Hvad er parmassage? Hvordan foregår det? Kan man få parmassage i København, Århus, Odense Aalborg? Findes der gode deals og tilbud på parmassage? Vi har undersøgt markedet for parmassage og giver dig her et par nyttige tips.
Indhold
Hvordan foregår parmassage?
Parmassage er alle tiders måde at få en fælles oplevelse på sammen med én, du holder af. Det kan være sammen med din partner, men det kan også være sammen med en god ven, et nært familiemedlem eller sammen en kollega.
Hvis du ikke selv vil deltage, kan du naturligvis også forære en omgang parmassage til andre, som du tror, vil have glæde af denne form for kropslig forkælelse.
Parmassage foregår – som ordet antyder – i samme rum. Du og din ledsager bliver anbragt på hver jeres briks ved siden af hinanden og får tildelt hver jeres behandler. Nu starter massagen, og I vil kunne følge med i, hvordan I hver især oplever behandlingen. Ofte overgiver man sig dog til den dygtige massør og glemmer næsten, at der er en anden til stede.
Parmassage i de 4 store byer
København
Her finder du parmassage i København:
Ezanza MassageHjemmeside | Ni’mat Massage & SpaHjemmeside |
Miriam JohanssonHjemmeside | MassageKompagnietHjemmeside |
Rask RaskHjemmeside | Solar PlexusHjemmeside |
CityFys Wellness i DGI-byenHjemmeside | Klinik Ecotrip Hjemmeside |
Se også: Her er de bedste romantiske spisesteder i København
Århus
Her finder du parmassage i Århus:
Henrik DavidianHjemmeside | Aromaterapi & ThaimassageHjemmeside |
Aarhus Thai WellnessHjemmeside |
Odense
Her finder du parmassage i Odense:
Corpus Care ClinicHjemmeside | Love Your BodyHjemmeside |
Golden ThaiHjemmeside | Pyng Thai MassageHjemmeside |
Massage PeterHjemmeside |
Aalborg
Her finder du parmassage i Aalborg:
MekiniHjemmeside | House of WellnessHjemmeside |
Andre steder i Danmark
Andre steder der tilbyder parmassage:
Helhjertet Massage i FrederiksværkHjemmeside |
Hvis du kender et andet sted der tilbyder parmassage, så send os en mail.
Parmassage som behandling – og som wellness
Som ved individuel massage findes der mange former for behandlinger, og du og din partner er bestemt ikke tvunget til at modtage den samme slags massage, selv om I ligger side om side.
Måske har den ene virkelig behov for en omgang dybdegående massage, hvor massøren går ekstra hårdt til skuldre og nakke for at lindre smerter og spændingshovedpine. Imens ligger den anden helt afslappet og lader hele sin krop ælte stille og roligt igennem: Her handler det mere om velvære og kropslig forkælelse end om en decideret behandling; det kaldes også wellness massage.
Se også: Vores store samling med flere romantiske ideer
Parmassage i mange former
Som du måske ved, dækker begrebet massage over mange former for behandlinger. Det betyder, at du og din ledsager hver især kan vælge den behandling, der passer jer bedst.
Efterhånden er det blevet meget udbredt at vælge det, der populært kaldes wellness massage. Her handler det som sagt mere om at opnå generel kropslig velvære end om at opfylde et specifikt behov.
Wellness massage er bestemt også en skøn oplevelse – men vi synes alligevel, du skal tænke over, om du og/eller din partner måske kunne have glæde af én af disse former for massage:
- Klassisk massage
- Aromamassage
- Sportsmassage
- Fysiurgisk massage
- Bindevævsmassage
- Triggerpunkt-massage
- Gravidmassage
- Hot stone massage
– og hvem ved, måske tilbyder den klinik, I vælger, helt andre former for massage?
Parmassage som totaloplevelse
Hvorfor ikke få en totaloplevelse ud af turen til massageklinikken? Flere steder kan I nemlig bestille mere end ’bare’ massage…
I kan for eksempel kombinere parmassage med fitness og spa. Hvis din ledsager holder af at røre sig og få sved på panden, så er det genialt at starte med en tur i maskinerne – og så få en omgang massage – og måske slutte med en tur i en pool samt sauna og dampbad.
I kan også bestille forplejning flere steder (bare spørg, selv om det måske ikke står på hjemmesiden). Det kunne måske være hyggeligt med et glas bobler, en kop te eller kaffe – og med en sund frokost eller med frugt eller små chokolader.
Læs også: Vores guide til et romantisk weekendophold i Danmark og udlandet
Hvad koster parmassage?
Der er stor forskel på priserne på parmassage. For det første afhænger prisen af, om du bestiller parmassage i for eksempel København, Århus eller Aalborg.
For det andet handler det om, hvilken type behandling I vælger – og ikke mindst hvor lang tid, massagen skal vare.
Vi har set forskellige tilbud og deals på helt ned til 350 kr. for 30 minutters parmassage for 2 personer. Og 700 kr. for 65 minutters parmassage for 2 personer.
Det er klart, at det koster ekstra, hvis I kombinerer parmassagen med en tur i spa, bestiller en god frokost og bobler ved siden af. Spørgsmålet er, hvad du ønsker af oplevelsen?
Det er med parmassage som med alt andet her i livet: Du får, hvad du betaler for.