur og en lækker badestrand. Her kan I vandre, se på fugleliv eller måske tage fiskestangen med.
- Få en på opleveren på Valdemars Slot. Selve det smukke slot er et besøg værd, og det huser Danmarks største minigolfbane samt en café og en restaurant, hvor tørsten og sulten kan stilles.
- Tag tilbage til riddertiden på Egeskov Slot – Fyns største turistattraktion. Her er et væld af aktiviteter som vandring i 15 meters højde og en køretur på Segway med riddertema.
- Nyd dyrelivet i Europas bedste Zoo. I Odense ZOO flyver tiden afsted blandt de vilde dyr fra hele verden, og ja, hvis du altid har drømt om at fodre en giraf, så er chancen her.
- Gå på opdagelse i fortiden i“ Den Fynske Landsby. I de mange historiske bygninger kan I se, hvordan livet blevet levet på Fyn i 1800-tallet. Det var en del mere primitivt end i dag.
- Gå på eventyr i H.C. Andersens hus i Odense. Stemningen lægges i de brostensbelagte gader omkring huset, og eventyret fortsætter indenfor, hvor der bl.a. er ”lytteposter” med oplæsning.
- Besøg Fyns største kunstmuseum: BRANDTS. Museet huser mere end 15.000 kunstværker inklusive film, tegninger og fotografier af både danske og internationale kunstnere.
- Besøg Brandts Klædefabrik, hvis I er til kultur. De flotte bygninger rummer Kunsthallen Brandts, Meidemuseet, Museet for fotokunst og den store kunstboghandel Brandts Shop.
Et weekendophold på Fyn med mange muligheder
Har du læst om alle de mange spændende aktiviteter, du og dit livs lys kan fordrive tiden med på Fyn – og har du kigget de 6 skønne hoteller og slotte grundigt efter i sømmene? Så er det nok gået op for dig, at I har mulighed for at sammensætte et weekendophold med vidt forskellige oplevelser.
Derfor handler det ikke bare om at vælge det helt rigtige hotel eller slot, men nok så meget om, hvordan I er som mennesker? Hvad foretrækker I at bruge en romantisk weekend til…
- Måske har I bare lyst til at dyrke hinanden uden alt for meget tøj på? I så fald skal I nok gå efter et hotel med spa.
- Måske har I lyst til at bo og færdes i omgivelser som de adelige i gamle dage? Så skal I da klart bestille værelse på et slot.
- Måske har I lyst til at rejse tilbage i tiden og bo på en af de gamle, hyggelige kroer?
- Måske er udsøgt mad og drikke jeres største passion? Det taler for, at I gør ekstra meget ud af at tjekke hotellernes menukort – og heldigvis har alle 6 hoteller hver sit fremragende køkken.
- Måske elsker I at bruge jeres weekender på udendørs aktiviteter – løb, cykling, vandring osv. Så ligger det lige til højrebenet at finde det hotel med den skønneste natur lige ude i baghaven.
Hvis du ikke fandt hvad du søgte, så se også de her hyggelige badehoteller på Fyn.
Vi ønsker jer et helt fantastisk weekendophold!