Romantikeren.dk bliver til Lovekind. Læs mere

De 3 dejligste badehoteller i Sønderjylland

Opdateret af Lovekind den
Strand badehoteller Sønderjylland

Der er mange grunde til, at du skal invitere din eneste ene på et ophold – weekend eller miniferie – på et af Sønderjyllands charmerende badehoteller. Den første grund er naturligvis de dejlige badehoteller, som er i en liga for sig – dem vender vi tilbage til lidt senere. De næste mange grunde handler om landsdelen. Det historiske Sønderjylland. Naturparadiset Sønderjylland. De små øers Sønderjylland. Gourmet-mekkaet Sønderjylland.

I det følgende kan du læse meget mere om Sønderjyllands mange attraktioner. Og så har vi fundet frem til de 3 dejligste og mest romantiske badehoteller i området. Desuden fortæller vi om, hvordan du måske kan finde et godt tilbud på jeres ophold. God tur til Sønderjylland…

Her er de bedste badehoteller i Sønderjylland

Sådan finder du et godt tilbud

Du kan faktisk ret let spare flere hundrede kroner på dit ophold eller miniferie på et af Sønderjyllands romantiske badehoteller. Her er to muligheder:

  • Vælg et tidspunkt uden for højsæsonen (industriferie, jul, påske) – priserne falder altid, når vi når frem til skulder- og lavsæson.
  • Invitér kæresten på badehotel en hverdag i stedet for en weekend. Fredag til søndag er altid det dyreste tidspunkt på ugen.

Hvis du er frisk på at rejse på lidt andre tidspunkter, kan du spare gode penge. Og hvorfor ikke bruge besparelsen på at peppe jeres kærlighedsferie lidt op? Du kan for eksempel opgradere jeres værelse til lidt mere luksus. Eller du kan investere i en flaske skum, der står parat på værelse, når I tjekker ind. Det er garanti for romantik og kvidrende fugle.

Så du TV2-føljetonen ”Danmarks dejligste badehoteller”?

Da TV2 i 2014 bragte serien ”Danmarks dejligste badehoteller”, blev det pludselig populært at tage på badehotel igen. Og helt berettiget – det er den hyggeligste type miniferie i hele verden. Naturligvis er Sønderjylland også repræsenteret på den eksklusive liste over Danmarks dejligste… Du må selv gætte, hvilke(t) af de 3, der var med hos TV2.

Aarøsund Badehotel ligger lige ved Haderslev Aarøsund Badehotel (Haderslev)

Det romantiske Aarøsund Badehotel ligger direkte ned til vandet med den skønneste havudsigt. Hotellet er indrettet i samme stil, som badehoteller så ud i gamle dage omkring år 1900. Hotellet har 16 nænsomt renoverede værelser og suiter, mange med havudsigt. Her er to forskellige restauranter: Skipperstuen med god, gammeldaws dansk mad. Og Kejserstuen med vægt på gourmetoplevelser; sofaarrangementet her har tilhørt Karen Blixen, mens flygelet i den store sal var Victor Borges eget. Her har selveste H.C. Andersen i sin tid ofte ventet på færgen fra Assens. Aarøsund Badehotel reklamerer med naturskønne omgivelser og fredfyldt natur. Her er blot 1 times kørsel til Legoland og Danland, og fra havnen er der mulighed for en skøn sejltur på floden og et kig på badehotellet fra søsiden.

Den laveste pris er i skrivende stund 1.300 kroner. Læs mere og se flere billeder.

Ballebro Færgekro - Sønderborg Ballebro Færgekro (Sønderborg)

Ballebro Færgekro… ringer der en klokke? Ja, du har ret – det er dén, som var med i TV2-serien ”Danmarks dejligste badehoteller”. Hotellet blev bygget tilbage i 1729 præcis på det sted, hvor afstanden med båd til Als er kortest. Nu om dage er Ballebro Færgekro et hyggeligt og fredsommeligt traktørsted med pragtfulde værelser og en restaurant, der tiltrækker både lokalbefolkningen og sultne gæster i en større køreafstand. Overnattende på kroen kan glæder sig til morgenmaden med hjemmebagt brød. Ballebro Færgekro er det helt rigtige udgangspunkt, hvor du og din hjertekær har lyst til at udforske vort lands blodige fortid – det er her omkring vi led det forsmædelige nederlag til preusserne i 1864.

Den laveste pris er i skrivende stund 850 kroner. Læs mere og se flere billeder.

