Romantikeren.dk bliver til Lovekind. Læs mere

Tag på et uimodståeligt chokoladekursus

Opdateret af Lovekind den
Chokolade på bord, til chokoladekursus

Et chokoladekursus er en uforglemmelig oplevelse for alle, der holder af søde sager. På kurset, der som regel tager 2-3 timer, vil du lære om råvarerne i en god chokolade, og bagefter skal det blandt andet handle om kunsten at håndtere chokoladen korrekt.

Hvordan skal den tempereres, hvordan fremstiller man sine egne fyldte chokolader, hvad er de lækreste kombinationer… Men det bedste af det hele er næsten, at du får lov til at smage en masse chokolade lækkerier undervejs. Og du får naturligvis dine egne chokolader med hjem bagefter.

Et chokoladekursus er samtidig en oplagt gaveidé som din kæreste formentligt vil elske.

Hvad kan du forvente af et chokoladekursus?

Kunsten at lave chokolade

Der afholdes mange forskellige typer chokoladekurser i de større byer over hele landet. Nogle kurser gennemføres af ægte, franske chocolatiers, andre af dygtige, danske dessertkokke m.fl.

Kursernes indhold varierer en hel del, lige som også priserne går fra ret billige til meget dyre. I denne artikel ser vi på, hvad de forskellige chokoladekurser har til fælles, så du får en idé om, hvilke oplevelser du kan forvente at få ved at melde dig til et kursus.

Her kan I komme på chokoladekursus

København

Indhold Pris Varighed
Chokoladekursus med fransk chocolatier 449,- 2.5 time Læs mere
Hvordan man laver sine egne fyldte chokolader 450,- 3 timer Læs mere
Lær at lave håndlavede chokolader 625,-  2-2.5 time  Læs mere

Andre lækre chokoladesmagsoplevelser i København:

Indhold Pris Varighed
Chokoladesmagning hos Peter Beier 299,- 1.5 time Læs mere
Chokoladetapas hos Peter Beier 249,- 2 timer Læs mere

Roskilde

Indhold Pris Varighed
Lær at lave dejlige hjemmelavede fyldte chokolader 585,- 3 timer Læs mere

Odense og omegn

Indhold Pris Varighed
Chokoladekursus hos Odense Chokoladehus 299,- 2 timer Læs mere
Chokoladekursus hos Det Søde Liv i Vester Skerninge 720,-  5 timer  Læs mere
Prøv at lave chokolade 200,- 1.5 time Læs mere

Århus

Indhold Pris Varighed
Chokoladekursus hos Kathrine Andersen Chokolade 400,- 2 timer Læs mere
Chokoladekursus hos Urtegaarden 500,- Ukendt Læs mere 

Silkeborg

Indhold Pris Varighed
Chokoladekursus for alle 300,- Ukendt Læs mere

Vejle

Indhold Pris Varighed
Kurser hos Vanilla Chocolatier & Konditori Fra 400,- Ukendt Læs mere

Hvis du kender til udbydere som ikke er nævnt her på listen, så kontakt os.

Det starter med duften

Et chokoladekursus er noget helt særligt for alle, der sætter pris på søde sager af høj kvalitet. Kurset er noget så sjældent som en oplevelse for alle fem sanser.

Det starter med duften. Når du åbner døren til kursuslokalet, vil din næse blive pirret af de både søde, bitre og tørre duftnoter fra kakaobønnerne, som man bruger til at fremstille chokolade af.

Synssansen er den næste sans, der bliver vakt. Du vil næsten få mundvand bare ved synet af alle de lækre råvarer, du skal stifte bekendtskab med lige om lidt. Og stadig kildrer de dejlige dufte jo din fintfølende næse.

”… lækkert med lækkert på!”

Der går nok ikke ret lang tid, før du får den første smagsprøve – og de kommer i en lind strøm i løbet af aftenen (chokoladekurser holdes som regel om aftenen). Nu går dine smagsløg helt amok: Det er bare lækkert med lækkert på!

Intet rigtigt chokoladekursus, uden at deltagerne også får lov at føle og høre. Du skal jo selv bruge fingrene til at arbejde med den bløde, lækre chokolade – og du skal lære om korrekt temperering, som er selve udgangspunktet for både udformningen og smagen. En vellykket fyldt chokolade giver et helt særligt knæk, når du bider i den; det kan du tydeligt høre.

