Romantikeren.dk bliver til Lovekind. Læs mere

Festligt weekendophold med musik og dans

Opdateret af Lovekind den
Festligt weekendophold med musik og dans

Har du lyst til at feste og danse med kæresten – og måske et par gode venner – så har vi fundet 9 skønne kroer og hoteller med musik på menuen.

Men skynd jer at booke et værelse, for weekendophold med musik og dans er populære både i Jylland, på Sjælland og øerne.

Fede rytmer og højt humør

Kender du det: Vennerne holder alt for få fester, det er alt for sjældent, der er gang i gaden…? For hvad gør os gladere end en sjov fest med lækker mad, saftige drinks og masser af god musik, man kan tage en svingom til? Man kan leve længe på sådan en aften.

Men som sagt: Vennerne holder alt for få fester. Hvad gør man så? Det er lettere, end du tror. En hel del danske kroer og hoteller byder på festlige weekendophold med musik og dans. Så alt, hvad du behøver at gøre, er at invitere kæresten – og måske et par gode, danseglade venner – til en glad aften i byen, med god mad, bløde senge og morgenmad næste dag.

Vi har fundet 9 af landets skønneste kroer og hoteller, der alle tilbyder weekendophold og musik på menuen. Din opgave er nu at finde det sted, der passer jer bedst. Men vent ikke for længe med at bestille værelse, for weekendophold med musik og dans er populære, uanset om det foregår i Jylland, på Sjælland eller en af landets mange dejlige øer.

Find et weekendophold med dans og musik:

Se de 9 udvalgte weekendophold

Musik og dans på Tornøes Hotel Tornøes Hotel

Tornøes Hotel er en Kertemindes markante, gamle ejendomme i Kerteminde. I 1600-tallet var det en købmandsgård, og da Wentzel Tornøe købte ejendommen i 1800-tallet omdannede han det til et godt hotel. Tornøes Hotel er i dag nænsomt renoveret, så det fremstår som et smukt og velholdt hotel med restaurant, 38 værelser – de fleste med udsigt over Kerteminde Fjord og havn – samt gode festlokaler. Som det eneste hotel i Danmark har Tornøes Hotel sit eget bryggeri: ”Kerteminde Bryghus”. Tornøes Hotel byder på atmosfærefyldte weekendophold med god mad, musik og dans.

Den laveste pris er i skrivende stund 1.200 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris.

Sallingsund Færgekro Sallingsund Færgekro

Der har været færgehus ved Sallingsund helt tilbage i 1695, og i 1767 fik kroen kongeligt privilegium. Den nuværende Sallingsund Færgekro blev indviet i 1938 og er i dag et hyggeligt 3-stjernet hotel med 40 dejlige værelser, heraf flere suiter. Indvendigt er kroen kendt for sine flotte dekorationer, og udadtil er synet endnu flottere, idet kroen er omgivet af fjord og skov og er pragtfuldt beliggende ved det storslåede naturområde Legind Bjerge. Sallingsund Færgekro byder på weekendophold med det hele; kl. 21.30 spilles der op til dans, og festen varer til kl. 01.

Den laveste pris er i skrivende stund 700 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris.

Hvalpsund Færgekro Hvalpsund Færgekro

Hvalpsund Færgekro i Himmerland i Nordjylland har Limfjorden som nabo og ligger i øvrigt midt i en sand perle af dejlig natur. Kroens historie går tilbage til 1532, men i dag er kroens ældste bygninger fra 1913, hvor den nuværende ejers tipoldefar var kromand på stedet. Hvalpsund Færgekro har 28 store, flotte værelser, alle med udsigt over Limfjorden. Kroen arrangerer forskellige musikalske events hen over året og tilbyder naturligvis både overnatning, mad og drikke i den forbindelse. Tjek kroens kalender.

Den laveste pris er i skrivende stund 1.000 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris.

Agerskov Kro og Hotel Agerskov Kro og Hotel

Agerskov Kro ældst kendte privilegium er udstedt i 1767, hvor Christian VII’s kancelli gav kromand Laurids Lassen i Agerskov eneret på krohold og høkeri samme steds. Med god sans for traditionerne har det nuværende værtspar renoveret de gamle lokaler og udvidet med store værelser og luksuslejligheder. Også køkkenet er moderniseret og serverer alt lige fra det raffinerede franske til danske egnsretter. Kroens store ”ta’ selv bord” er en kendt sag på de kanter. Agerskov Kro afholder såkaldte kroaftener komplet med god mad, musik og dans fra kl. 19 til 01.

Den laveste pris er i skrivende stund 1.000 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris.

