Findes der noget bedre end en middag i stearinlysets skær med den person, man elsker allermest? Næppe. En god middag er noget af det mest romantiske i verden – og så behøver det hverken at være dyrt eller besværligt.
Vil du gerne imponere din kæreste med en lækker hjemmelavet middag, men ved du ikke, hvordan du skal bære dig ad? Læs med her, hvor du kan få inspiration til, hvordan du kan lave den perfekte romantiske middag til din kæreste.
Du kan finde flere lækre opskrifter på Spicytwist.dk.
Indhold
Start med den perfekte forret
For at sætte stemningen og niveauet for middagen, skal du selvfølgelig starte med at servere en perfekt forret for din kæreste. Forretten er det første, din kæreste skal smage, så retten skal selvfølgelig kunne leve op til forventningerne. Men hvad kan du servere som den perfekte forret, hvis du vil slå benene helt væk under din kæreste? Her får du to forslag til den perfekte forret. Forretten kan dog naturligvis tilpasses, så den passer til din kærestes livretter. Hvis du ved, din kæreste ikke kan lide fisk, er det altså en dårlig ide at servere fisk for hende, selvom du laver en virkelig god fiskesuppe. Hvis du virkelig vil imponere din kæreste, skal du lave middagen ud fra, hvad din kæreste kan lide; så læg hjernen i blød og lad fantasien løbe. Men først: lidt inspiration:
På budget – Ceviche af hvid fisk
Vil du imponere din kæreste, men er budgettet ikke stort, er der råd at hente. Det er nemlig muligt at lave en billig forret, der tilmed er net at tilberede. Så bliver det næsten ikke bedre.Hvid fisk er generelt billigt, men det er velsmagende, og man kan lave en fremragende ceviche ud af det.
Det eneste du skal bruge er:
- 200 gram hvid fisk (Du kan for eksempel bruge torsk, sej, hellefisk eller lignende)
- ½-1 mild chili
- ½ løg
- Et par blommetomater
- Citronsaft og salt
Lav cevichen ved at skære fisken i tern og bland det sammen med chilien, som hakkes fint, finthakket løg og de hakkede blommetomater. Smag til med salt og citronsaft, indtil cevichen har den rette smag. Det er en god ide, at lade cevichen stå i køleskabet i 30 min., inden du serverer den for din udkårne.
Den lette – Bruschetta med soltørrede tomater
Hvis du ikke er den store haj i et køkken, kan du stadig imponere din kæreste med en lækker forret. Du behøver ikke opfinde den dybe tallerken for, at du kan imponere din kæreste. Prøv for eksempel at servere denne lette forret – du vil med sikkerhed se glæde og kærlighed i øjnene på din kæreste.
Det eneste du skal bruge er:
- 4 skriver rustikt brød
- En smule rucola
- 2 spsk. Pinjekerner
- 4 spsk. Soltørrede tomater i lage
- 1 frisk mozzarella
Rist pinjekernerne på en pande over lav varme og læg dem til afkøling. Rist brødene og læg rucolaen på. Sigt derefter de soltørrede tomater og læg dem på brødet. Top med fingerrevet mozzarella og de ristede pinjekerne – og servér.
Imponér med en lækker hovedret
Forretten lægger niveauet og barren for stemningen – men hovedretten lægger bunden. Derfor er det naturligvis vigtigt, at du laver en hovedret, der virkelig imponerer. Hovedretten er ofte det, der er sværest, fordi der er mange komponenter, der skal laves, men sådan behøver det ikke at være. Det er ikke svært at lave billige og nemme hovedretter – det gælder bare om at bruge fantasien. Vil du nyde en lækker hovedret over for dit vidunder, så se her, hvor du får to forslag til en billig og let hovedret.
På budget – Billig grøntsagssuppe
En suppe er god – især i de koldere måneder. Med en grøntsagssuppe kan du, for billige penge, feje benene væk under din kæreste. Og så er den tilmed nem at lave:
- 6 gulerødder
- 1 porre
- Fire kartofler
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 2 liter bouillon
Skær grønsagerne i tern og kog dem møre i bouillonen. Blend det hele – enten i en blender eller med en stavblender (eller skær grøntsagerne groft ud som på billedet). Du kan tilføje kød til retten, hvis du har lyst. Dette kan tilføjes til suppen, efter den er blendet.
Den lette – En lækker pastaret
- 300 gram frisk pasta
- 200 gram kylling
- ½ liter fløde
- 100 gram svampe
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
Steg kyllingen med hvidløget. Tilsæt løg og svampe og steg, til det er blødt. Tilsæt fløden og lad det koge op. Hæld saucen over den kogte pasta og et voila – en lækker pastaret klar til servering. Til slut kan du pynte retten med lidt grønt, så den bliver dekorativ.
Slut af med en storslået dessert
Til desserten er der ikke meget at sige; det er den, der stjæler hjertet. Derfor er der også kun én oplagt dessert, hvis du virkelig vil imponere din kæreste: hendes livret!
Din kæreste har med garanti en yndlingsdessert, som han/hun sværger til. Lav den! Også selvom den hverken er billig eller nem at lave – det vil med garanti give mange points på kærlighedskontoen. Og husk, at det er tanken, der tæller – også hvis det ikke lykkes første gang.
Husk: kærligheden skal med til bords
Din kæreste vil med garanti sætte pris på at blive forkælet, og I kan begge to nyde godt af den romantiske stemning, der sænker sig, når I sætter jer til bords til et hjemmelavet måltid, der er lagt masser af kærlighed i. I en romantisk middag er den vigtigste ingrediens selvfølgelig kærlighed – der skal lægges kærlighed, kræfter og passion i middagen – men der skal naturligvis lidt mere til, før man kan karakterisere middagen som vellykket.
Selvom du virkelig gerne vil imponere din kæreste med en lækker omgang aftensmad, skal du huske, at det er tanken, der tæller. Det gør ikke noget, at det hele ikke er perfekt! Det vigtigste er, at du gør dit for, at middagen bliver romantisk – vær kærlig og opmærksom. Din kæreste vil helt sikkert lægge mærke til det og værdsætte det. Maden er altså ikke det vigtigste, men gør dig umage alligevel – også selvom du ikke er en haj i et køkken. Det betaler sig!
PS: Sæt nogle romantiske kærlighedssange på og giv den romantiske stemning et (ekstra) løft.