Ud over de klassiske fem sanser stimulerer et chokoladekursus naturligvis også din hjerneaktivitet. I dagene op til kurset vil du mærke forventningens glæde ligge og syde og boble oppe i hjernebarken, og på selve kursusdagen kommer hjernevindingerne i højeste gear, når du skal lære en masse spændende nyt om at fremstille sin egen chokolade.

Hvad omfatter et chokoladekursus?

Hjemmelavet chokolade

Et chokoladekursus handler i sagens natur om chokolade. Den vigtigste råvare i god mørk chokolade er kakaobønner (hvid chokolade er en lidt anden boldgade) – men det er jo ikke ligegyldigt, hvilken slags bønner der er brugt i kakaomassen, og hvor stor andelen af kakao er i forhold til sukker.

Du skal lære om, hvad chokolade består af, hvordan det fremstilles, og hvor forskelligt chokolade kan smage. Der er jo himmelvid forskel på den (søde, billige) chokolade, der smyger sig rundt om en Yankiebar, og den (bitre, dyre) chokolade, du får serveret efter middagen på de finere restauranter.

På kurset skal du lære at fremstille dine egne fyldte chokolader. Du vil lære om korrekt temperering af chokoladen (det kræver et fintmærkende termometer!), du vil arbejde med forskellige forme, fyld og overtræk og få nogle fif til, hvilke smagskombinationer der er gode sammen med chokolade.

Bare rolig, et chokoladekursus er for ALLE. Selv om du aldrig har stået i et køkken før, kan du sagtens være med. Og der er jo en professionel chokoladeekspert til stede til at hjælpe dig og de andre deltagere, så I når frem til et vellykket resultat.

”… alle smagsprøverne!”

Men halvdelen af fornøjelsen ved at være på chokoladekursus er naturligvis – alle smagsprøverne! Du kan roligt regne med, at du får lov til at smage en masse forskellig slags chokolade og fyld, både det der bruges til overtræk og de lækkerier, der gemmer sig under overtrækket.

Foruden chokolader vil I også få serveret noget drikkeligt, sandsynligvis kaffe eller te og givetvis noget koldt vand til at rense ganen med.

Efter endt kursus får du selvfølgelig dine egne chokolade fristelser med hjem, så du kan byde familie og venner på lækre chokolader, som du selv har fremstillet. Det vækker altid jubel og beundring, når man kan servere et fadfuld flotte chokolader lavet i hånden.

Husk at tage billeder af bedriften! Det er sjovt at dele oplevelsen med venner og bekendte på de sociale medier og kunne fortælle: ”Se lige! Gæt, hvem der har lavet dem?!” Hjemmelavede chokolader er garanti for mange likes på Facebook og Instagram ☺

En oplagt gaveidé

Kærestepar spiser chokolade sammen

Et chokoladekursus er en oplagt gaveidé til din partner uanset alder og køn.

Et chokoladekursus er en hyggelig oplevelse at dele med en, man holder af. Og det giver masser af søde, sjove, fælles minder i mange år fremover.

Hvor afholdes der chokoladekurser?

Chokoladekurser er blevet utroligt populære – alle mennesker kan jo godt lide chokolade, og mange vil efterhånden gerne lære at lave de lækre, fyldte chokolader selv. Du kan deltage i et lokalt chokoladekursus i mange af de store byer over hele landet: København, Frederiksberg, Århus, Aalborg, Odense m.fl.

Hvad koster det?

Priserne på et chokoladekursus varierer meget i forhold til, hvor i landet det bliver afholdt, og hvor ambitiøst kurset er lagt an. Priserne starter ved 2-300 kr. pr. person for et par timers undervisning og smagsprøver. Ved længerevarende kurser kan prisen snige sig helt op på små 1.000 kr. pr. person.

Men tjek selv, hvad et chokoladekursus koster i nærheden af, hvor du bor.

Vi ønsker god fornøjelse.

Få mere ud af livet sammenMasser af gode ideer, direkte i din inbox!

Følg os også på Facebook og Instagram

Andre læser også:

Par på kurophold i Danmark
Et kurophold i Danmark er velvære for krop og sjæl
Kvinde laver lækker aftensmad til kæresten
Lav lækker aftensmad til kæresten
Vi har fundet de bedste og dejligste badehoteller i Danmark
De 11 bedste & dejligste badehoteller i Danmark
Smykke gaver til kæresten
Flotte smykker til kæresten
Hyggeligt kroophold i Danmark
Her er de bedste kroophold i Danmark
Romantisk spa i København
Guide til romantisk spa i København
God forkælelse til hende
20 ideer til god forkælelse til hende
Søde gaver til kæresten
20 søde, sexede og sjove gaver til kæresten