København er en dejlig storby – både set ud fra et generelt synspunkt, men også for kærestepar, der gerne vil tilbringe en eller flere gode dage sammen. Der er mange forskellige muligheder, for at nyde en dag eller en weekend i København, hvilket vil kunne styrke forholdet og jeres kærlighed til hinanden. Her i indlægget kommer vi med en række gratis oplevelser som forhåbentligt vil være interessante for dig og din partner.
Der findes naturligvis de traditionelle oplevelser, hvilket blandt andet tæller Tivoli og København Zoo, men der findes også en lang række gratis oplevelser i København, der ikke nævnes i alle guides om København. Nogle af dem koster penge, men mange kan nydes kvit og frit. Et eksempel er de gratis byture med guide.
10 gode og gratis oplevelser i København:
Indhold
Botanisk Have er et besøg værd på en flot solskinsdag
View this post on Instagram
Midt i Københavns larm gemmer der sig en rolig og grøn oase. Den er ikke lige til at få øje på, hvis man ikke ved, at den er der. Her kan man nyde en stille stund, og samtidig opleve Danmarks største samling af levende planter. Tag et tæppe og en flaske vin med, og I har de bedste betingelser for en romantisk eftermiddag midt i København. Sørg for at besøge haven i solskin, da det er de udendørs områder der er gratis.
Christiania er et oplagt sted at gå en tur hånd i hånd
View this post on Instagram
Christina er en anderledes og spændende oplevelse i København, som også indeholder både kultur og historie. Gå tur nede ved søen, hvor der ligger de mest utrolige, hjemmebyggede huse. Tag et smut forbi Christiania Art Gallery, hvor I kan opleve farverig kunst i et lige så spændende og farverigt hus. Hvis I skulle blive sultne undervejs, er der flere gode spisesteder, blandt andet Spiseloppen og Grøntsagen. Slut dagen af på Nemoland, hvor der afholdes sommerkoncerter, og få en snak med de lokale christianitter.
Landbohøjskolens Have og Haveselskabets Have er hyggelige og intime
View this post on Instagram
Nogle dage føler man næsten, at man har fundet en have, som ingen andre har opdaget. På Frederiksberg gemmer der sig to unikke haver, som ikke er de mest besøgte attraktioner, og man kan derfor nyde stilheden og de smukke omgivelser. I Haveselskabets have, som ligger ved indgangen til Frederiksberg Have, finder man smukke blomstrende bede, en rosenhave og et spejlbassin.
Du finder Haveselskabets Have på: Pile Allé 6, 2000 Frederiksberg
Landbohøjskolens Have ligger i forbindelse med Københavns Universitet på Frederiksberg. Haven bærer præg af den romantiske stil fra 1800-tallet, hvor den blev anlagt. Her kan man med fordel tage madkurv og en flaske rosé med og gøre det til et romantisk spot midt i København.
Du finder Landbohøjskolens Have på: Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg
Dyrehaven giver mulighed for at komme helt tæt på det autentiske dyreliv
View this post on Instagram
Der findes 19 røde porte med indgang til dyrehaven, hvoraf den mest kendte er Klamborgsporten ved stationen. Her kommer man ind til den store og imponerende have, hvor der er mange muligheder for autentiske og naturrige oplevelser for to.
Hvis I vil prøve en anderledes oplevelse, så kan I leje en kapervogn med kusk og få en rundtur i haven. Ellers kan I gå eller cykle rundt i haven, og blandt andet se Peter Lieps Hus, magasindammen, mølleåen, Eremitageslottet og selvfølgelig den største seværdighed, hjortevildtet. Der er i dag ca. 300 kronhjorte og 1.600 dåvildt samt 100 sikahjorte, som man kan komme helt tæt på.
Se Naturstyrelsens hjemmeside, hvis I vil vide mere om Dyrehaven og dens gratis oplevelser.
Marmorkirken er et besøg værd
View this post on Instagram
Marmorkirken er endnu en gratis oplevelse i København. Kirken er med sin kuppel og særpræget arkitektur en speciel kirke, der ikke ligner en almindelig folkekirke. Tag din partner i hånden og start turen indenfor i kirkens imponerende rum. Sæt jer på bænken og nyd roen og den særlige stemning der er i kirken.
Marmorkirken er placeret mellem Bredgade og Store Kongensgade, og har udsigt til Amalienborgs slotsplads og Operaen, hvor I kan fortsætte jeres tur.
