Århus er Danmarks anden største by og rig på dejlige oplevelser til dig og din kæreste. Det hyggelige miljø nede ved åen med de mange cafeer gør Århus til én af de allermest hyggelige byer i Danmark, men Århus er meget mere end det. Natteliv, kultur og masser af spændende seværdigheder gør Århus til én af de mest attraktive byer for kærestepar, der gerne vil lidt væk hjemmefra.
Tag din kæreste med til Århus og lad kærligheden blomstre!
Indhold
Stor guide til jeres weekendophold i Århus
Her har vi samlet de bedste tips til hoteller, seværdigheder og restauranter til dig, så du kan spare tid på planlægningen af jeres weekendophold. Århus har SÅ mange gode ting at byde på, men hvis I kun har en enkelt weekend at nyde dem på, så skal I være meget selektive i jeres valg. Der skal jo også være tid til at slappe af og nyde hinanden undervejs!
5 gode hoteller i Århus:
CABINN Hotel Aarhus: Det BILLIGE hotel
Det er dejligt at bo godt, men hvis I alligevel skal rende rundt i Århus det meste af dagen, så kan I ligeså spare nogle penge på jeres weekendophold ved at vælge et billigt hotel. Sådan ét er CABINN Hotel Aarhus. Hotellet ligger ideelt nede ved Århus Å – tæt på de mange butikker, cafeer og ikke mindst Latiner kvarteret. CABINN Hotel er en smule sparsomt indrettet, men hvis I bare skal sove der, så er det et rigtig godt valg. Med priser omkring 1.200 kroner for en hel weekend, så er det i hvert fald ikke prisen I kan klage over!
Læs mere om hotellet og se de aktuelle priser
Hotel Villa Provence: Det ROMANTISKE hotel
Hvis jeres weekendophold i Århus skal være særligt romantisk, så skal I bo på Hotel Villa Provence, som er Århus mest romantiske hotel. Som navnet antyder, så er hotellet indrettet i den hyggelige franske stil. Hotellet er virkeligt gennemført, så hvis du gerne vil skrue op for charmen, så er det her du skal booke jeres romantiske weekendophold. Hotel Villa Provence ligger midt i Århus by, tæt på attraktioner, shopping og restauranter. Prisen varierer, men regn med cirka 2.500 kroner, med mindre I falder over et godt tilbud på hotellet.
Læs mere om hotellet og se de aktuelle priser
Comwell Aarhus: Det MODERNE designhotel
I midten af 2014 åbnede Comwell deres seneste hotel; Comwell Aarhus. Danske HAY har leveret en stor del af designet på hotellet og det klæder hotellet fantastisk! På hotellet finder du blandt andet brasseri, bar, lounge og fittness, så det er tale om et moderne hotel med masser af faciliteter. Comwell Aarhus ligger tæt på Banegården, så hvis I kommer med tog, så er det et oplagt hotel. Fra hotellet er der også kort gang til Gågaden, Rådhusparken og de fleste andre attraktioner i Århus. Prisen for en weekend er lidt over 2.000 kroner.
Læs mere om hotellet og se de aktuelle priser
Hotel Royal: Det “KONGELIGE” hotel
Bo som en konge og dronning for en weekend. Hotel Royal er for jer, der har hang til nostalgi og gammel historie. Med mere end 70 år på bagen har Hotel Royal virkeligt charme! Hotellet er løbende blevet moderniseret og renoveret, så det i dag fremstår som et unikt 4-stjernet hotel midt i Århus by. På hotellet kan I blandt vinde den store gevinst i casinoet eller tage et smut ind til Den Gamle by, besøge ARoS eller Århus Domkirke. Prisen for jer to romantiske turtelduer er lidt over 2.000 kroner for en weekend.
Læs mere om hotellet og se de aktuelle priser
City Hotel Oasia: Det SIKRE valg
Det her hotel passer til de fleste weekendophold! City Hotel Oasia er godt og det er billigt. Hotellet ligger lige ved Århus Hovedbanegård, så det er tilmed nemt at komme til. Faktisk har hotellet det hele, som et rigtig godt standardhotel skal have; gratis trådløst internet, moderne design, parkeringsmuligheder og et godt og serviceminded personale. Med gå afstand til byen er City Hotel Oasia det perfekte tilholdssted til jeres weekendophold i Århus. Prisen er lige under 2.000 kroner for to personer i en weekend. Morgenmaden er inkluderet.
Læs mere om hotellet og se de aktuelle priser
Alle 5 hoteller overholder vores krav
- Tæt på de mange attraktioner i Århus Centrum
- Hoteller der er nemme at komme til med offentlig transport
- Man får meget for pengene i forhold til andre lignende hoteller
5 gode restauranter og cafeer i Århus
Intet weekendophold i Århus uden noget godt til maven. Heldigvis er der masser af gode restauranter og cafeer i Århus, så I kommer ikke til at sulte! Her har vi fundet frem til fem af de bedste, som du bør overveje at invitere din kæreste hen på. Med vilje har vi valgt forskellige slags køkkener og restauranter i forskellige prisklasser, så der er noget for alle. Bon appetit !
- Århus bedste sushi: Sota sushi bar
- Gourmet restaurant: Restaurant Miró
- Århus bedste steakhouse: Restaurant KöD
- En god cafe: Carlton
- Fransk restaurant i Århus: Restaurant ET
5 spændende seværdigheder i Århus
På et weekendophold I Århus bliver man nødt til at besøge nogle af byens største attraktioner. Da I kun har et par dage at gøre godt med, så skal I være lidt kræsne i jeres valg. VI har fundet frem til fem seværdigheder, som er oplagte for jer at besøge:
- Den Gamle By: Intet weekendophold i Århus uden et besøg i Den Gamle By. Så simpelt er det
- ARoS Aarhus Kunstmuseum: Et sikkert valg, hvis I er til flot design og kunst i verdensklasse
- Øst for Paradis: Århus mest charmerende biograf byder på gode oplevelser før og under filmen
- Latiner kvarteret: Små hyggelige krogede gader med gode og unikke shoppingmuligheder
- Cafeerne ved åen: Slå jer ned på en cafe ved åen efter jeres middag og nyd et par kulørte drinks og den hyggelige stemning
Det var her nogle bud på gode hoteller, restauranter og seværdigheder i Århus! At tage på et weekendophold i Århus er ikke den billigste fornøjelse, men Smilets by byder på så mange dejlige oplevelser I sent vil glemme, at det er alle pengene værd!