Romantikeren.dk bliver til Lovekind. Læs mere

Her er de bedste kroophold i Danmark

Opdateret af Lovekind den
Hyggeligt kroophold i Danmark

Vi har udvalgt 10 skønne kroer med den mest fantastiske beliggenhed.

Undskyld, men var det noget med et romantisk kroophold for 2? Hvis der er tid og råd, vil vi på det varmeste anbefale at invitere dig selv og kæresten (ægtefællen?) på en forlænget weekend, en miniferie eller bare en romantisk overnatning på en af Danmarks mange skønne kroer. Det er så hyggeligt og intimt og fyldt med velvære, at både sjælen og parforholdet blomstrer i måneder bagefter.

Hvis du læser videre, kommer du lige om lidt til en liste med 10 kroer. Men det er ikke bare hvilke som helst kroer. Vi har higet og søgt og endelig udvalgt 10 af de bedste kroer og hoteller. Alle har de flot komfort, alle byder på god eller ligefrem udsøgt kogekunst, og ikke mindst har alle den mest fantastiske beliggenhed. Hvis du kan lide at bo med udsigt over vand, vil de fleste af vores 10 kroer kunne indfri dine hedeste drømme.

Du kan godt begynde at glæde dig…

Hvis du endnu ikke har prøvet en typisk dansk kroferie, kan du roligt begynde at glæde dig.

De fleste kroer byder på et weekendophold – eller et (ofte billigere) hverdagsophold – som omfatter nogle helt bestemte elementer, der ene og alene er beregnet på at få kroens gæster til at hygge sig maksimalt.

Om eftermiddagen, når du og kæresten ankommer, vil I ofte blive budt velkommen med kaffe og kage. En sød og smilende receptionist vil tage sig af jer og anvise et rummeligt og komfortabelt værelse med store, bløde senge, et lækkert badeværelse og en køn udsigt.

”… store, bløde senge, et lækkert badeværelse og en køn udsigt”

Senere har I måske klædt om for at spise en udsøgt menu med tilhørende vine i kroens hyggelige restaurant. Bagefter sætter I jer med kaffen og en lille én i kroens gamle stuer, og så er det pludselig tid til at gå tilbage på værelset. Behøver vi at fortælle, at romantikken ofte blomstrer i så skønne omgivelser…? Næste morgen kan I glæde jer til at veltillavet morgenbord med friskbagt brød, æg, oste, marmelader og alskens lækkerier.

Kan I nøjes med en enkelt nat?

10 skønne kroer i det ganske danske land

Fredensborg Store Kro Nordsjælland 1. Hotel Fredensborg Store Kro (Nordsjælland)

Fredensborg Store Kro er centralt beliggende tæt ved Hillerød i det naturskønne Nordsjælland. Esrum Sø ligger kun et stenkast væk, og Fredensborg Slot med den royale familie er nærmeste nabo til den charmerende, gamle kro. Historiens vingesus mærkes tydeligt overalt, og kroen kan da også dateres helt tilbage til 1723. De 22 værelser i Fredensborg Store Kros hovedbygning er nænsomt moderniseret, så de fremstår i kroens gamle, romantiske stil, mens badeværelserne er helt nyistandsatte. Den hyggelige kro og den skønne restaurant danner de perfekte rammer om et romantisk ophold med royale vibrationer.

”… den royale familie er nærmeste nabo”

Den laveste pris er i skrivende stund 700 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris.

Hotel Kristine Sydsjælland 2. Hotel Kirstine (Sydsjælland)

Hotel Kirstine er et hyggeligt og veldrevet 4-stjernet hotel med en rar beliggenhed i hjertet af Næstved by. Det romantiske hotel er indrettet i en 250 år gammel, hvid bindingsværksgård, som gennem tiderne har fungeret både som posthus og bolig for Næstveds borgmester. De skæve, gamle stuer og de hyggelige værelser emmer af historie og danner en charmerende kulisse rundt om et romantisk weekendophold – eller måske ligefrem en miniferie, hvor der er tid til at se områdets mange kirker, gå en tur i skoven eller snuppe et par timer på en af Danmarks bedste strande i Karrebæksminde.

”… en af Danmarks bedste strande i Karrebæksminde”

Den laveste pris er i skrivende stund 800 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris.

