Når vi er i en tæt relation til andre mennesker vil der opstå nærhed, kærlighed og glæde, men også uenighed og konflikter. Det kan være udviklende med konflikter der fører til samtaler og refleksion, men hos mange bliver konflikterne altoverskyggende. Konflikterne opstår igen og igen, og der er ingen udvikling i samtalen.
Alle tætte relationer har konflikter og det vigtigste er at vide, at det ofte er muligt at løsne op for for dem
Læs også: Bedre kommunikation i parforholdet forebygger problemer
Indhold
Hvad bunder konflikten i?
Hos de fleste er det samme konflikt der opstår igen og igen. Det kan være et emne man er uenig i, og hver gang man diskuterer, ender man med at åbne op for den egentlige konflikt. Begge parter venter på den anden giver sig, og glemmer at tage ansvar for egne handlinger.
Hvis konflikten ender i et skænderi eller den ene altid trækker sig, kommer I ikke ind og taler om den vigtige del. En konflikt der fylder meget i et parforhold handler ofte om, at man har svært at sætte sig i den andens sted. Når man begynder at argumentere, vil det være en anklage mod den anden og et forsvar af sig selv.
Der findes forskellige måder at forsvare sig på, og det kan være en god idé at blive bevidst om ens egne forsvarsmekanismer. Dermed har man mulighed for at få øje på, hvor konflikten går i hårdknude.
Nogle trækker sig tilbage og prøver at undgå at tale om problemet. Man fjerner sig både psykisk og fysisk fra situationen, og føler ikke man kan overskue at blive i konflikten. Andre snakker udenom når konflikten opstår og forsøger at tale om noget andet. Selvom man mærker konflikten og ubehaget, ligner det udadtil at man ikke forstår hvad det egentlig drejer sig om.
Nogle går direkte ind i kampen, og overdynger den anden med ord og anklager. Mennesker der er vant til at bruge ordene og er gode til at snakke, kan ofte have denne forsvarsmekanisme. Det kan være overvældende for den anden part, hvis denne ikke har samme personlighedsstruktur og forsvarsmekanisme. Det kan være denne partner der bliver ham / hende der trækker sig eller psykisk ikke er til stede. De kan mangle ord i situationen, og den anden kan opfatte det som om, at de ikke vil deltage.
Forsvarsmekanismer fungerer normalt ubevidst og har altid til formål at beskytte os mod ubehag, angst, svære oplevelser og samtidig sikre tilpasning til vores omgivelser og stabilisering af identiteten.
Når vi bruger forsvarsmekanismer handler det om, at vi skal have balance i vores indre system. Vi vil regulere den uro og angst vi fornemmer i en konfliktsituation og vi vil bevare en indre ligevægt i vores psykologiske system. Man kan sige, at vores forsvarsmekanismer er vigtig for vores psykiske overlevelse, og hvis der ikke er en normal udvikling i det psykiske forsvar kan det give problemer med en senere tilpasning. Det betyder altså at det overordnet set er en nødvendighed at have et veludviklet forsvarssystem. Der hvor problemet opstår er, når vi anvender de umodne forsvarsmekanismer.
Læs også: Ensomhed i et parforhold
Det modne og umodne forsvarssystem
Der skelnes mellem det modne og umodne forsvarssystem, hvor det modne handler om fortrængning og det umodne er mere primitiv med en overvægt af splitting-mekanismer.
Når vi som mennesker benytter det umodne forsvarssystem stammer det oprindeligt fra tidlig barndom, hvor vi har været hjælpeløse og har beskyttet os selv mod overlast. Der er mange forklaringer på, hvorfor vi bliver ved med at holde fast i disse umodne forsvarsmekanismer, som i realiteten ikke er nødvendige for os mere. Mekanismerne hænger fast i os og bliver en del af vores personlighedsstruktur, medmindre vi bliver opmærksomme på dem og arbejder med det.
Der findes forskellige værktøjer til at arbejde ind i konflikten og komme ind til kernen. Sørg for at arbejde med det, når konflikten opstår.
Derudover kan man sætte sig ned sammen, og snakke om de forskellige mekanismer man hver især kan se opstår, hos sig selv. Når man taler ud fra ens egne problemstillinger, de ting man har været udsat for og det man ser hos sig selv, flytter man bebrejdelsen og skylden væk. Man kan hver især begynde at få øje på, hvad der måske er årsagen til, at bestemte ting rammer ekstra hårdt.
Det kan være åbenlyse ting, man har oplevet eller været udsat for gennem ens barndom eller senere, som bliver genoplivet når ens partner rammer bestemte punkter. Det kan også være mere ubevidste ting, som bliver trigget, og som måske kræver længere tid at forstå.
