Romantikeren.dk bliver til Lovekind. Læs mere

De 5 bedste badehoteller på Bornholm

Opdateret af Lovekind den
Her er de aller bedste badehoteller på solskinsøen Bornholm

Hvor inviterer du din udkårne på et romantisk badehotel? At vælge Solskinsøen Bornholm ligger lige for. År efter år topper Bornholm listen over de steder i Danmark, der har flest solskinstimer – og vi taler vel at mærke sol fra morgen til aften. At tage på badehotel på Bornholm i blændende solskin er med andre ord din garanti for et vellykket weekendophold eller miniferie.

Men hvor I skal bo? Vi har gjort det hårde arbejde for dig og fundet frem til 5 dejlige badehoteller på Bornholm. Hvert af de skønne badehoteller har sin egen charme og sine egne fordele. Hvilket badehotel du og dit livs lys synes bedst om, afhænger af smag – og også lidt af jeres pengepung. Der er masser af plusser ved alle 5 badehoteller og bogstavelig talt ingen minusser. God fornøjelse!

Solskinsøen med de skønne badehoteller

Så sent som i 2014 vandt Bornholm igen-igen den uofficielle konkurrence om at være Danmarks mest solrige plet. Danmarks Meteorologiske Institut måler konstant vejret overalt i landet, og i 2014 lå Bornholm som sædvanligt langt over landsgennemsnittet, hvad angår solskinstimer. I juli måned havde Danmark i gennemsnit 275 solskinstimer … Bornholm havde hele 330 solskinstimer!

Bedste badehoteller på solskinsøen, Bornholm Hvis du vil gøre indtryk på en solhungrende sjæl, er Bornholm det bedste sted i landet, du kan vælge at invitere på weekendophold eller miniferie.

”Vandreture, cykeludflugter, klatring er oplagte aktiviteter…”

Men klippeøen mod øst har utroligt meget mere end sol at byde på. Først og fremmest er der selvklart den enestående natur med de mange spektakulære klipper, som ikke minder om andre steder i det ellers så blødt bakkede Danmark. Vandreture, cykeludflugter, klatring – og badning fra den fantastiske strand ved Dueodde – er oplagte, hvis I er de aktive typer.

For livsnydere og foodies er Bornholm også blevet et sandt mekka de senere år. Før i tiden forbandt de fleste nok en ferie på Bornholm med ”Sol over Gudhjem” (røget sild med en æggeblomme) og en af Svaneke Bryghus’ gode øl.

Begge dele er naturligvis stadig værd at rejse langt efter.

I dag er Bornholm imidlertid et sted, folk valfarter til fra hele verden for at få lov til at smage på lokale produkter i absolut verdensklasse. Og nej, det handler ikke kun om Michelin-restauranten Kadeau, som ellers er en eventyrlig historie, der i sig selv kunne tåle en længere omtale.

”Berømte chokolader, utrolig is, smagfulde slagtervarer…”

For selv om du ikke har frakken polstret med penge, kan du sagtens få råd til at smage Bornholms unikke fødevarer. De lokale producenter fremstiller en ost, der har vundet verdensmesterskabet i oste. De excellerer i berømte chokolader, utrolig is, smagfulde slagtervarer, en rapsolie der snildt konkurrerer mod alverdens olivenolier, suveræne kiks og brød, de lækreste mejeriprodukter… ja, vi kunne blive ved.

Og så er der badehotellerne på Bornholm. De er i en klasse for sig selv. Her kan du nyde Bornholms rivende udvikling på det gastronomiske felt.

Hvornår er der tilbud på Bornholms badehoteller?

Bare rolig, solen skinner også på Bornholm uden for højsæsonen. Og selv uden solskin er klippeøen et besøg værd. De rå klipper og det dramatiske hav, de flotte ruiner ved Hammershus – alt sammen kan med fordel opleves hele året. Og det er naturligvis netop uden for industriferien, jul og påske, at du finder et godt tilbud på et af Bornholms dejlige badehoteller.

”Vil du helst spare eller hellere have mere for pengene?”

De fleste badehoteller på Bornholm har åbent det meste af året, og hvorfor så ikke finde et tidspunkt, hvor hele resten af verden er hjemme hos sig selv og spare nogle solide hundredlapper? Men vil du helst spare eller hellere have mere for pengene? Vælg, om du vil have et værelse eller hele opholdet billigere end i peak season – eller om du måske vil opgradere værelse og ophold til samme pris.

Kan I ligefrem tage af sted en hverdag i stedet for en weekend, er der også gode penge på højkant. Weekendophold på badehotel er altid en noget dyrere fornøjelse end mandag-torsdag.

