Romantikeren.dk bliver til Lovekind. Læs mere

Taler du kærlighedens 5 sprog?

Opdateret af Lovekind den
Par i naturen, kigger på de fem kærlighedssprog

Ifølge den anerkendte bog, ”Kærlighedens 5 sprog”, har vi mennesker fem måder at vise og modtage kærlighed på. Om et øjeblik vil vi afsløre de 5 kærlighedssprog, men først skal du overveje, om du og din partner altid rammer plet over for hinanden, når det handler om kærlighed? Har I præcis den samme opfattelse af, hvor meget man skal rose hinanden, bruge tid på hinanden, kysse hinanden…? Hvis I ikke er 100% enige, kan det skyldes, at I har hver sit kærlighedssprog. I taler forbi hinanden!

Forfatteren Gary Chapman har solgt millioner af eksemplarer af sin anerkendte bog ”Kærlighedens 5 sprog” verden over. Bogens mission er at fortælle, at vi hver især har vores eget kærlighedssprog. Der er fem forskellige kærlighedssprog, og det er en god idé at finde ud af, om du og din partner taler samme sprog. Det er den bedste måde at lykkes med jeres parforhold.

Se også: Hvordan passer dig og din kærestes stjernetegn sammen?

Hvis du og din partner taler hver sit kærlighedssprog og ikke har lært at tale den andens sprog, taler I forbi hinanden og vil opleve, at I ofte misforstår eller kommer skævt ind på hinanden. Faktisk svarer det præcis til at tale fremmedsprog. Måske taler du ’dansk’, mens din partner taler ’tysk’ – så er det svært at kommunikere, ikke sandt?

”Måske taler du ’dansk’, mens din partner taler ’tysk’…”

Heldigvis forstår vi alle en hel del af ’ordene’ på alle fem kærlighedssprog, så vi kan sagtens lære at tale hinandens sprog. Det kræver bare, at vi er opmærksomme på, hvilket sprog vi selv taler, og hvilket sprog vores partner taler. Hvis vi lærer dét – og hvis vi respekterer hinandens forskelligheder – er der gode chancer for at holde sammen og elske hinanden i lang tid fremover. Måske i al fremtid.

Lige om et øjeblik præsenterer vi kærlighedens 5 sprog. Du vil opdage, at du faktisk taler alle 5 sprog. Det gør din partner sandsynligvis også. MEN – det vigtige er at undersøge, hvilket af de 5 kærlighedssprog der er dit primære sprog. Og hvilket af de 5 sprog, der er din partners primære sprog. Hvis der er forskelle, skal I lære at tale hinandens sprog…

Læs også: Vores store arkiv med artikler om parforholdet

Her er kærlighedens 5 sprog

Kærestepar der sidder og taler sammen

Vi præsenterer her de fem kærlighedssprog fra Gary Chapmans bestseller ”Kærlighedens 5 sprog”. Læs først og tænk så grundigt over, hvilke(t) sprog du og din partner taler hver især.

Kærlighedssprog 1: ROS OG ANERKENDENDE ORD

Mange mennesker lever igennem andre menneskers ros og anerkendelse. Måske du? Måske din partner? Har du bemærket, om én af jer – eller jer begge – tænder helt vildt på at modtage ros? Typisk vil den, som har ros og anerkendende ord som sit primære kærlighedssprog, yde meget i parforholdet netop for, at den anden skal rose vedkommende for den søde/gode/nyttige indsats.

Uanset om du og/eller din partner har ros og anerkendelse som jeres primære kærlighedssprog, er det under alle omstændigheder godt for parholdet at rose hinanden mindst to gange om dagen. ”Hvor ser du godt ud, skat.” ”Mmm, hvor smager din mad godt.”

Kærlighedssprog 2: SAMVÆR OG TID TIL HINANDEN

For mange mennesker er det vigtigste i et kærlighedsforhold, at man tilbringer mest mulig tid sammen. Samvær = kvalitetstid. Måske du? Måske din partner? Omvendt er der i mange parforhold en af parterne – eller begge – som har mange private interesser, som ikke involverer partneren. En sport, en hobby, et behov for frirum. Der kan være enorm forskel på behovet for samvær, og netop denne forskel kan skabe store spændinger i forholdet.