”Sår” i vores indre
Parterapeut Jytte Vikkelsø forklarer, hvordan vi alle sammen har ”sår” i vores indre, som er opstået gennem livet. Ens tætteste relationer kan aktivere disse ”sår”, og man går dermed i forsvar og kan ende med en voldsom konflikt. Når vi aktivere hinandens ”sår” bliver vi skrøbelige og sårbare, hvilket for de fleste voksne betyder, at vi går i forsvar.
Hvis vi forstår og får øje på når vores ”sår” aktiveres, kan vi åbent sige ”Jeg kan mærke du rammer noget i mig, som jeg har det meget svært med. Jeg har brug for at trække vejret og lige tænke over, hvordan vi kan tale om det på en ordentlig måde” eller blot ”Jeg kan mærke du rammer noget i mig nu. Det er svært for mig at rumme”.
Det kan være svært i situationen, men hvis man starter med at få øje på hvornår ”såret” aktiveres, vil man langsomt kunne arbejde ind i den videre proces. Det handler altså ikke om at undgå konflikter, men at vide hvornår det handler om helt andre ting. Hvornår det handler om de indre ”sår” vi hver især ikke har fået løst, og derved ikke får løst i den konkrete konflikt.
De konkrete værktøjer i selve konfliktsituationen omhandler:
- Forstå frustrationen
- Bevar overblikket
- Find en indgang ind i konflikten
- Tal ordentligt til hinanden
- ‘Overvej argumentationen
- Empati, ansvar forsoning
1. Forstå frustrationen
Undertryk ikke frustrationer og vrede, da det blot vil ende op i ukontrolleret følelsesudbrud eller konstant undertrykkelse, som vil kunne medføre stress eller anden psykisk belastning. Man har mulighed for at handle konstruktivt hvis man er opmærksom og forstår sine egne mekanismer og handlemønstre.
Sørg for at aftale tid til at tale om problemer der opstår, både imellem jer og hver især. Det kan også være problemer på jobbet, med familie mv. Hvis I skaber et rum for at åbne op for konflikter, kan I tale om det på en anden og mere udviklende måde.
Nogle gange handler det om at gøre tingene på en ny måde, og hvis man mærker udvikling, kan det bringe jer tættere på hinanden
Vrede hos den ene har ofte en direkte påvirkning på den anden i forholdet, og begge ender ofte i overvejelsesstadiet. Det vil sige, at sanser og instinkter overtager den rationelle tænkning, og der vil opstå snæversyn hos begge parter. Når først den ene er vred, kan det ende i en konfliktoptrapning, fordi den andens forsvarsmekanismer aktiveres.
Hvis man aldrig taler om, hvad der egentlig sker ved disse konfliktoptrapninger, kan det blive et mønster der gentages under hver konflikt.
Forsøg at betragt dig selv mere udefra, se hvornår din vrede og frustration aktiveres og tal med din partner om det. Tal ud fra dit egen situation og reflekterer sammen, uden at være anklagende eller dømmende.
2. Bevar overblikket
Når du mærker vrede eller frustration hos dig selv eller din partner, så udtryk vreden med det samme. I skal starte med at anerkende de følelser der opstår. Det er nemt at acceptere glæde og begejstring, men vi vil helst undgå at mærke sorg, tristhed og vrede.
Det skal selvfølgelig helst ikke være de svære følelser der dominerer vores liv, men nogle gange er accepten af følelserne vejen til at lære, ikke at identificere sig med dem. Man mærker vrede og frustration, og så snart man vælger at tale åbent om dem, trækker man også identifikationen med disse følelser ud.
Følelser er noget vi ikke kan undgå, og det er også det der gør os til mennesker. Problemet er, at vi nogle gange bliver vores følelser
Vi identificerer os så kraftigt med det vi mærker og tænker, at det kan føles som at give slip på noget af os selv, hvis vi prøver at give slip på følelsen. Tænk over dette næste gang du mærker vrede i jeres forhold, og kig på dig selv udefra og se, at du rent faktisk er mere end den vrede du mærker, udviser eller udtrykker. Du kan se mere overordnet på dine følelser og bliver klar over, at du også har retten til at give slip på dem.
3. Find en indgang til konflikten
Når du mærker vreden eller frustrationen hos din partner, så forsøg at have en sætning der går ind i konflikten
Det kan virke påtaget, men hvis du mærker efter hvad der kan give mening for dig at sige, kan det være en hjælp at starte med at anerkende den andens følelser. Det kunne eksempelvis være ”Jeg kan mærke du bliver frustreret, er der noget jeg kan gøre for at hjælpe?” eller blot ”jeg kan mærke du er frustreret, hvad kan vi gøre nu”. Her viser du, at du mærker og fornemmer din partner og er villig til at gøre noget for at hjælpe.
