Romantikeren.dk bliver til Lovekind. Læs mere

5 gode råd til at flytte sammen med kæresten

Opdateret af Lovekind den
Kvinde flytter sammen med kæresten

Har du mødt den helt rigtige partner, ved I også at snakken hurtigt vil falde på, hvor I skal bo. Hvis I ikke er så gamle endnu, behøver det ikke være noget I skal tage stilling til, men har I en alder, hvor det er vigtigt for jer begge, er der nogle ting der er gode at vide.

Man kan gøre det på mange forskellige måder, og der kan være ydre omstændigheder der gør, at I ikke kan gøre det helt “efter bogen”. Men her har I 5 gode råd, når snakken falder på fælles bolig.

1. Kend hinanden godt, før I flytter sammen

Det kan for mange være en fordel, at kende hinanden rimelig godt, før man får samme adresse. Forholdet kan ændre sig markant, når man flytter sammen og det pludselig er kedelige praktiske ting, man skal være fælles om. Hvis man kender hinanden godt, og også har oplevet skyggesiderne hos båe sig selv og sin partner, er man mere forberedt på fremtiden sammen. Man lærer sine og sin partners grænser, og finder ud af man måske har forskellige syn på alenetid, hvor meget opvask der må stå og hvor tit der skal vaskes. Det kan måske virke som kedelige og ligegyldige ting, men virkeligheden er bare, at det ofte er det par diskutere om. Især hvis der kommer børn til på et tidspunkt.

2. Få styr på økonomien

Penge fylder meget, når man flytter sammen med sin kæreste. Der er udgifter til husleje, mad, gaver til familie og venner og meget mere. Som kærestepar der er flyttet sammen, er det udgifter som man bliver nødt til at tage stilling til, hvordan man vil håndtere.

Mange kærestepar begår den fejl, at de ikke snakker om økonomien før de flytter sammen, hvilket kan føre til større diskussioner.
Man kan overveje at lave en fælles madkonto i banken, som man løbende betaler til. på den måde har man en fælles konto, men har stadig egen konto, hvor man har eget råderum.

Lav et budget hvor I opstiller jeres indtægter samt alle jeres udgifter. Læg det hele sammen, så I får et overblik over, hvordan jeres økonomi ser ud. Når I har det samlede overblik, ved I også hvad der skal gøres, hvis den ene mister sit arbejde eller beslutter sig for at studere.

Økonomi er en vigtig faktor i et voksent parforhold, og det er vigtigt I er nogenlunde enige om, hvordan jeres penge skal bruges. I kan godt vælge at have helt adskilt økonomi, men det er ikke sikkert det holder i mange år fremadrettet. Det er sjældent man tjener det samme, og der er altid én der tjener mere end den anden. Her er det også vigtigt at tale om, hvordan I forholder jer til det.

3. Køb udstyr og ting til jeres hjem længe inden i flytter sammen

Det er dyrt at flytte hjemmefra, men også at flytte sammen – hvis man ønsker nye ting. Hvis I kommer direkte hjemmefra jeres forældre, er det en god idé at ønske sig service, gryder mv. lang tid inden. På den måde har man en masse ting, der ikke skal bruges penge på.
Tag på udkig i IKEA eller endnu bedre, den blå avis og marketsplace. Her kan I få meget billige ting, og hvis I køber det brugt, er det muligt at få lækre designermøbler til billige penge. Det kan virkelig betale sig at købe brugt i dag, både for at spare og samtidig tænke bæredygtigt.

Hvis I vælger at tage I IKEA, ILVA eller en af de andre billige alternativer, er det en god ide at give jer god tid og lad jer inspirere af deres hjemmeside og blade, så I får det hjem I ønsker.

4. Hvad er jeres forventninger til at flytte sammen?

Når man flytter sammen med sin kæreste, er det en god ide at afstemme hinandens forventninger. Hvis I aldrig har boet ude før eller måske flytter til en ny by, så kan den ene part komme til at føle sig ensom, hvis den anden f.eks. kommer senere hjem fra arbejde.

Derudover kan den ene part forvente, at det at flytte sammen vil betyde, at I kommer til at tilbringe mere kvalitetstid sammen, mens den anden part ser frem til mere tid sammen med vennerne og fodbolden, som han nu flytter tættere på.

Ved at snakke om disse ting inden, er I på forkant så I undgår misforståelser.

5. Hvem tager sig af de daglige pligter?

Når man flytter sammen med sin kæreste, er der rigtig mange gøremål i ens fælles hjem. Der skal laves mad, støvsuges, vaskes op og ryddes op, så der ser pænt ud. Hvordan I fordeler disse ting er helt op til jer selv, men det er en god ide, at beslutte det før I står i det. Eller som minimum, tale om det.
Hvis I kommer hjemmefra jeres forældre, kan det være en stor omvæltning, med alt det der pludselig skal gøres, og I vil måske forstår hvorfor de gamle var ret udkørte nogle dage.
Hvis I kommer fra jeres eget hjem, hvor I har boet alene, vil I kende til de fleste ting, og vide at det kræver en hel del. Men det er alligevel noget andet at bo sammen med et andet menneske.

Rigtig god flytning!

Få mere ud af livet sammenMasser af gode ideer, direkte i din inbox!

Følg os også på Facebook og Instagram

Andre læser også:

Kvinde tester mand om de er lykkelige
Er jeg lykkelig i mit parforhold? Stil dig selv disse spørgsmål
Par der kigger hinanden i øjnene
Kig din kæreste dybt i øjnenene
Jeg elsker dig fordi
Jeg elsker dig fordi…
Par der er tætte
7 måder, du kan kærtegne din partner
Par taler sammen ved en sø
Bedre konflikthåndtering i et parforhold
Par sidder udenfor, og spørger hinanden om sjove spørgsmål
30 gode og sjove spørgsmål til kæresten
Kvinde smiler til mand, og siger søde ord til ham
Søde ord til kæresten – husker du det?
Par på strand, oplevelsespakker
Sjove oplevelsespakker for 2