Romantikeren.dk bliver til Lovekind. Læs mere

14 storslåede bryllupslokaler i Danmark

Opdateret af Lovekind den
Bryllupsfest lokationer i Danmark

Hvis I er på udkig efter et storslået bryllupssted, er der her 14 fantastiske idéer til bryllupslokaler. Der er idéer til det store slotsbryllup, det naturskønne og romantiske bryllup, bryllup på badehotel og det mere rustikke bryllup i en autentisk lade eller i et ældre restaureret værksted.

De populære bryllupslokaler på denne liste bliver hurtigt booket, så start i god tid. Det er ikke ualmindeligt at lokationerne er booket i mere end et år i forvejen.

Find jeres favorit bryllupslokation på Sjælland, Fyn og Jylland.

Bryllup på Nimb i Tivoli (København)

Bryllup på Nimb i Tivoli

Næsten alt er muligt, hvis I vælger at holde jeres bryllup på Nimb i Tivoli. Nimb sørger gerne for at der står tjenere, kokke, bartendere, konditor, florist og DJ klar til jer, på jeres store dag. I kan starte med at invitere jeres gæster til en storslået entré under Cathrine Raben Davidsens kunstværker i Nimb bar, herefter holdes receptionen i Rotunden og dernæst en overdådige middag foran pejsen i baren. Natten afsluttes med dans og fest i Nimb Vinotek. Nimb vil gøre alt for at skabe en uforglemmelig dag, lige efter jeres ønsker og behov.

Læs mere og se flere billeder

Det Kongelige Danske Haveselskab (København)

Det Kongelige Danske Haveselskab bryllup

Hvis I drømmer om en bryllupsfest afholdt i et 136 år gammelt haveanlæg, en ren tidslomme at træde ind i, med smuk natur og ro, beliggende midt i København, så er Det Kongelige Haveselskab en unik mulighed. Personalet skaber, i fællesskab med jer, et personligt og unikt bryllup hvor alle jeres ønsker bliver hørt. I kan vælge deres fulde bryllupspakke, hvor I starter med en aperitif og appetizer serveret på den hyggelige terrasse med udsigt over haven. Herefter serveres der en 4-retters menu eller sharing-menu med tilhørende vinmenu. Der vil være kaffe, the og petits fours ved buffeten og til sidst dans og bar med longdrinks efterfulgt af natmad. Der findes 4 forskellige bryllupslokaler, brøndsalen, paradehuset, orangeriet og first floor, der kan rumme fra 20-200 mennesker, hvilket gør Haveselskabet til et alsidigt bryllupssted.

Læs mere og se flere billeder

Sonnerupgaard Gods (Midtsjælland)

Sonnerupgaard Gods bryllup

Er I til det rustikke og rå look, kombineret med romantik og autencitet? Så det den her smukke lade. Sonnerupgaard, midt på Sjælland et oplagt bryllupssted for jer. Du kan leje den charmerende lade fra 1877 og der er plads til liveband, dansegulv og op til 500 mennesker. Laden er rejst i kampesten, og har 11 meter til loftet, hvilket giver en storslået fornemmelse. Der er porte der vender mod gården og en der åbner ud til den gamle voldgrav. Der findes en gangbro, der giver jer adgang til øen, hvor I kan få taget unikke billeder fra den store dag. Derudover er der mulighed for overnatning, så festen kan vare hele natten.

Læs mere og se flere billeder

Bernstorff Slot (Storkøbenhavn)

Bernstorff Slot bryllup

Afhængigt af hvor mange mennesker I bliver til brylluppet, kan I vælge forskellige sale til festen. Hvert lokale er smukt dekoreret og bordene er dækket med blomster fra Bering House of Flowers. Middagen der serveres er storslået og altid hjemmelavet fra bunden. Området på og omkring slottet er oplagt til de smukkeste bryllupsbilleder inden middagen. Der tilbydes en særpris til gæsterne, hvis de vil overnatte – og brudeparret får overnatningen gratis.