Ofte går vi og bliver mere og mere frustreret, og den anden kan mærke det med det samme, men undgår at tage det op. Det kan ende med en eksplosion af ophobede følelser enten hos den det startede hos, eller hos partneren der bliver offer for vreden.
4. Tal ordentligt til hinanden
Undgå at anvende sarkasme og ironi, når der opstår en konflikt. Sarkasme og ironi er endnu en måde at forsøge at blive på overfladen, uden at løse konflikten.
Sørg for at bevare et almindeligt toneleje og lad være med at rulle øjne og skære grimasser. For nogen kan det dog være svært, hvis det er noget man er vant til at gøre for at flygte fra situationen. Hvis man har svært ved at rumme de følelser der opstår, kan disse mekanismer være noget man har gjort det meste af sit liv. Sådanne ting kan opfattes af den anden som provokation og latterliggørelse, selvom det kan være et fysiske udtryk der er svært ved at lade være med.
Vær opmærksom på det, og hvis det er umuligt at lade være med, kan du italesætte det når det sker. Fortæl din partner at du har svært ved at rumme jeres konflikt, og at du derfor kommer til at udtrykke dig med grimasser eller sarkasme.
5. Overvej argumentationen
Når I er i dialogen og forsøger at dykke ned i konflikten, er det vigtigt at blive i nutiden.
Under en konflikt kan man nemt komme til at bringe fortiden op for at understøtte den strøm af argumenter man har til at forsvare sig selv. Fortiden og gamle mønstre er med til at optrappe konflikten og få jeres umodne forsvarsmekanismer til at arbejde på højtryk.
Hvis der er dybere følelser fra tidligere som er svære at acceptere og arbejde med, er det bedre at tage dem op på et senere tidspunkt, hvor i begge har overskud.
6. Empati, ansvar og forsonlig
En konflikt kan nemt blive en kamp, hvor begge parter vil vinde. Problemet er bare, at det aldrig vil ende med en vinder og en taber. Måske på overfladen, hvis den ene trækker sig og den anden får det sidste ord, men i virkeligheden vil begge parter have en følelse af noget ufærdigt. Noget man inderst inde ved, vil komme igen.
En konflikt er noget man skal løse sammen
I stedet må man se en konflikt, som noget man skal løse sammen, ikke noget der skal vindes af den ene. Anerkend at I står midt i en svær situation, men fortæl hinanden, at I gerne vil løse det sammen.
Det kan være svært at give slip på stoltheden og acceptere at man kan lave fejl, men hvis I, på trods af jeres uoverensstemmelser, stadig står sammen, så vil konflikten blive meget nemmere at løse.
Hvad kan I konkret blive enige om i forhold til den konflikt i er midt i? Find et fælles mål for, hvad I hver især kan gøre for at afhjælpe problemet. I bliver måske ikke enige om den virkelighedsopfattelse I hver især har, men I kan blive enige om et fælles mål.
Sørg for at vise medfølelse for din partner og forsøg at se det fra partnerens side. Accepter og italesæt overfor din partner, at det er situationen og problemet der er svært, og ikke partneren i sig selv.
Anerkend den kritik din partner har og tag ansvar for din egen adfærd. Forsøg at acceptere at du også selv kan lave fejl, da det hører til det at være menneske.
Giv et kram eller klem i hånden for at vise, at du vil forsones
Vis din partner at du vil ham / hende og jeres forhold. Giv et kram eller klem i hånden for at vise, at du vil forsones.
Tal åbent om løsningsforslag, hvor I hver især kan blive hørt og set. Spørg ind til, hvad du kan gøre når der opstår problemer.
Hvis der er en konkret kritik, kan du italesætte og anerkende det ved fx at sige:
- ”Nej, jeg tænker ikke altid før jeg taler, og det kan virke nedværdigende og aggressivt. Jeg vil øve mig i at trække vejret og tænke, før jeg taler”.
At anerkende den andens synspunkt, italesætte det og forsøge at skabe rum for løsning, er ofte den allerbedste strategi i en konflikt
Som du kan læse, er kommunikation og konflikthåndtering tæt forbundet og vejen frem mod udvikling. Forhåbentlig kan de nævnte konflikthåndteringsøvelser give dig og din partner mulighed for at komme dybere ned i jeres samtaler. Og samtidig give jer en forståelse af, hvad der blokerer i konflikten.
Hvis I ikke selv kan løse jeres konflikter, kan I overveje parterapi.
I kan også finde flere gode råd i disse gode bøger om parforholdet.