Munkebo Kro & Hotel 3. Munkebo Kro & Hotel (Fyn)

Med den mest vidunderlige udsigt over Kertinge Nor tilbyder Munkebo Kro naturskønne rammer om et romantisk kroophold. Stemningen er på én gang stilfuld og tilbagelænet, så alle kan være med her. De gode værter gør meget ud af, at deres gæster skal hygge sig og slappe af. Munkebo Kro ligger centralt på Fyn i bekvem afstand fra både Odense og Kerteminde. Kroen har i godt 200 år været samlingsstedet, hvor de lokale og tilrejsende mødtes til gode spiseoplevelser både på hverdage og i weekender. Munkebo Kro tilbyder et køkken med såvel klassiske danske kroretter som mere moderne serveringer. Kroen har et udsnit af spændende værelser og sågar et par suiter i engelsk stil, hvor romantikken kan blomstre i fuldt flor.

”Stemningen er på én gang stilfuld og tilbagelænet…”

Den laveste pris er i skrivende stund 1.200 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris.

Falsled Kro Relais & Châteaux – gourmetoplevelser på internationalt topniveau 4. Falsled Kro (Sydfyn)

Falsled Kro er en utroligt hyggelig, veldrevet, gammel kro med mange forskellige lækre og veludstyrede værelser. Og beliggenheden ved landevejen i Millinge lige ud til det sydfynske øhav er fænomenal. Men trods alle disse indlysende kvaliteter er den vigtigste grund til at booke et luksus kroophold på Falsled, at stedet huser et af Danmarks bedste køkkener. Siden 1971 har nogle af Danmarks og Europas bedste kokke regeret her, og de bruger kun de mest udsøgte råvarer inklusive frisk grønt fra kroens egen 1.000 m² store køkkenhave. Nej, det er ikke uden grund, at selveste Michael Laudrup og A.P. Møller Mærsks tidligere bestyrelsesformand sidder i ejerkredsen her.

”… stedet huser et af Danmarks bedste køkkener”

Den laveste pris er i skrivende stund 3.000 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris.

Refborg Kro Midtjylland 5. Refborg Hotel (Midtjylland)

I centrum af Billund, i hjertet af Jylland, i Danmarks hovedland ligger Refborg Hotel. Hotellet råder over 26 nyrenoverede værelser, alle med brusebad, tv med 24 kanaler, musikafspiller, skrivebord og gratis internet. Atmosfæren er afslappet og hyggelig, og foruden den gode restaurant Spiseriet kan hotellet prale af en inspirerende gourmetbutik med lækre mad- og drikkevarer samt et stort udvalg i brugskunst. Refborg Hotel ligger i gåafstand til Billund by, 5 minutters kørsel fra Billund Lufthavn, 1 km fra LEGOLAND og Lalandia og 25-90 minutters kørsel til kultur, historie og naturoplevelser i Vejle, Jelling, Ribe, Kolding og Århus.

”Atmosfæren er afslappet og hyggelig…”

Den laveste pris er i skrivende stund 1.200 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris.

6. Tambohus Kro (Nordvestjylland) Tambohus Kro i Nordvestjylland

Tambohus Kro emmer af gammeldags, idyllisk krostemning. Kroen stammer fra 1842, og det har sat sit tydelige præg på stedets charme. Tambohus Kro er beliggende i et fredfyldt hjørne af Danmark på et af de skønneste steder ved Limfjorden med en enestående udsigt. Her fik Chresten Tambour i sin tid af Christian den 8. tilladelse til at drive færgefarten til Jegindø, der ligger lige overfor kroen. I 1915 blev der opført en dæmning, så det interessante øsamfund i dag nemt kan besøges uden at få våde fødder. På Tambohus vægter man gastronomiske oplevelser højt med fisk og andre råvarer fra lokale leverandører. Kroen tilbyder forskellige typer kroferie og afslappende weekendophold med wellness og/eller golf.

”… et af de skønneste steder ved Limfjorden”

Den laveste pris er i skrivende stund 700 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris.

Nymindegab Kro Vestjylland 7. Nymindegab Kro (Vestjylland)

Nymindegab Kro blev kongelig privilegeret landevejskro i 1862, og kroen ligger med den mest vidunderlige udsigt over Ringkøbing Fjord og Vesterhavet. Selv om kroen er gammel, tilbydes naturligvis gratis trådløs internetadgang og gratis parkering for andet end hestekøretøjer. På Nymindegab Kro kan man vælge mellem at overnatte på et bekvemt hotelværelse eller i en rummelig lejlighed. Kroens restaurant serverer kreative retter tilberedt med årstidens råvarer. Her er en gavebutik med hjemmelavet marmelade, vin og diverse souvenirs fra egnen. I fritiden kan kroens gæster spille billard og bordtennis – og nyde livet på den møblerede terrasse. Henne Golfklub ligger 20 minutters kørsel fra kroen.

”… den mest vidunderlige udsigt over Ringkøbing Fjord”

Den laveste pris er i skrivende stund 1.200 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris.

