Romantikeren.dk bliver til Lovekind. Læs mere

8 skønne slotshoteller og slotsophold i Jylland

Opdateret af Lovekind den
Her er de aller bedste slotsophold i Jylland

Rundt omkring i Hovedlandet, som Jylland også kaldes, gemmer sig en perlerække af dejlige slotte, herregårde og godser, der i dag er indrettet som superlækre hoteller. Her kan du invitere din kæreste på et romantisk slotsophold – i de samme værelser og stuer, som engang husede rigets fornemste folk; de kongelige, de adelige, de meget rige.

Visse ting i livet husker man altid – og et slotsophold er én af dem. Det er en helt særlig fornemmelse at tjekke ind på et 800 gammelt slot, en statelig herregård eller et af de mange prægtige godser. Vi har derfor med største omhu fundet frem til de 9 allerdejligste slotshoteller spredt over hele Jylland.

Læs om herlighederne og overvej så, om du og kæresten skal på weekend, på miniferie – eller om I skal holde jeres bryllup eller bryllupsdag i de eventyrlige omgivelser.

Skønne Jylland mellem tvende have Disse slotshoteller er nomineret til at være de bedste i Jylland

Når du vil invitere din kæreste på et romantisk slotsophold, er der mange gode grund til, at slottet, herregården eller godset skal ligge netop i Jylland.

Jylland har utroligt meget at byde på, hvis I får tid og lyst til at forlade jeres komfortable værelse på slotshotellet. Uanset om I ferierer nord, syd, øst eller vest, er der et væld af ting at se og lave. I kan for eksempel begejstres over det unikke punkt Grenen på Skagen, hvor Kattegat og Skagerrak mødes. I kan gå tur i de ufatteligt smukke Rebild Bakker, sejle på Silkeborgsøerne og opleve historiens vingesus ved Jellingestenen, Ribe Domkirke, Dannevirke…

Har I bil, kan I også farte rundt og besøge en af de mange hyggelige småbyer med fine, gamle huse, hvor I kan spise en god frokost og nyde det store kaffebord.

”Hundredvis af kilometer herlig kyststrækning med lækre strande…”

Og som den gamle sang så rigtigt siger, så ligger Jylland jo mellem tvende have og frister derfor med hundredvis af kilometer herlig kyststrækning med lækre strande, frisk luft og udsigt over den blå uendelighed.

I kan også leje cykler (få jeres slotshotel til at hjælpe jer) eller snøre vandrestøvlerne og futte omkring i lokalområdet. Samtlige 9 slotshoteller ligger i naturskønne omgivelser.

Jyllands slotte og herregårde har gode tilbud uden for højsæsonen

Slotsferie, godsophold og herregårdspension er noget af det mest romantiske, der findes – men det koster selvfølgelig også. Der er dog gode penge at spare, hvis I kan booke jeres ophold uden for højsæsonen. Her kører de fleste slotte og herregårde med noget lavere priser.

”Hvorfor ikke tage af sted i lavsæsonen og spare nogle hundrede kroner…”

Jyllands slotte, herregårde og godser byder gæster velkomne langt det meste af året, så hvorfor ikke tage af sted i lavsæsonen og spare nogle hundrede kroner? Du bestemmer jo selv, om du vil inkassere besparelsen, eller om I måske hellere vil opgradere slotsopholdet uden merpris.

Hvis I har mulighed for at lægge jeres slotsferie på hverdage frem for en weekend, er der som regel også penge at spare. Weekend er altid dyrest.

Så du TV2-serien ”Danmarks dejligste slotshoteller”?

Hvis du så med, da TV2 i 2015 viste serien ”Danmarks dejligste slotshoteller”, vil du kunne genkende nogle af de eventyrlige slotte, herregårde og godser. Mange danskere fik dengang ubetvingelig lyst til selv at prøve at være ”Jeppe i baronens seng” – hvad med dig?

Nordjylland

Hotel BramslevGaard

Hotel BramslevGaard lokker med 21 lækre værelser, heriblandt 8 superior-værelser og en superior-suite, som har egen altan. Hotel BramslevGaard tilbyder sine overnattende gæster wellness med sauna og jacuzzi inkluderet i prisen, mens hotellets dejlige restaurant serverer sæsonbetonet mad. Udenfor er der fine, afmærkede naturstier og udendørs bordtennis. Fra hotellet er der kun et par hundrede meter til et flot vue over Mariager Fjord, hvor du og kæresten har rig mulighed for at surfe, soppe og fiske.

