I forbindelse med et bryllup står drømmene i kø. Det samme gælder, når det kommer til planlægning af den efterfølgende bryllupsrejse. I modsætning til en traditionel rejse i løbet af året – som I måske har været afsted på mange gange – er bryllupsrejsen noget ganske særligt. Det er nemlig jeres helt egen intime fejring af jeres ægteskab og en rejse, I aldrig kommer til at glemme.
Vi hjælper jer på vej mod beslutningen om rejsedestinationen med vores bud på de 10 mest populære bryllupsrejse destinationer. Nogle ligger langt væk, andre gør ikke. Nogle destinationer har tropisk klima, mens andre har et mere moderat temperaturniveau. Dermed er der bryllupsrejse destinationer, der passer til alles temperament og de aktiviteter, I gerne vil inkludere i jeres kommende bryllupsrejse.
Indhold
Europa
I vores europæiske baghave gemmer der sig et væld af populære bryllupsrejse destinationer. I mange år har Europa været et populært rejsemål for især amerikanerne på bryllupsrejse, men også europæerne selv benytter i højere grad de mere nærliggende destinationer, når kærligheden skal fejres.
En bryllupsrejse behøver nemlig ikke foregå på den anden side af kloden for at være noget særligt. Der findes således masser af romantiske hoteller på det europæiske kontinent. Også i luksusklassen.
Som noget unikt kan Europa som bryllupsrejse destination tilbyde alt fra et køligt klima i nord til et varmt klima i syd. Det er en fordel for jer, der gerne vil have en aktiv bryllupsrejse med for eksempel vandreture i naturen. Noget der er væsentligt mere bekvemt i et tempereret klima.
Samtidig er der med en bryllupsrejse destination i Europa mulighed for en kortere tur, end hvis I skulle flyve til et andet kontinent. Det gør det nemmere at vælge en miniferie eller et storbyophold som bryllupsrejse, fremfor en ferie på flere uger. Det er især en fordel, hvis I har børn og gerne vil bryllupsrejse alene og derfor har behov for pasning.
Især Paris, Barcelona og Prag er romantiske byer og populære bryllupsrejse destinationer, hvis I foretrækker en storbyferie. Vil I gerne holde bryllupsrejse under varmere himmelstrøg, er der mange luksuriøse hoteller på Mallorca – og leder I efter ægte romantisk bondestil, er Provence i Frankrig også oplagt som rejsemål.
Italien
En af de mest populære bryllupsrejse destinationer på det europæiske kontinent er ubestridt Italien. Det støvleformede land i syd har nemlig alt, hvad et rejselystent hjerte kan begære: Smukke bjergmassiver i nord og autentiske oplevelser i Toscana. Fantastiske vine, et spændende køkken og masser af charmerende storbyer som Napoli, Milano, Firenze og Rom.
Det er også i Italien, I finder altid romantiske Venedig med de velkendte vandveje, gondoler og den helt særlige atmosfære.
Italien byder desuden på et væld af populære badedestinationer, hvor Middelhavets blå vand i kombination med den lyse himmel og det høje solskin, giver jer den helt perfekte feriestemning på jeres bryllupsrejse.
En helt særlig bryllupsrejse får I, hvis I vælger Sicilien som destination. Øen, der er Middelhavets største, ligger ved Italiens sydspids. Udover den aktive vulkan Etna, rummer Sicilien masser af storslåede naturoplevelser, spændende spor fra oldtiden i Templernes Dal og en af de mest romantiske byer i hele Italien, Taormina.
Er I til ægte storbystemning byder Palermo på alt, hvad jeres nygifte hjerter kan begære – og det er også på Sicilien, I finder et af de mest romantiske hoteller i verden. Kombinationen af det hele giver jer en anderledes bryllupsrejse i Italien.
Rom
Italiens hovedstad, der også rummer ministaten Vatikanet, regnes for en af de mest romantiske byer i verden. Derfor er den også en af de mest populære bryllupsrejse destinationer på det europæiske kontinent. Både for europæerne selv og turister fra både de østlige og vestlige verdenshjørner.
Det skyldes, at Rom er en storby, der har det hele. Lige fra verdenskendte seværdigheder som Colosseum og Pantheon til en moderne storby med anerkendte restauranter og uendelige shoppingmuligheder. Derudover er der små gyder og stræder samt mulighed for romantiske sejlture på floden Tiberen. Tager I et lille stykke udenfor byen, finder I desuden nogle af Italiens smukkeste småbyer og storslået natur.
Samtidig er den unikke stemning i Rom – særligt når tusmørket falder på – ubeskriveligt romantisk og derfor med til at skabe de perfekte rammer om jeres kærlighedsrejse.
Der er masser af romantiske hoteller i Rom, I kan bo på under jeres bryllupsrejse og vil I gøre turen til noget ekstra særligt, kan I vælge et mere eksklusivt af slagsen.