8. Svostrup Kro (Midtjylland) Svostrup Kro i Midtjylland

Svostrup Kro er Danmarks ældste pramdragerkro og blev kongelig privilegeret landevejskro i 1834. Svostrup Kro er en aktiv kro, der ligger lige ved Trækstien, som slynger sig langs Gudenåen mellem Silkeborg og Randers og indbyder til vandreture og naturoplevelser i den levende, smukke natur. For værterne handler det om at tilbyde deres gæster ro, afslapning, natur, hygge og god mad. Her er rig mulighed for at nyde skønne måltider med 3 retters menu efter køkkenchefens valg i kroens restaurant eller på terrassen, der ligger direkte ned til Gudenåen. Kroen drives af Niels Løgager, som udtaler: “Vi vil gerne skabe en nostalgisk stemning af gamle dage, af fortidens livskvalitet. Vi vil gerne, at vore gæster skal opleve et mindernes sted.”

”… vandreture og naturoplevelser i den levende, smukke natur”

Den laveste pris er i skrivende stund 900 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris.

Benniksgaard Hotel i Sønderjylland 9. Benniksgaard Hotel (Sønderjylland)

Benniksgaard Hotel ligger med en betagende udsigt over den smukke Flensborg Fjord blot 5 km fra Gråsten og 10 minutters kørsel fra den tyske grænse. Hotellet er en unik, historisk perle omgivet af idyl i en afslappende atmosfære. Den gamle stald såvel som det smukke stuehus er omdannet til 45 lækre hotelværelser samt 10 store luksus ferielejligheder. Her er desuden B&B med 9 værelser samt to restauranter, “Pejsestuen” og “Panorama”. Et ophold på Benniksgaard Hotel kan omfatte en tur på golfbanen, en skøn spadseretur på Gendarmstien langs Flensborg Fjord (hotellet sørger for en frisksmurt madpakke) eller en romantisk tur i hestevogn gennem Gråsten skov.

”… en skøn spadseretur på Gendarmstien eller en romantisk tur i hestevogn”

Den laveste pris er i skrivende stund 800 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris.

Schackenborg Slotskro i Sønderjylland 10. Schackenborg Slotskro (Sønderjylland)

Schackenborg Slotskro er som et lille eventyrslot beliggende på den smukke brostensbelagte slotsgade i idylliske Møgeltønder, hvor ænder trisser rundt om dagen og gamle lygter lyser om natten. Schackenborg Slotskro blev privilegeret kro i 1687 og er nærmeste nabo til Schackenborg Slot, hvor Hans Kongelige Højhed Prins Joachim boede indtil for nyligt. Landsbyen Møgeltønder ligger i et pragtfuldt natur- og kulturlandskab, hvor marsk og hav indbyder til gode vandreture. Mens man bliver blæst godt igennem, kan man gøre brug af områdets unikke fantastiske rammer for aktiviteter som kanosejlads, golf og lystfiskeri samt det berømte fugletræk ”Sort Sol”.

”… nærmeste nabo til Schackenborg Slot”

Den laveste pris er i skrivende stund 1.100 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris.

Find flere dejlige kroophold

Hvilken kro frister mon mest?

Du må give os ret i, at det vitterlig er 10 skønne kroer, vi har udsøgt os i det ganske danske land. Faktisk er de alle 10 så vidunderlige, at det kan være svært at vælge.

Men er det geografien, der afgør dit valg? Nogen vil helst bo tæt på hjemmet, andre vil hellere opleve en helt ny egn af landet. Du kan selvfølgelig også træffe valget ud fra kroens køkken eller dens øvrige tilbud til gæsterne. Og indrømmet, prisen kan selvfølgelig også spille en rolle.

Leder du i stedet efter et kroophold til nytårsaften så klik på linket. Du kan også læse om, hvordan du finder de gode tilbud samt hvor du køber et gavekort.

Under alle omstændigheder ønsker vi dig og din kæreste et dejligt og romantisk kroophold.

Få mere ud af livet sammenMasser af gode ideer, direkte i din inbox!

Følg os også på Facebook og Instagram

Andre læser også:

slotshoteller og slotsophold på Fyn
5 populære herregårdsophold i Danmark
Kroophold på Sjælland
Find det bedste kroophold på Sjælland
Oplevelsesgaver, par i bil
Oplevelsesgaver er de bedste gaver du kan give
Champagne kroophold til nytår
De bedste kroophold til nytårsaften
Romantisk spa i København
Guide til romantisk spa i København
Klokke kroophold
Gavekort til kroophold? Der er penge at spare!
Chokolade på bord, til chokoladekursus
Tag på et uimodståeligt chokoladekursus
Massage Guide
Lær at give massage til din partner (guide)