Uanset om du og/eller din partner har samvær og tid til hinanden som jeres primære kærlighedssprog, er det godt for parholdet at bruge tid og lave ting sammen. Jo mere tid man bruger sammen, jo bedre lærer man hinanden at kende.

Kærlighedssprog 3: AT MODTAGE GAVER

At modtage gaver – både i tide og utide – er for mange mennesker det vigtigste symbol på kærligheden. ”Når du giver mig en gave, ved jeg, at du elsker mig.” Er det sådan for dig? For din partner? Måske behøver gaven ikke at være dyr, måske skal den bare være personlig og betænksom og komme på det rigtige tidspunkt. Hvis du selv er den sparsommelige type, og din partner tænder allermest på gaver, må du overveje, hvad der er vigtigst at have på kontoen: Penge eller kærlighedspoint.

Uanset om du og/eller din partner har gaver som jeres primære kærlighedssprog, er det godt for parholdet at give hinanden en lille (eller stor) gave i ny og næ. Gaver viser, at man tænker på hinanden.

Kærlighedssprog 4: AT MODTAGE TJENESTER

For mange mennesker er det et højdepunkt på dagen, når deres partner gør vedkommende en tjeneste. Det kan være at tage opvasken, støvsuge stuen, gå ud med skraldespanden, pumpe den andens cykel, whatever. ”Når du gør mig en tjeneste, ved jeg, at du elsker mig.” Og jo flere tjenester vedkommende modtager, jo mere elsket føler vedkommende sig. Er det sådan for dig? For din partner?

Uanset om du og/eller din partner har tjenester som jeres primære kærlighedssprog, er det godt for parholdet at gøre hinanden en lille (eller stor) tjeneste i ny og næ. Lige som gaver viser tjenester, at man tænker på hinanden.

Kærlighedssprog 5: KÆRTEGN OG FYSISK BERØRING

Nej, vi taler ikke (nødvendigvis) om sex her. Vi taler om, at den fysiske kontakt for mange mennesker er det vigtigste i parforholdet. ”Hvis du rører ved mig, ved jeg, at du elsker mig.” Det kan være en kærlig berøring, et kys, at holde i hånden, at gå i seng og elske. Jo mere, jo bedre. Er det sådan for dig? For din partner?

Uanset om du og/eller din partner har kærtegn og fysisk berøring som jeres primære kærlighedssprog, er det godt for parholdet at røre hinanden ofte. Fysisk intimitet skaber altid nærhed og samhørighed.

Se også: Listen med bøger der kan forbedre dit parforhold

Hvad er DIT kærlighedssprog?

Par der laver sjov

– og hvad er din partners? Som sagt vil du sikkert opleve, at du taler alle 5 kærlighedssprog. Men hvilket taler du bedst? At kende dit eget – og din partners – kærlighedssprog, kan være guld værd for jeres parforhold. Tænk over det.

Hvis du ønsker at lære mere om emnet, så kan du bestille bogen hos Saxo.com.

Få mere ud af livet sammenMasser af gode ideer, direkte i din inbox!

Følg os også på Facebook, Instagram eller Pinterest

Andre læser også:

Bøger om kærlighed
Gode bøger om parforhold og kærlighed
Spil for par
5 gode spil for par – kom tættere på hinanden
Parforhold og kommunikation
Parforhold og kommunikation
Par kigger udover vandet og taler om værdier
Har I de samme værdier i jeres forhold?
Kvinde og mand, hånd i hånd, ønsker for det nye år
Hvordan var jeres år? Og hvad ønsker I for det nye
Par taler sammen ved en sø
Bedre konflikthåndtering i et parforhold
Fødder i hængekøje, par har kvalitetstid
Kvalitetstid med kæresten
Mand og kvinde går på mark, og mærker tosomheden
Tosomhed i et parforhold – det modsatte af ensomhed