Mange bryllupsrejsehoteller i byen har, udover en unik placering i forhold til seværdighederne, både spa og pool. På den måde kan I kombinere storbyferien med en badeferie, som I måske kender det fra jeres tidligere rejser til Middelhavsområdet. Det giver jer en bryllupsrejse, der rummer det hele på en gang.
Seychellerne
Vil I gerne vælge en bryllupsrejse destination der er en smule anderledes – og et endnu varmere klima end i Sydeuropa – er Seychellerne er godt bud.
Øgruppen ligger i Det Indiske Ocean, øst for Kenya, og er indbegrebet af et tropisk paradis med kridhvide sandstrande, turkisblåt hav og en skyfri himmel. Her kan I nyde hinanden ved nogle af verdens smukkeste kyster dagen lang eller tage på unikke udflugter til flere af de ubeboede småøer, som udgør hovedparten af øgruppens i alt 115 øer. Her er der både mulighed for guidede ture og vandreture på egen hånd.
Seychellernes storslåede natur er en seværdighed i sig selv, men især nationalparken Vallée de Mai, der er opført på UNESCO’s Verdensarv-liste, er værd at besøge, hvis I vælger Seychellerne som bryllupsrejse destination. Her lever truede og sjældne dyr i et junglelignende miljø, som er et helt unikt og betagende syn.
Har I endnu ikke prøvet at snorkle, er dette en oplagt bryllupsrejseaktivitet, hvis I besøger Seychellerne. I det klare vand lever både de sjove klovnefisk, imponerende dragefisk, farverige papegøjefisk – og charmerende kæmpeskildpadder.
Når I er mætte af dagens oplevelser, men blevet sultne i maven, kan I nyde det lokale køkken, som har inspiration fra både det afrikanske og den indiske madlavningskultur – og når mørket falder på, kan I på et af de romantiske luksushoteller sørge for at jeres bryllupsrejse er perfekt hele døgnet rundt.
Et af verdens bedste all inclusive hoteller ligger fx på Seychellerne.
Mauritius
Lidt længere sydpå, ud for Madagaskars kyst, ligger Mauritius som også er en af de mest populære bryllupsrejse destinationer. Her møder I en helt unik stemning og en særlig fred, der skabes af både befolkningens rolige tilgang til tingene og de naturligt afslappende omgivelser.
Strandene er for mange bryllupsrejsegæster udgangspunktet på en ferie på Mauritius. En ting er det yderst behagelige badevand, en anden er det store koralrev, der omkranser øen. Det giver masser af muligheder for at snorkle. I kan også prøve en undervandsgåtur, hvor I sammen med en guide bliver iført dykkerudstyr og bly-støvler. Således kan I gå rundt på havbunden og opleve det tropiske hav og alle dets indbyggere.
Det er da også langs strandene, I finder de bedste bryllupsrejsehoteller. Her kan I bo i luksuriøse omgivelser med direkte udgang til de næsten paradisagtige strande. Nogle hoteller er endda bygget på pæle og placeret ude på havet, på lavt vand.
Trænger I til storbystemning er der dog ikke langt ind til hovedstaden Port Louis, uanset hvor på øen I bor. Byen er en blanding af brede boulevarder, antikke bygninger og moderne storbystemning med shoppingcentre, caféer og restauranter.
Mauritius opstod rent geologisk som følge af et vulkanudbrud og det har skabt en helt unik natur, hvor alle farver er i spil. Lige fra den okkerrøde jord og de mørke lavasten til de kridhvide strande og det mest fantastiske turkisblå og lune vand. Alt sammen pyntet med smukke blomster og grønne planter, der skaber et smukt syn, I sent vil glemme.
Leder I efter en bryllupsrejse destination der minder om Paradis, er Mauritius et godt bud.
Maldiverne
Maldiverne er en øgruppe midt i Det Indiske Ocean, som består af intet mindre end 1.200 små koraløer. Disse er inddelt i såkaldte atoller, som er en betegnelse for resterne af en vulkanø, der er omgivet af koralrev. Med de over tusinde småøer er der rig mulighed for at besøge en øde af slagsen på jeres bryllupsrejse og dermed få komplet fred og ro hele dagen lang.
En bryllupsrejse på Maldiverne er allerede fra ankomsten noget ganske særligt. Fordi Maldiverne er så stort et område – og der er hoteller på 90 af øerne, men kun lufthavn på én – klares transferen med speedbåde på det turkisblå vand. Det giver jer fra første færd en stor oplevelse og en intet mindre end perfekt start på en romantisk kærlighedsferie.