Dyvig Badehotel er et af de smukkeste badehoteller i Sønderjylland Dyvig Badehotel (Nordborg)

Dyvig Badehotel ligger med en vidunderlig placering ved den fine, lille lystbådehavn på Nordals, med skov og strand som nærmeste naboer. Det er bygget af den danske skibreder og millionær Hans Michael Jebsen, der har brugt en formue på at få hotellet skabt, som man ville have gjort for 100 år siden – både ind- og udvendigt. Stilen er helt gennemført, men det charmerende badehotel med rødmalet træværk og smukke hvide stafferinger er splinternyt! Dyvig Badehotel huser hele to restauranter: Den folkelige Skipperkroen, som serverer danske klassikere som hakkebøf, stjerneskud og tarteletter – og restaurant Vigen, hvor køkkenchefen bruger lokale råvarer til at fremtrylle mere ambitiøs gastronomi.

Den laveste pris er i skrivende stund 1.250 kroner. Læs mere og se flere billeder.

Ælle-bælle-mig-fortælle…

Ja, nu står du med 3 svære valg, som kun du selv må rode dig ud af…

  1. Hvem er den heldige udkårne, som du inviterer på romantisk badehotel?
  2. Hvornår skal du og din hjertekær afsted (husk nu ydersæsoner og hverdage)?
  3. Hvilket af de 3 dejlige badehotel vil I allerhelst bo på?

Se også de andre spændende steder i Sønderjylland:

Sønderjyllands mange attraktioner

Den sønderjyske natur er helt sin egen, med en variation som intet andet sted i Danmark. Fra fjordlandskabet med de bløde bakker og tunneldale mod øst til den flade marsk og vadehavet mod vest. Her er dybe skove og skønne strande – og nogle små øer, der er værd at besøge. Als (hvor det ene badehotel ligger), Rømø, Årø…

Det er i Sønderjylland, man kan opleve ”Sort Sol” med tusinder af stære, der formørker himlen. Det er i Sønderjylland, man kan komme på sælsafari i Vadehavet. Og plukke østers. Og opleve Danmarks ældste by, Ribe, samt det kongelige Møgeltønder. Og smutte en tur over grænsen.

Sønderjylland er også berømt for sit overdådige kaffebord med mindst syv bløde kager (det fås blandt andet på Dyvig Badehotel). Og så er landsdelen rig på spisesteder, der spænder fra lokalspecialiteter som bakskuld (tørret, saltet ising) og honningkager fra Christiansfeld til den finere franske gastronomi helt op i Michelin-klassen.

Så du Ole Bornedal dramatiske tv-serie ”1864”? Mange af de voldsomste begivenheder fandt sted netop i Sønderjylland, da Danmark led et svidende nederlag til det nye tyske rige med jernkansleren Otto von Bismarck i spidsen. Mange tapre danske soldater døde dengang i blandt andre slagene ved Dannevirke og Dybbøl Banke. Måske husker du John Mogensens gamle hit om ’Danmark Dybbøl Mølle maler helt ad Helved’ til’?

Sønderjylland vrimler med vidnesbyrd om Danmarks kampe mod vores sydlige naboer. Helt tilbage i vikingetiden var der blodige slagsmål på de kanter, og grænselandet har masser af bygninger, museer og mindesmærker, der er værd at se.

Her er et bud på de 10 bedste aktive oplevelser i Sønderjylland

  1. Badning og de dejlige strande mod øst, bl.a. Hejsager Strand og Kærneland på Als
  2. Badning og vandring på Rømø
  3. Vandring på Gendarmstien, der i alt er på 74 km
  4. Cykling langs Vadehavet
  5. Cykling i tunneldalene ved Haderslev
  6. Cykling i Aabenraas skove
  7. Cykling på Årø
  8. Cykling ved de 3 sønderjyske fjorde (Aabenraa, Als, Haderslev)
  9. Sejltur på de 3 sønderjyske fjorde (Aabenraa, Als, Haderslev)
  10. Sejle kajak på Alssund
  11. Fiskeri ved Varnæs

Vi ønsker dig og din øjesten en romantisk tur i det sønderjyske på et af Danmarks dejligste badehoteller!

PS. Se også der her lækre badehoteller ved Vesterhavet

Få mere ud af livet sammenMasser af gode ideer, direkte i din inbox!

Følg os også på Facebook og Instagram

Andre læser også:

Her er de aller bedste slotsophold i Jylland
8 skønne slotshoteller og slotsophold i Jylland
Smukke badehoteller i Sydsverige - Det bedste fra vores naboland
De 8 (absolut) hyggeligste badehoteller i Sydsverige
Spa og wellness ophold: 5 skønne hoteller i Jylland
Skønne wellness og spaophold i Jylland
Bedste badehoteller ved Vesterhavet i Jylland
Her er de 5 bedste badehoteller ved Vesterhavet
Vi har fundet de bedste og dejligste badehoteller i Danmark
De 11 bedste & dejligste badehoteller i Danmark
Par i sengen weekendophold i Nordjylland
Tema: Guide til weekendophold i Nordjylland
Den uendelige bro i Århus er en god oplevelse for 2
Gode, gratis oplevelser i Århus for kærestepar
Kærestepar på oplevelser i Århus
De 10 bedste oplevelser i Århus for kærester