Så du TV2’s serie om ”Danmarks dejligste badehoteller”? Her er 3 af dem…

Da TV2 i 2014 bragte serien ”Danmarks dejligste badehoteller”, sad tusindvis af danskere og fik lyst til selv at prøve et ophold på badehotel. Måske også dig? Tre af vores fem badehoteller på Bornholm var med på listen over ”Danmarks dejligste badehoteller”. Husker du mon hvilke?

Mange kalder Stammershalle Badehotel for Bornholms bedste badehotel Stammershalle Badehotel (Nordøstlige Bornholm)

Stammershalle Badehotel ligger i den nordøstlige ende af Bornholm. Efter ankomsten kan I trække hen i dagligstuen med den formidable udsigt og nyder stedets hjemmebage og friskmalede kaffe. Om aftenen kan nyde 5 retter, hvor hele det righoldige bornholmske spisekammer er i spil. Om morgener står den på nybagt brød, lokale pølser og en række skønne hjemmelavede marmelader. Oprindeligt blev Stammershalle Badehotel – opført i 1911 på den hårde bornholmske klippegrund – indviet som et eksklusivt kurhotel beregnet for Europas bedre borgerskab. I dag kan Stammershalle Badehotel stadig prale af sin fænomenale beliggenhed på strækket mellem Gudhjem og Tejn. Gæsterne har i 100 år nydt godt af udsigten til Christiansø, hjemsted for de berømte sild. Uanset om du befinder dig i dit  værelse eller i den hyggelige restaurant, er det et flot kig ud over Østersøen.

Den laveste pris er i skrivende stund 1.150 kroner. Læs mere og se flere billeder.

Melsted Badehotel ligger smukt ud til havet Melsted Badehotel (Østlige Bornholm)

Melsted Badehotel – beliggende tæt på Gudhjem på den østlige side af Bornholm – byder i sæsonen på et pusterum fra en travl hverdag med lækker mad, smagfulde omgivelser og opmærksom betjening. Maden nydes i Melsted Badehotels berømte restaurant. Melsted Badehotel er kendt viden om for sin smukke og særegne funkisarkitektur, der var højeste mode ved opførelsen i 1932. Den samme stilart, som også Arne Jacobsen benyttede i sine berømte byggerier i Klampenborg nord for København. Hotellet er gennemgribende renoveret af flere omgange og fremstår i dag som et førsteklasses badehotel med luksuøse værelser og lækre, grønne områder med putting green og professionel kroketbane. Melsted Badehotel har også ferielejligheder og egen strand.

Den laveste pris er i skrivende stund 1.400 kroner. Læs mere og se flere billeder.

Allinge Badehotel på Bornholm er smukt og idylisk Allinge Badehotel (Nordlige Bornholm)

Allinge Badehotel – perfekt beliggende direkte ved havet i den nordlige ende af Bornholm. Ophold på et romantisk dobbeltværelse omfatter morgenmad med en alsidig buffet fyldt med udvalgte økologiske delikatesser. Allinge Badehotel startede sin tilværelse i 1774 som Byskrivergaarden og fungerer i dag som hotel ”Garni”, det vil sige værelser med morgenmad. Hotellet ligger smukt ud til vandet, og der er kun 50 meter til Næs badestrand og få minutters gang til gode restauranter og indkøbsmuligheder. Hotellet har en skøn gårdhave og en ugenert have med liggestole, borde og gammel beplantning.

Den laveste pris er i skrivende stund 850 kroner. Læs mere og se flere billeder.

Sandkaas Badehotel ligger ved Allinge Sandkaas Badehotel (Nordøstlige Bornholm)

Sandkaas Badehotel – med flot oversigt over havet i det nordøstlige hjørne af Bornholm. Hotellet er i dén grad et besøg værd. Ikke mindst på grund af sine blot 13 lyse, venlige værelser, der alle har eget bad og havkig. Morgenerne fordrives i den hyggelige morgenstue med god morgenmad og en skøn, afslappende stemning. Oprindeligt blev hotellet opført som sommerhus til en badeglad, tysk grossist i starten af 1900-tallet. Den smukke sandstrand med dejlig badebro ligger da også kun godt 50 meter fra hotellet. Sandkaas Badehotel er noget så sjældent som et gammeldags badehotel med den særlige charme, de gamle dyder og den personlige betjening. Forfriskninger nydes på hotellets terrasse eller i opholdsstuen, og ind imellem hyggestunderne på hotelområdet kan I med fordel besøge nærliggende Gudhjem, Kunstmuseet, Hammershus eller Bornholms smukkeste golfbane med 2 x 18 huller. Eller hvad med en sejltur til Christianø?

Den laveste pris er i skrivende stund 800 kroner. Læs mere og se flere billeder.