De mange kilometer strande, som de 90 turistbesøgte øer tilbyder, giver mulighed for masser af tosomhed, fordi strandene aldrig er overbefolkede. I det hele taget er de smukke strande en af hovedårsagerne til at vælge Maldiverne blandt de mange forskellige bryllupsrejse destinationer.
Maldiverne er dog ikke kun badegæsternes men også dykkernes og snorklernes paradis. De store rev beskytter øerne og koralrevene for bølger, hvilket efterlader vidunderligt smukke laguner og en imponerende sigtbarhed i vandet.
Det giver optimale betingelser for at nyde mere end 700 forskellige og farvestrålende fiskearter – og de særlige revhajer. Fordi snorkling er så stor en oplevelse på Maldiverne tilbyder stort set alle hoteller undervisning og guidede ture, så I selv som nybegyndere kan få en oplevelse for livet.
Læs vores guide til bryllupsrejse på Maldiverne
Thailand
I forvejen er Thailand en populær feriedestination og bryllupsrejser er ingen undtagelse. Mange holder af Thailand på grund af den særlige gæstfrihed, de smukke omgivelser og det tropiske klima – men også på grund af de mange alsidige muligheder, en ferie i Thailand byder på.
Her kan I nemlig både shoppe i storbyerne, tage på sightseeing i imponerede paladser og nyde naturen i flere forskellige nationalparker. I kan også besøge de imponerende elefanter i de forskellige såkaldte Elephant Sanctuaries, der hjælper og plejer elefanter, der tidligere har levet i fangenskab. Det hele kan kombineres med en badeferie og spændende dykkeroplevelser. Det gør Thailand til en af de bryllupsrejse destinationer, der lader jer tilrettelægge en ferie lige efter jeres ønsker.
Thailand rummer flere forskellige populære bryllupsrejse destinationer. De mest populære er Krabi, Hua Hin og Phuket. Hvilken ø og hvilket område I skal vælge, afhænger af, hvilken type ferie I ønsker jer.
Er I mest til en badeferie er Krabi et godt valg, fordi I her får de smukkeste strande med silkeblødt sand samt masser af muligheder for sejlture og snorkling.
Vil I gerne kombinere en storbyferie med en tropeferie, er byen Hua Hin perfekt. Hua Hin er den thailandske kongefamilies ferieby og her er derfor altid pænt og eksklusivt. Der er desuden ikke langt til Bangkok, så I også kan få oplevet den pulserende metropol på jeres bryllupsrejse.
Phuket er det absolut mest populære rejsemål i Thailand, særligt blandt voksne. Det er især på denne ø de største og mest luksuriøse hoteller befinder sig og ønsker I en eksklusiv bryllupsrejse er Phuket førstevalg.
Bali
Indonesiske Bali byder på smukke floder, vidtstrakte rismarker og traditionelle templer – men øen er samtidig et ægte ferieparadis med sine kilometervis af indbydende sandstrande. Alt sammen omkranset af mægtige vulkaner og farverige blomster, som i sig selv medvirker til en unik og romantisk stemning.
Bali som bryllupsrejse destination byder således på lidt af hvert. Her kan I opleve vandfald og varme kilder, spændende sejlture og snorkelture samt Balis 7 imponerende templer. Bali er også kendt for sine mange muligheder for at surfe eller dyrke yoga i helt unikke omgivelser.
Bali er den oplagte bryllupsrejsedestination for jer, som drømmer om storslåede naturoplevelser og en aktiv ferie i kombination med en afslappende badeferie.
Der er masser at se på Bali, men helt centralt står roen, når andre turister har skullet beskrive stemningen på Bali. Her slipper I derfor for den hektiske stemning, som mange andre populære feriedestinationer kan være præget af og storbystemningen er erstattet med nærhed og autentiske oplevelser blandt lokalbefolkningens småbyer.
Øen byder på et væld af luksushoteller, der skaber de perfekte rammer om en bryllupsrejse. Især resortet The Kayon er blandt de mest romantiske hoteller i verden.
Hawaii
Alene ordet Hawaii er for mange synonym med en luksusbryllupsrejse. Den amerikanske stat midt ude i Stillehavet er kendt for sine imponerende vulkanøer med stejle bjergsider beklædt med grønt. Strandene er hvide, palmerne høje og restauranterne bugner med lokale, eksotiske frugter.
Samtidig er der både mulighed for at bo på store resorts med beliggenhed direkte ved stranden, i intime strandhytter eller på mere bynære luksushoteller. I kan derfor få en bryllupsrejse til Hawaii der passer til præcis dét, I foretrækker.
De fleste bryllupsrejser til Hawaii går til to af de største øer, Oahu og Maui. På Oahu finder I frodige regnskove, storbyen Honolulu og smukke badestrande. Er I mere til snorkling og surfing er Maui derimod bryllupsrejse destinationen for jer. Mange kombinerer i øvrigt rejsen til Hawaii med et besøg på begge øer, som er forbundet med en færgeforbindelse med en overfartstid på kun halvanden time.