Læs mere og se flere billeder

Paradehuset i Bernstorff Slotshave (Storkøbenhavn)

Paradehuset i Bernstorff Slotshave bryllup

Midt i den storslået slotshave i gatneriområdet ligger der et stort gammelt drivhus. Drivhuset er måske af ældre dato, men det er smukt og autentisk, og emmer af ro og idyl. Det ligger i de naturskønne og kulturhistoriske omgivelser, og de store glasvægge der danner en trekant giver udsigt til hele haven. Der er indrettet med langborde og bænke, hvilket passer perfekt til den romantiske og hyggelige stemning. Der kan sidde 50 mennesker og der er et lille anretterkøkken i huset.

Tjek også selve te-huset ud, som ligger i udkanten af haven. Her arrangerer de også bryllupper i et meget smukt og historisk te-hus, med udsigt til rosenhaven.

Læs mere og se flere billeder

Helenekilde Badehotel (Nordsjælland)

Helenekilde Badehotel bryllup

Er I til autentisk badehotels idyl, med udsigt over vandet og mulighed for vielse i det fri, så tag et kig på badehotellet i populære Tisvilde i Nordsjælland. Selvom hotellet er eksklusivt og med høj kvalitet, er der en hyggelig og uformel stemning, som kan være den perfekte kombination til et bryllup ved vandet. Festen tilpasses jeres ønsker og behov, men som standard dækkes der op med hvide duge, servietter, lys og smukke blomster. Helenekilde kan anbefale DJ og band, som kan komme og spille for jer. Hvis I skal holde den helt store fest med musik og underholdning kan i leje hele hotellet, som også rummer 28 værelser, til jeres gæster. En unik mulighed for, at I kan føle jer hjemme og ikke tage hensyn til andre gæster.

Læs mere og se flere billeder

Dragsholm Slot (Vestsjælland)

Dragsholm Slot bryllup

Hvis I drømmer om et ægte storslået slotsbryllup, er Dragsholm slot et godt valg blandt disse bryllupslokationer. Der er mulighed for vielse i deres egen slotskirke, så I ikke behøver at transportere jer mellem flere steder. Slottet lader jer mærke den historiske atmosfære, først i den romantiske slotskirke eller i parken og til sidst ved bryllupsmiddagen i smukke lokaler. Personalet kan hjælpe jer med alt fra blomster, musik, kørsel og fyrværkeri.

Læs mere og se flere billeder

Herthadalen (Midtsjælland)

Herthadalen bryllup

Bliv viet i de smukkeste omgivelser og hold efterfølgende jeres fest i skoven. Herthadalen har de smukkeste og idylliske bryllupslokaler til festen, som ligger midt i naturen. Herthadalen ligger gemt i skoven for enden af Nordeuropas længste allé, og med kun 30 min. fra København, midt på Sjælland. Menu og arrangement planlægges efter jeres behov, men der findes inspiration på menuen på deres hjemmeside. Herthadalen har en aftale med Comwell Roskilde, hvis I har ønske om overnatning tæt på.

Læs mere og se flere billeder

Trekroner Fortet (København)

Trekroner Fortet bryllup

Sejl gennem Københavns kanaler med jeres gæster, og ind mellem de rødkalkede ejendomme på hver side ved indsejlingen til øen. Her bydes der velkommen i det gamle fort med velkomstdrinks og snacks serveret på toppen af kasematbygningen. På Nordfløjen dækkes der smukt op og maden serveres. Der er et hav af muligheder i forhold til musik og underholdning, I skal blot fortælle personalet om ønskerne. Efter natmaden sejles selskabet tilbage til København. En unik og anderledes bryllupsfest, som alle vil kunne huske.

Læs mere og se flere billeder

Pladeværkstedet (København)

Pladeværkstedet bryllup

De rå fabrikslokaler fra 30’erne ser autentiske på trods af en mild restaurering og et mere moderne look. Er I til de rå, anderledes og storslåede lokaler og vil I være omgivet af træer, buske og en stor terrasse med ude-bar, må I tage et kig på Pladeværkstedet. Det ligger placeret 50 meter fra Københavns havn på Refshaleøen. På pladeværkstedet står man selv for en del, og derfor er mulighederne næsten uendelige.