Den laveste pris er i skrivende stund 1000 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

Kokkedal Slot

Kokkedal Slot ligger ved Limfjorden i Nordjylland

Kokkedal Slot er et velbevaret middelalderslot fra det 14. århundrede med en imponerende udsigt over Limfjorden i Nordjylland og med en vidunderlig beliggenhed nær nogle af Nordeuropas smukkeste strande.
Alle slottets historiske værelser er indrettet med bl.a. himmelsenge, mens alle de otte veludstyrede ferielejligheder har egen solterrasse og i sommerhalvåret har adgang til sauna og swimmingpool. Kokkedal Slot tilbyder desuden sine gæster adgang til såvel udendørs tennis- som badmintonbane.

Den laveste pris er i skrivende stund 1400 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

Dronninglund Slot Dronninglund Slot

Dronninglund Slot var oprindeligt kloster under benediktinerordenen i 1200-tallet. Dengang hed det Hundslund Kloster. I dag er et hotelophold på Dronninglund Slot ensbetydende med en lille ferie i smukke omgivelser, hvor du og din kæreste kan nyde veltillavet mad og udsøgte vine og vandre ture i den skønne natur. Dronninglund Slot arrangerer weekendophold, store gourmetoplevelser, golfture – og altså også forkælelsesophold for kærestepar, der vil pleje deres parforhold med dejlig romantik på det smukke slot.

Den laveste pris er i skrivende stund 900 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

Store Restrup Slotshotel Store Restrup Slotshotel

Store Restrup Slotshotel, der ligger idyllisk omgivet af park og skov i det nordjyske mellem Aalborg og Nibe, er en del af den historiske Store Restrup Herregård. Den nuværende hovedbygning blev bygget af greve Christian Levetzau efter Store Nordiske krig i 1723 og er et fornemt eksempel på jysk barok. Historisk går stedet dog meget længere tilbage i tiden. Du og din kæreste kan glæde jer til at overnatte i et af de 48 hyggelige værelser. Her er butik og vinkælder, hvor der afholdes vinsmagning og sælges kunsthåndværk.

Den laveste pris er i skrivende stund 700 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

Vestjylland

Sinatur Hotel Skarrildhus har en hyggelig og god restaurant Sinatur Hotel Skarrildhus

Sinatur Hotel Skarrildhus residerer i en velholdt og naturskøn park med overdådige rododendronbuske. Netop naturen omkring hotellet, der ligger nær Herning, indbyder til den stille eftertænksomhed og til rekreative spadsere-, løbe- og cykelture. Hotellet er indrettet i en smuk, historisk klædefabrik og drives i dag efter et grønt tankesæt med flisfyr, certificeret skov og privat vindmølle. Køkkenet frister med hjemmelavede specialiteter, hvor sæsonens råvarer og den sunde økologi er tænkt ind fra grunden.

Den laveste pris er i skrivende stund 800 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

Nørre Vosborg Herregård Nørre Vosborg Herregård

Nørre Vosborg i Vestjylland er en enestående herregård med 700 års historie bag sig. Den nyligt og nænsomt restaurerede herregård består af borganlægget, som rummer en række herregårdsstuer, riddersal og egen restaurant samt ladegårdsanlægget, hvor der blandt andet er blevet plads til 56 lækre hotelværelser og to store udstillingslokaler. En berømt kunsthistoriker rammer herregårdens særlige atmosfære: ”Nørre Vosborg er stedet hvor man kan strække sit indre menneske ud i fuld størrelse”.