Rudbøl Grænsekro Rudbøl Grænsekro

Rudbøl Grænsekro ligger i et naturskønt område få hundrede meter fra den dansk-tyske grænse. Kroens historie er kendt helt tilbage til omkring 1711, og stedet har bevaret sin hyggelige gammeldags atmosfære og er samtidig kendt for sin gode mad. Rudbøl Grænsekro råder over 235 sengepladser fordelt på lejligheder og værelser. Her er en stor indendørs swimmingpool med sauna, solarium, billard, bordtennis og tennishal. Kroen tilbyder skønne weekendophold med hjemmebag, god mad, musik og dans.

Den laveste pris er i skrivende stund 900 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris.

Tambohus kro Tambohus kro Limfjorden

Tambohus Kro blev opført tilbage i 1842 og er i de seneste år blevet restaureret og udvidet. I dag fremstår kroen på én gang moderne, men stadig med den ægte og hyggelige kroatmosfære. Kroen ligger i et sandt naturparadis blot et stenkast fra Limfjorden, og freden og roen er hele turen værd. Fra kroens restaurant og flere af de 29 dobbeltværelser er der skøn panoramaudsigt over Limfjorden og Jegindø. Køkkenet har fokus på lokale råvarer og er kendt viden om for sine fiskespecialiteter. Kroen skriver:

”Med et weekendophold bliver dine smagsløs fristet med en spændende middag, og din rytmiske sans får et pust med festlig musik. Vi står for underholdningen og rammerne, så I blot skal slappe af og nyde hinanden.”

Den laveste pris er i skrivende stund 800 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris.

Hotel Fjordgården Hotel Fjordgården

Hotel Fjordgården er et klassisk, firestjernet hotel med masser af atmosfære, stemning og en enestående beliggenhed få minutters gang fra Ringkøbing fjord. Lige udenfor hotellet ligger den vestjyske natur med sine fjorde, hav og klitter. Historien er altid synlig i de hyggelige gader i Ringkøbing, og langs Vestterhavet har bunkerne siden 1945 været et vidne om de dramatiske begivenheder under 2. verdenskrig. Hotel Fjordgården har i de senere år haft stor succes med at kombinere populære koncerter med lækker mad i hyggelige omgivelser.

Den laveste pris er i skrivende stund 1.100 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris.

Hotel Hovborg Kro Hotel Hovborg Kro i Jylland

Hotel Hovborg Kro er verdensberømt i Jylland for sine lavloftede krostuer og sin traditionsrige jyske mad, der kokkereres som i de gode gamle dage med rigelig smør og fløde. Her har været kro i over 250 år, og det nuværende stråtækte stuehus fra 1790 er smagfuldt bevaret fra generation til generation. Hotel Hovborg Kro råder over 51 dejlige værelser, hvor det uden at ødelægge den gamle atmosfære er lykkedes at indbygge de moderne faciliteter, som kræves i dag. Kroen byder på weekendophold med ægte jysk mad og musik & dans.

Den laveste pris er i skrivende stund 900 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris.

Undskyld, er der en fest i nærheden?

Svaret er ja: Næsten uanset hvor du bor i landet, ligger en af disse 9 pragtfulde kroer og hoteller i realistisk køreafstand. Spørgsmålet er nu, hvilken én der tiltaler dig mest. Hvert sted har sin charme og sine specialiteter.

Bemærk venligst, at ikke alle stederne har musik og dans hver weekend året rundt. Vi anbefaler derfor, at du tjekker på de forskellige hjemmesider, hvor og hvornår der bydes på både musikalsk og dansabel underholdning. Det kan også være en god idé at ringe for at høre, hvornår der næste gang er fest på kroen.

Ved samme lejlighed kan du jo forhøre dig om værelser og priser og måske spørge, om stedet har et godt tilbud til et sødt par, der ønsker sig et romantisk-festligt weekendophold.

Få mere ud af livet sammenMasser af gode ideer, direkte i din inbox!

Følg os også på Facebook og Instagram

Andre læser også:

Rosenborg slot i København
Weekendophold i København – Find det perfekte hotel
Weekendophold i Rom
Guide til et skønt weekendophold i Rom
Weekendophold i London
Stor guide til weekendophold i London
Weekendophold i hyggelige Hamburg
Få det perfekte weekendophold i Hamburg
Weekendophold i Paris
Stor guide til et weekendophold i Paris
Læs om vores weekendophold i Flensborg
Weekendophold i Flensborg på Alter Meierhof
Par skåler i sengen weekendophold på fyn
Her bør dit weekendophold på Fyn gå hen!
Par på hotel, gavekort til weekendophold
Find et gavekort til weekendophold for 2