Nordlandet er fantastisk, skønt badehotel og fantastisk mad Nordlandet (Nordlige Bornholm)

Nordlandet – pragtfuldt beliggende på Bornholms nordkyst kun halvanden kilometer fra Allinge. Hotellet blev i 2016 overtaget af de succesfulde drenge bag Michelin-restauranten Kadeau, der har store planer for maden på stedet. Hvem sagde gastroturisme? Nu strømmer gæster fra hele Danmark og Nordeuropa i et stort tal. Her har samtlige værelser havudsigt og er udstyret med moderne nordiske møbler, eget badeværelse med bruser og opholdsområde. Samt gratis wifi, naturligvis. Dagen på Nordlandet starter med en morgenmenu med lokale produkter. Og når sulten melder sig senere, serveres også frokost og aftensmad i husets restaurant. 500 m nede ad kystvejen ligger den naturskønne rundklippe, Hammerknuden, og lokalområdet byder desuden på fine muligheder for vandre-, cykle- og fisketure. I Allinges pittoreske bymidte finder I flere dejlige butikker, spisesteder og caféer.

Den laveste pris er i skrivende stund 1.200 kroner. Læs mere og se flere billeder.

5 dejlige badehoteller, 3 vigtige spørgsmål

  1. Først og fremmest skal du overveje, hvem du vil invitere med til Bornholm?
  2. Dernæst må du hellere tjekke, hvornår både du og din udkårne har plads i kalenderen?
  3. Og endelig er der så spørgsmålet om, hvilket af de 5 badehoteller I helst vil bo på?

10 oplevelser og seværdigheder på Bornholm

  1. Hammershus
  2. Hammerknuden, Slotslyngen
  3. Baltic Sea Glass
  4. Svaneke Havn
  5. Dueodde Beach
  6. Østerlars Rundkirke
  7. Bornholms Rovfugleshow
  8. Helligdomsklipperne V. Bornholms Kunstmuseum Helligdommem
  9. Ekkodalen
  10. Paradisbakkerne Bornholm

Vi ønsker jer en romantisk tur til et af Bornholms 5 dejligste badehoteller!

Stammershalle badehotel på Bornholm

Se flere billeder af hotellet

Stammershalle Badehotel

 

Stammershalle, Bornholm

Stammershalle Badehotel ligger i den nordøstlige ende af Bornholm. Efter ankomsten kan I trække hen i dagligstuen med den formidable udsigt og nyder stedets hjemmebage og friskmalede kaffe. Om aftenen kan nyde 5 retter, hvor hele det righoldige bornholmske spisekammer er i spil. Om morgener står den på nybagt brød, lokale pølser og en række skønne hjemmelavede marmelader.

Laveste pris i skrivende stund: 1.150 kr.

Hvorfor?

Fremragende udsigt til Christiansø

Et af de mest efterspurgte hoteller på Bornholm

Ægte badehotelsstemning

Læs mere

Melsted badehotel på Bornholm

Se flere billeder af hotellet

Melsted Badehotel

 

Gudhjem, Bornholm

Melsted Badehotel – beliggende tæt på Gudhjem på den østlige side af Bornholm – byder i sæsonen på et pusterum fra en travl hverdag med lækker mad, smagfulde omgivelser og opmærksom betjening. Maden nydes i Melsted Badehotels berømte restaurant.

Hotellet er gennemgribende renoveret af flere omgange og fremstår i dag som et førsteklasses badehotel med luksuøse værelser og lækre, grønne områder med putting green og professionel kroketbane. Melsted Badehotel har også ferielejligheder og egen strand.

Laveste pris i skrivende stund: 1.400 kr.

Hvorfor?

Autentisk badehotel på Bornholm

Gennemrenoveret

Restaurant med direkte havudsigt

Læs mere

Få mere ud af livet sammenMasser af gode ideer, direkte i din inbox!

Følg os også på Facebook og Instagram

Andre læser også:

Vi har fundet de mest fantastiske badehoteller i Nordsjælland til dig
De dejligste badehoteller i Nordsjælland
Badehoteller i Nordjylland
Vi har kåret de 4 bedste badehoteller i Nordjylland
Smukke badehoteller i Sydsverige - Det bedste fra vores naboland
De 8 (absolut) hyggeligste badehoteller i Sydsverige
Badehotel i Jylland
De 10 bedste badehoteller i Jylland
Strandhoteller i Danmark
De 9 bedste strandhoteller i Danmark
Bedste badehoteller på Fyn og Ærø
De dejligste badehoteller på Fyn og Ærø
Vi har fundet de bedste og dejligste badehoteller i Danmark
De 11 bedste & dejligste badehoteller i Danmark
Strand badehoteller Sønderjylland
De 3 dejligste badehoteller i Sønderjylland