Den laveste pris er i skrivende stund 1000 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

Østjylland

Sophiendal Slotshotel ligger smukt ved Veng Sophiendal Slotshotel

Sophiendal Slotshotel er smukt beliggende i Veng omgivet af skov, sø, marker og fredelig natur. Den nærliggende klosterkirke blev opført helt tilbage i 1058 og er med sine næsten 1000 års historie landets ældste bygning. I dag er Avlsgården på Sophiendal Slot indrettet med lækre hotelværelser, og slottet kan desuden fremvise en imponerende riddersal, en hyggelig restaurant, egen butik og en vinkælder, hvor vinsmagninger kan arrangeres efter aftale

Den laveste pris er i skrivende stund 700 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

Sønderjylland

Sinatur Hotel Haraldskær ligger skønt Sinatur Hotel Haraldskær

Sinatur Hotel Haraldskær ligger naturskønt i Vejle Ådal, hvor du og din elskede kan gå lange ture og nyde den enestående natur. ”Hjemme” igen kan I glæde jer over hotellets fine kombination af gammeldags, smukke stuer og bekvemme værelser med alle faciliteter. Hotellets dygtige køkkenteam vil forkæle jer med hjemmelavede specialiteter lavet af på lokale råvarer og årstidens grønt fra det private orangeri. Det søde personale har et øje på hver finger og går altid den ekstra meter for at gøre jeres ophold hyggeligt og rart.

Den laveste pris er i skrivende stund 800 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

Gram Slot i Jylland Gram Slot

Gram Slot er et tidligere kongeslot, hvis historie går helt tilbage til 1232 og kong Valdemar Sejr. I dag har Gram Slot, der ligger naturskønt i Sønderjylland, slået portene op for blandt andre romantiske par på jagt efter et dejligt slotsophold. I den tidligere chaufførbolig og i mejeribestyrerboligen har man indrettet en række komfortable hotelværelser. Samtidig er den gamle hestestald restaureret, og her er i dag butik og café, hvor gæsterne kan nyde a la carte-maden og det store sønderjyske kagebord fra slottets køkken.

Den laveste pris er i skrivende stund 800 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

Se i øvrigt også de smukke slotte på Fyn

9 pragtfulde slots- og herregårdshoteller – 3 svære udfordringer

Som antydet i indledningen vrimler Jylland – fra syd til nord og øst til vest – med imponerende slotte, herregårde og godser. Og til ære for dig har vi omhyggeligt håndplukket de 9 dejligste. Alle med lækre værelser, udsøgte restauranter og omgivet af smuk natur, som bare kalder på jer.

Det føles som at være med i en dejlig drøm at få lov at bo, spise og vandre omkring i de smukke, højloftede lokaler, beundre udsigten over de velholdte parker og skove og – bare for en nat eller to – at føle sig som baroner og baronesser, mangemillionærer og rockstjerner.

Indrømmet, det lyder næsten som et eventyr af H.C. Andersen (han har i øvrigt boet på flere af slottene). Og som i ægte eventyr er du nødt til at yde en indsats, før kongeriget er dit. Du skal nemlig tænke godt efter, når du lige har læst vores 9 beskrivelser af slottene igen. For du har 3 svære udfordringer, men ingen livline at bede om hjælp. Du er den eneste, der kan svare på disse spørgsmål:

  1. Hvem er den udkårne, som du planlægger at invitere med på romantisk slotsophold?
  2. Hvornår har du og din skønne kæreste plads i kalenderen til at pleje jeres kærlighed?
  3. Hvor i Jylland ligger slottet, herregården eller godset, som du helst vil invitere din elskede på?

Hvis du ikke fandt hvad du søgte, så kan vi også anbefale disse skønne badehoteller i Jylland.

Vi ønsker jer masser af romantik på de skønne jyske slotte, herregårde og godser.

Få mere ud af livet sammenMasser af gode ideer, direkte i din inbox!

Følg os også på Facebook, Instagram eller Pinterest

Andre læser også:

Kærestepar på oplevelser i Århus
Weekendophold i Århus: Få det bedste ophold
Kærestepar på oplevelser i Århus
De 10 bedste oplevelser i Århus for kærester
Badehotel i Jylland
De 10 bedste badehoteller i Jylland
Par i sengen weekendophold i Nordjylland
Tema: Guide til weekendophold i Nordjylland
Slot i Danmark
De dejligste slotshoteller og slotsophold på Sjælland
Her er de bedste slotsophold i Danmark
De bedste slotsophold og slotshoteller i Danmark
Weekendophold i Skagen
Guide til et skønt weekendophold i Skagen
Romantiske restauranter i Århus
De 9 mest romantiske restauranter i Århus