Hawaii har masser af seværdigheder, I kan veksle mellem på jeres bryllupsrejse. Særligt populær er Pearl Harbour og den tilhørende kirkegård National Memorial Cementary of the Pacific. Her er mindestedet for de dræbte amerikanske marinesoldater bygget ude på vandet, direkte over skibet US Arizona, der sank med 1102 mand og som i dag er deres hvilested. Det er Hawaiis mest besøgte seværdighed.
Et besøg på Hawaii bør også inkludere en udflugt til de aktive vulkaner, for eksempel vulkanen Kilauea der har været i udbrud lige siden 1983. Også en hvalsafari på havet er en special oplevelse, da Hawaii er hjemsted for de imponerede pukkelhvaler.
På Hawaii får I således en af de mest afvekslende bryllupsrejse destinationer verden kan byde på.
Caribien
Man kan næsten høre calypsorytmen og fornemme duften af eksotiske frugter og krydret kokos, når man hører ordet Caribien.
Caribien er et område i Det Caribiske Hav og omfatter flere forskellige øer. For eksempel De Dansk-Vestindiske Øer, Den Dominikanske Republik og Bahamas. Der vil derfor være forskel på jeres bryllupsrejse alt efter hvor I Caribien, I rejser til. En ting er dog sikkert: I får hvide sandstrande, grønne landskaber og et vidunderligt klima, når I vælger Caribien som bryllupsrejse destination.
Det er oplagt at holde bryllupsrejse i Caribien med et krydstogt, der tager jer rundt til de forskellige rejsedestinationer. Dermed får I oplevet flere rejsemål på en gang. Et krydstogt tager jer for eksempel både omkring stemningsfyldte bounty-øer, giver jer et historisk vingesus på de tidligere danske øer St. Croix, St. Thomas og St. Jan samt tilbyder ægte caribisk stemning på Bahamas.
Vil I hellere vælge en enkelt bryllupsrejse destination i Caribien kan særligt Aruba anbefales. Aruba er en lille ø lige nord for Venezuelas kyst og et sandt ferieparadis, der er oplagt til romantik. Her skinner solen fra en skyfri himmel, mens freden og roen på stranden lover jer masser af afslapning og dybe samtaler med blide bølgebrus som baggrundsmusik.
Find de bryllupsrejse destinationer der passer til jer
En perfekt rejse kræver – som et perfekt bryllup – en smule planlægning. Selvom I nemt kan købe færdige bryllupsrejsepakker hos mange rejseselskaber, er I alligevel nødt til selv at gøre en vigtig del af forarbejdet: Hvilke bryllupsrejse destinationer drømmer I om at rejse til?
Måske er I blevet klogere på, hvor jeres bryllupsrejse skal gå hen efter at have læst om de ovenstående populære bryllupsrejse destinationer. Det kan også være, I har fået endnu flere forslag på bordet, end I havde inden og dermed fået sværere ved at beslutte jer.
Er det tilfældet, får I her 3 spørgsmål, der er gode at tage udgangspunkt i, når I skal vælge rejsemål:
- Hvor længe kan I rejse væk? Jo længere væk de populære bryllupsrejse destinationer ligger, jo længere rejsetid er der helt naturligt påkrævet. En uges ferie vil således ofte være for lidt, hvis I ønsker den fulde oplevelse af at rejse til for eksempel Caribien, Thailand eller Mauritius. Her er en europæisk destination i højere grad at foretrække.
- Hvad er jeres budget? De mere eksklusive bryllupsrejse destinationer er oftest også de dyreste. Ikke kun fordi de ligger langt væk fra Danmark, men også fordi udbud og efterspørgsel er med til at diktere priserne. Det behøver ikke betyde, at I ikke kan rejse udenfor Europa. I kan for eksempel sagtens rejse til Thailand på budget – men Mauritius vil muligvis blive en udfordring.
- Hvad vil I gerne lave? Er I mest til en aktiv ferie, skal I vælge bryllupsrejse destination efter det. Selvom Aruba i Caribien kan lyde tillokkende med sine eksotiske omgivelser, er øen med de relativt få muligheder for seværdigheder og shopping måske ikke det rigtige valg for jer. Omvendt er en hektisk rejsedestination som Rom måske ikke de oplagte valg, hvis I foretrækker fred og ro.
Uanset hvilken af de mest populære bryllupsrejsedestinationer I vælger, er I dog sikre på en romantisk rejse med kærligheden og tosomheden som omdrejningspunkt, når I vælger en af destinationerne her på listen. De er nemlig afprøvet af mange andre nygifte par – med stor succes.
Hvis I foretrækker at blive i Danmark, så se vores liste med de bedste luksusophold.