Shopping og frokost i Jægersborggade
View this post on Instagram
En tur ned ad den livlige Jægersborggade på Nørrebro, er også en gratis oplevelse, hvis I da ikke finder noget i en af de mange specialbutikker I passerer.
Jægersborggade er indbegrebet af det hippe Købehavn, hvor alle typer af mennesker samles. Der er den lille keramiker, der kan lide en god sludder og den sjove lampemand, der selv skaber sine smukke lamper. Turen på Jægersborggade kan være svær at gøre helt gratis, da gaden byder på mange lækre delikatesser. Karamelleriet er et besøg værd, og de har altid en smagsprøve til den søde tand. Cafe Grød har de lækreste retter, der indeholder en eller anden form for grød. Afslut besøget med en kold øl i solen, hvor I kan kigge på jeres unikke køb fra gaden.
Assistens kirkegården
View this post on Instagram
Kirkegård og romantik går måske ikke umiddelbart hånd i hånd, og så alligevel.
Hvis I ikke har besøgt assistenskirkegården – eller assistenten, som de lokale kalder den – så har I en gratis oplevelse til gode. Selvom der er mange der opholder sig, eller går igennem kirkegården hver dag, er det altid muligt at finde et stille sted at slå sig ned. Kirkegården er smuk og har masser af store gamle træer, buske, blomster og fugleliv. Det virker naturligt at man forener kirkegårdens egentlige formål med de mennesker, der nyder et par hyggelige timer sammen. Der er god stemning på de solrige dage, og man kan få en lille oplevelse ud af, at finde kendte gravsten som eksempelvis HC. Andersens og sangerinden Natasjas.
Reffen streetfood, som et sydlandsk madmarked
View this post on Instagram
Reffen åbnede i foråret 2017 og er herefter kun blevet mere og mere populært. Den store plads med international streetfood, skaber en sydlandsk stemning som både danskere og turister er vilde med. På en solrig dag er der mange glade mennesker, der slænger sig med en cocktail, en øl eller måske en burger fra ”The farm”.
Det er ikke kun streetfood og cocktail I kan nyde på Reffen, flere små kunstbutikker og værksteder har fundet vej, og er bestemt et besøg værd. De små værksteder kan du besøge kvit og frit, og dermed få en gratis og særlig oplevelse.
Læs mere om Reffens værksteder og madboder
Havneringen på cykel
View this post on Instagram
Pak en madkurv, en flaske vin og hop på cyklen. Inviter din partner på cykeltur og oplev København på en ny og anderledes måde.
Havneringen er 13 kilometer lang, og den er blevet skabt af de nye broer der forbinder de forskellige områder. Når man begiver sig ud på Havneringen, kommer man gennem Vesterbro, Sydhavnen, Islands Brygge, Christianshavn, Holmen og København K, som viser den forskellighed København byder på.
Man vil på en lun sommerdag opleve energi og liv – både til vands og til lands – og samtidig vil man passere smukke naturområder og byliv.
Læs om de bedste steder at tage et stop på ruten
Vandring ved Kastellet
View this post on Instagram
Der findes en 7 km lang rute der vil føre jer forbi Den lille havfrue, Langelinie, Gefionspringvandet og Kastellet. Ruten er perfekt til en god oplevelse med din partner, da I vil opleve den smukke udsigt til Operaen og det særpræget syn til de containerskibe i Nordhavn. Hvis I ikke er fan af madpakker i en varm rygsæk, kan I smutte forbi Løgismose marked på Langelinie. Derudover vil I også finde lækre kaffesteder og ishuse på jeres rute. Så undskyldninger for en pause i skyggen, findes der nok af. Hvis I vælger en forårstur i april, kan I opleve kirsebærtræerne blomstre ved Langelinie.
Har du fundet en favorit?
Du kan gøre aktiviteterne mere personlige ved at medbringe din kærestes yndlingsvin, livret, blomster i cykelkurven eller et besøg forbi et favorit-spot. Det kræver ikke altid så meget at skabe en sjov og romantisk kærestetur, der tilmed er gratis. Hvis I har børn, er disse nemme oplevelser en god måde at komme lidt væk hjemmefra.
Held og lykke med planlægningen!
Ps. Se også vores guide til de mest romantiske restauranter i København
Og vores artikel med 10 gode betalte oplevelser i København (de er alle pengene værd)