Romantikeren.dk bliver til Lovekind. Læs mere

At miste sig selv i et forhold – 7 tegn på konfluens

Opdateret af Lovekind den
At miste sig selv i et forhold

Som begrundelse for et brud eller en skilsmisse hører man ofte, at en af parterne følte, de havde mistet sig selv. Men hvad dækker det helt præcist over?

Og hvordan forebygger man, at en af parterne pludselig ikke længere kan kende sig selv – eller har måttet give afkald på så meget, at følelsen af at have mistet sig selv opstår?

Det forsøger denne artikel at give dig svar på.

Konfluens – at miste sig selv i et forhold

Typiske parforholdsproblemer

Indenfor parterapien arbejdes der med et begreb, der kaldes konfluens.

I princippet dækker det over, at man mister sig selv i kraft af at ens egne grænser og generelle selvbestemmelse udviskes. Man går med andre ord fra at være et individ med egne behov og klare grænser til at være et fasttømret par, hvor man er fælles om det hele.

Det kan umiddelbart lyde som noget positivt, men konfluens kan være problematisk i længden. Ganske enkelt fordi den person man var, pludselig kan være blevet så markant forandret, at man ikke længere kan kende sig selv.

Måske går man i seng, uden at være træt, alene fordi partneren er søvnig – selvom man har lyst til at blive oppe og se filmen færdig.

Det kan også være, man tidligere har nydt en bytur med vennerne, men aldrig ser dem mere for i stedet at tilbringe tid alene derhjemme sammen med partneren.

Nogle gange kan man også komme til at overskride sine egne grænser for at gøre partneren glad eller ubevidst for at tilpasse sig forholdet og dermed undgå konflikter.

Et af de mest hyppige tilfælde af konfluens er at give afkald på store drømme for at please sin partner. Det kan være ønsket om børn, en jordomrejse eller en sågar en motorcykel. Man går så at sige på kompromis med sig selv, for at opfylde et andet menneskes behov.

Kort sagt: Konfluens er ikke at være tro mod sig selv, sine behov og sine grænser. Stille og roligt udviskes således individualismen og til sidst står man med en følelse af at have mistet sig selv.

Læs også: Bliver du manipuleret?

7 tegn på at et forhold er ramt af konfluens

Der findes flere forskellige tegn på, at der er opstået konfluens i parforholdet. Nogle af dem kan være følgende:

  1. Man har svært ved at være alene eller foretage sig ting uden sin partner.
  2. Man føler sig utryg eller nervøs, hvis man ikke bliver præsenteret for den samme mængde opmærksomhed og kærlighed, som man selv giver sin partner.
  3. Man bliver nemt jaloux.
  4. Man er bange for at blive forladt.
  5. Man gør alt for at undgå konflikter.
  6. Man kan føle sig kvalt, fordi man altid er sammen med sin partner.
  7. Man længes generelt tilbage til tiden, inden man mødte sin partner.

Læs også: Sådan undgår du ensomhed i dit parforhold

Årsager til man mister sig selv undervejs

Mand der græder

Der kan være mange grunde til, man står med en følelse af at miste sig selv i et forhold. De fleste bunder i, at man glemmer at tage hensyn til sig selv og i stedet sætter partnerens behov højest.

Derudover er der yderligere 3 klassiske grunde til konfluens og det at miste sig selv i et forhold.

Vil man undgå at miste sig selv i forholdet, kan man derfor med fordel skele til de grundlæggende årsager – og gøre det modsatte.

Læs også: Her er de typiske faser i et parforhold

1. Man har grundlæggende de forkerte værdier

En af de største syndere i forhold til at miste sig selv er, at man ikke har de samme værdier i parforholdet. Deler man ikke grundlæggende de samme kerneværdier, og har man ikke de samme ønsker til livet, kommer man nemt til at gå på kompromis med sig selv.

Lige pludselig kan man derfor opleve, at man ikke længere kan huske sine tidligere ønsker til livet, fordi de er blevet droppet af hensyn til partneren. Eller endnu værre: Man kan huske dem og begynder at bebrejde sin partner og sig selv, at de aldrig blev indfriet.

2. Man glemmer at give hinanden plads

I starten af forholdet er det for mange naturligt, at man ses så meget som muligt. Efterhånden som den første forelskelse lægger sig og forholdet bliver stabilt, glemmer mange imidlertid at give hinanden plads til at være den, man hver især er.

Fodboldaftnerne med vennerne aflyses til fordel for kærestehygge i sofaen eller shoppeturene med veninderne droppes for at drikke kaffe med svigerfamilien. Pludselig har man glemt, hvad man foretog sig tidligere og i værste fald ender man med at udslette den, man var.

3. Man foretager alting sammen

Når man har et fasttømret forhold, er det helt naturligt, at man foretager mange ting sammen. Det betyder dog ikke, at man skal gøre alting i fællesskab.

Mange dropper byturene med vennerne og har altid kæresten med. Andre tager kæresten med ud at købe tøj i stedet for en kammerat – og biografture er noget, der udelukkende er forbeholdt dates på hjemmefronten.

Man får derfor mindre og mindre at tale om og fra at have været to individuelle personer, er man pludselig én organisme, som har svært ved at agere uden hinanden.

Få hjælp til at finde tilbage

Par besøger en parterapeut

For mange er konfluens noget, der opstår løbende og kommer snigende ubemærket. Pludselig har man mistet sig selv og er måske ked af sit forhold – selvom man elsker sin partner og for alt i verden ikke vil undvære vedkommende.

Her kan parterapi være en god måde at komme tilbage til et sundt udgangspunkt for et velfungerende parforhold igen.

Parterapeuten kan hjælpe jer med at tale om de ting, der er svære og få sat ord på problemerne. På en måde som ikke sårer eller bebrejder. I kan også få en række gode værktøjer til at undgå at I mister jer selv igen fremadrettet.

Få mere ud af livet sammenMasser af gode ideer, direkte i din inbox!

Følg os også på Facebook og Instagram

Andre læser også:

Hold sammen med parterapi
Det er ikke for sent! Red dit parforhold med parterapi
Kvinde i seng, hun har krise i sit forhold
Er jeres parforhold i krise, og hvad kan I gøre?
Svigt i parforhold
Svigt i parforhold – forstå hvorfor, og hvordan I kommer videre
Kvinde der er ked af det
10 tegn på at kærligheden er væk
Citater om utroskab
24 rammende citater om utroskab
Kvinde kysser mand intimt
Et forhold uden intimitet bringer jer væk fra hinanden
Skilsmisse og separation
Stor guide til skilsmisse og separation
Hvordan bliver man skilt?
Hvordan bliver man skilt – trin for trin