Læs mere og se flere billeder

Koldinghus (Midtjylland)

Koldinghus bryllup

Hvis I ønsker et eventyrligt bryllup i det jyske, så tag et kig på Koldinghus. Her kan vielsen foregå i den ekstraordinære smukke højloftede, rustikke kirkesal, med rå murstensvægge. Herefter er der mulighed for at holde festen i slottes bibliotekssal, riddersal eller en af deres andre historiske selskabslokaler. Madkælderen er slottes restaurant, som serverer middagen til jeres bryllup. Køkkenet afspejler kærlighed og velsmag til autentisk mad, altid med sæsonbestemte lokale råvarer.

Læs mere og se flere billeder

Cafe Hack (Århus)

Cafe Hack bryllup

Hos Cafe Hack får I intet mindre end muligheden for, at holde jeres fest i Aarhus teaters unikke og anderledes lokaler. Jeres gæster går op ad den røde løber til hovedindgangen på Aarhus teater, hvorefter I får serveret middagen i ekstravagante omgivelser. Der kan danses og festes hele natten – med ekstra højt til loftet.
Der findes flere forskellige bryllupslokaler at vælge mellem, og I kan vælge at holde receptionen ét sted, middagen et andet og festen et tredje. I kan selv sammensætte menuen, men personalet hjælper gerne med forslag. Personalet kan samtidig hjælpe med bryllupskage, band, blomster med videre.

Læs mere og se flere billeder

PARK13 (Århus)

Park 13 bryllup

Vil I have en helt særlig og smuk dag, hvor I kan nyde udsigten udover Danmarks Japanske have? Hos PARK13 kan I holde jeres bryllup i den store glassal der er et selskabslokale med vinduespartier hele vejen rundt og med plads til 400 mennesker. Gastronomien er af høj kvalitet og menuen sammensættes af sæsonens råvarer. Her får I mulighed for en storslået oplevelse for jer og jeres gæster, i en af Danmarks smukkeste og mest særprægede haver.

Læs mere og se flere billeder

Den Blå Kirke (Sydfyn)

Den Blå Kirke bryllup

Den blå kirke i Svendborg på Fyn danner de perfekte rammer til jeres bryllup, både ved sommer og vinterbryllup. En bryllupsfest i det flotte selskabslokale i Den Blå Kirke giver jer mulighed for, at bruge den smukke gamle kirkesal og loungen både før og efter middagen. Personalet fra Resumé i Svendborg har sammensat forskellige menuer efter højeste gastronomiske standard. I kan vælge reception med bobler, bryllupskage, delikate sandwich, kaffe, the, øl og sodavand. I kan også vælge bryllupsmenuen alene, eller efter receptionen, som er en 3-retters menu der planlægges i fællesskab. Der vil være bobler og kreative snacks samt udsøgt vinmenu ad libitum, og fri bar efter maden.

Læs mere og se flere billeder

Hvad er jeres favorit bryllupslokale?

Festligt bryllup

Her fik I 14 idéer til storslåede bryllupslokationer, der kan danne rammerne om jeres drømmebryllup. Bryllupslokalet, den omkringliggende natur, mulighed for vielse på stedet, bryllup med overnatning og stemning er vigtige elementer, når I vælger et sted. Derfor er det en gode idé at aftale en tid, hvor I kan komme ud og mærke efter om det passer til jer. Og husk, gør det i god tid, så I har flere selskabslokaler at vælge mellem, og I kan finde det helt rigtige.

Held og lykke med at finde det perfekte bryllupslokale.

Få mere ud af livet sammenMasser af gode ideer, direkte i din inbox!

Følg os også på Facebook og Instagram

Andre læser også:

Brudepar får ris efter deres vielse
24 bryllupstraditioner du bør kende
BryllupsInvitationer
Bryllupsinvitationer fra A til Z
Bryllupsrejse på Maldiverne
Når drømmene får frit spil, bryllupsrejse til Maldiverne
Bryllupsdage
Alt om bryllupsdage, traditioner og gode idéer
Havebryllup
Stor guide til bryllup i haven
En flot morgengave
Morgengave: Ideer og traditioner
Populære bryllupsrejse destinationer
De 10 mest populære bryllupsrejse destinationer
Bryllupsgave til det forelskede brudepar
Masser af gode ideer til den perfekte bryllupsgave